Lovforslag om godtgørelse til kvinder fra spiralskandalen møder skarp kritik
Mens kvinderne fra spiralsagen venter på at få erstatning fra den danske stat, er det lovforslag, der skal gøre det muligt, nu kommet i modvind.
I december annoncerede den danske regering, at kvinder, der har fået opsat spiral, Depo Provera eller P-stav uden samtykke mellem 1960 og 1991, kan få 300.000 kroner i godtgørelse.
Men nu retter Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Siunnersuisoqatigiit (IPPS) - Rådet for Menneskerettigheder - kritik af flere dele af lovforslaget. Rådet har fremsat over 30 anbefalinger.
En af de centrale kritikpunkter handler om tidsfristen. Ifølge lovforslaget skal kvinderne søge om godtgørelse senest 1. juni 2028.
Det er problematisk, mener rådet. I international menneskerettighedslovgivning gælder der nemlig ikke forældelsesfrister for alvorlige krænkelser, skriver rådet i en pressemeddelelse.
- Læger opdager stadig prævention hos kvinder i dag, som ikke anede, at de fik præventionen opsat. Tidsbegrænsningen begrænser uretmæssigt disse kvinders ret til også at få erstatning, uddyber forkvinde Tukumminngiaq Olsen Lyberth i et skriftligt svar til KNR.
Rådet anbefaler derfor, at der er ubegrænset tidsfrist for at søge om godtgørelse.
Uenighed om beløb
Rådet kritiserer også, at godtgørelsen er fastsat til 300.000 kroner.
- Et fast beløb uden individuel vurdering risikerer ikