Kritik fortsætter, selv om kvinder nu kan søge godtgørelse
Artiklen er opdateret den 2. juli klokken 10.30 med et svar fra sundhedsminister Ida Auken.
Høje beviskrav, et fast beløb på 300.000 kroner og en kort tidsfrist.
Det er nogle af de punkter, som Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Siunnersuisoqatigiit (IPPS) - Rådet for Menneskerettigheder - og retshjælpen Stenbroens Jurister kritiserer i det lovforslag, der skal gøre det muligt for kvinderne fra spiralskandalen at søge godtgørelse fra den danske stat.
I sidste uge blev lovforslaget, der skal muliggøre godtgørelsen, hastebehandlet i Folketinget. Den danske sundhedsminister Ida Auken forventer, at loven træder i kraft i september.
Allerede i går kunne kvinder dog starte med at søge om godtgørelse, hvis de har fået opsat spiral, p-stav eller Depo-Provera uden samtykke i perioden fra 1960 til 1991. Det skal gøres i gennem Patienterstatningen.
Selvom Rådet for Menneskerettigheder og Stenbroens Jurister ser positivt på, at der bliver handlet hurtigt i sagen, efter at en ny dansk regering er trådt i kraft, peger de også på en række kritiske punkter i lovforslaget.
- Vi er enige i, at de berørte kvinder selvfølgelig skal have en hurtig afklaring. Men når man hastebehandler et så vigtigt lovforslag, mener vi, at det skal gøres rigtigt og på en god og ordentlig måde, siger Tukumminngiaq Olsen Lyberth, forkvinde for IPPS.
Beviskrav vækker bekymring
IPPS råbte op om lovforslaget i april, efter at det havde været i høring frem til 6. marts.
Kritikken gik blandt andet på, at grønlandske civilsamfundsorganisationer og de berørte kvinder fra spiralskandalen ikke havde fået lovforslaget sendt i høring.
Derfor er kvinderne repræsenteret i et høringssvar fra Stenbroens Jurister, som er en af dem, der har reageret på lovforslaget, mens det var i høring.
En af de ting, de er bekymrede over, er beviskravet for at få en godtgørelse. Det fortæller Sina Parbst Frederiksen, der er jurist hos Stenbroens Jurister.
For at få ret til godtgørelse skal kvinderne sandsynliggøre hændelsen ved at beskrive den i et ansøgningsskema.
- Det, vi oplever, er, at flere af kvinderne ikke kan huske, hvor eller hvornår hændelsen fandt sted. Det kan skyldes, at de var så traumatiserede, at de har fortrængt store dele af oplevelsen. Det kan også være, fordi de var børn og ikke fik at vide, hvad der skete.
- Som lovforslaget er formuleret lige nu, risikerer de derfor ikke at kunne leve op til beviskravene, siger Sina Parbst Frederiksen.
I stedet anbefaler Stenbroens Jurister, at kravene til sandsynliggørelsen lempes. Det kan ske ved i lovbemærkningerne at præcisere, at kvindernes beretning som udgangspunkt skal lægges til grund, også selv om den ikke indeholder konkrete detaljer om tid og sted for hændelsen, fortsætter hun.
Fast godtgørelse får kritik
Stenbroens Jurister kritiserer også den måde, godtgørelsen er udformet på i lovforslaget.
Som lovforslaget ser ud nu, er godtgørelsen fastsat til 300.000 kroner. Ifølge Sina Parbst Frederiksen kan det betyde, at kvinderne ikke får mulighed for at søge yderligere erstatning, selv om de har forskellige oplevelser.
Derfor mener retshjælpen, at det bør stå klart i loven, at de 300.000 kroner alene er en godtgørelse for menneskerettighedskrænkelsen.
Kvinder, der har lidt yderligere fysisk eller psykisk skade, skal fortsat have mulighed for at søge erstatning på baggrund af deres individuelle situation.
- Der kan være meget stor forskel på, hvor fysisk og psykisk påvirkede kvinderne har været af det, de har været udsat for, siger Sina Parbst Frederiksen.
- Vi har set tilfælde, hvor kvinder har fået opsat en spiral og efterfølgende har været i stand til at få børn uden større mén. Men vi har også set kvinder, som aldrig har kunnet få børn, og som senere har udviklet kræft i livmoderen eller æggestokkene eller har varige smerter, som de stadig lever med i dag. Konsekvenserne kan altså være meget forskellige, siger hun.
Også IPPS finder det fastsatte beløb problematisk. Rådet mener, at der bør være mulighed for en højere godtgørelse i særligt alvorlige tilfælde.
Spørger man den danske sundhedsminister Ida Auken (Socialdemokratiet) forstår hun godt, at der bliver sat spørgsmålstegn ved beløbet. Det sagde hun i et interview med KNR i sidste uge.
- Der er jo ikke nogen pris på den smerte, man har oplevet.
- Det, jeg kan sige om beløbet, er, at det svarer meget godt til det, de kvinder, der lagde sag an, bad om. Samtidig ligger det meget højt i forhold til den retspraksis, vi har, sagde Ida Auken.
143 kvinder fra spiralskandalen stævnede den danske stat i 2024. De kræver hver 300.000 kroner i godtgørelse for brud på deres menneskerettigheder.
Vil fjerne tidsfrist og udvide ordningen
IPPS peger fortsat på, at loven ikke kun bør gælde kvinder, der ufrivilligt har fået spiral, p-stav eller Depo-Provera.
- Vi har anbefalet, at den skal omfatte alle former for ufrivillig prævention, siger Tukumminngiaq Olsen Lyberth.
Samtidig mener rådet, at loven ikke bør indeholde en tidsfrist. Som lovforslaget er skruet sammen nu, kan kvinderne søge om godtgørelse frem til 1. juni 2028.
Det mener Stenbroens Jurister også er et problem.
- Det vil være i strid med den øvrige gældende ret på området, hvis en person for eksempel var barn, da hun fik opsat spiralen. Her gælder der en regel om, at der ikke er nogen forældelsesfrist, hvis man har været udsat for en krænkelse som barn.
- Hvis man laver en regel med en frist på to år i denne godtgørelsesordning, kan man i princippet afskære personer, som ellers har et krav. Det vil også være i strid med den øvrige lovgivning, siger Sina Parbst Frederiksen.
Efterlyser mere end økonomisk oprejsning
Ifølge Tukumminngiaq Olsen Lyberth anerkender IPPS, at lovforslaget er et vigtigt skridt mod at give de berørte kvinder en officiel anerkendelse og økonomisk oprejsning.
- Men det er vigtigt at understrege, at økonomisk godtgørelse kun er en lille del af en reel oprejsning. Internationale menneskerettigheder stiller også krav om adgang til retfærdighed, reel inddragelse og forebyggelse af, at lignende krænkelser sker igen, siger hun.
Sina Parbst Frederiksen ser også positivt på, at regeringen nu rykker på sagen.
- Mange af kvinderne er ældre, og de har ventet længe.
Her er der dog også et ‘men’.
Det er nemlig under forudsætning af, at kvinderne reelt får adgang til godtgørelse - eksempelvis ved, at beviskravene lempes, fortsætter hun.
- Jeg håber, at regeringen tager de punkter, vi har rejst i vores høringssvar, med videre i den fortsatte behandling af lovforslaget, siger Sina Parbst Frederiksen.
Lovforslaget forventes at blive viderebehandlet i august.
Højeste prioritet
KNR har forelagt kritikken for sundhedsminister Ida Auken.
- Kvinderne i antikonceptionssagen har været udsat for et stort svigt. Vi kan ikke tage smerten fra kvinderne, men vi kan tage ansvaret på os og anerkende det svigt, som de har været udsat for. Etablering af en godtgørelsesordning til kvinderne har derfor min højeste prioritet, udtaler Ida Auken i et skriftligt svar og fortsætter:
- Det er vigtigt, at godtgørelsesordningen etableres hurtigst muligt og uden unødig forsinkelse. Det er samtidig også vigtigt, at det gøres ordentligt. Der er lagt mange kræfter i at udforme en godtgørelsesordning med få og enkle betingelser, som samtidig kan administreres i praksis.
Ida Auken oplyser fortsat, at sundhedsministeriet har modtaget en række høringssvar, som er indgået i ministeriets overvejelser omkring udformningen af ordningen.
Ifølge ministeren vil ministeriet som sædvanlig udsende et høringsnotat, hvor der kommenteres på de modtagne høringssvar inden 1. behandling af lovforslaget.
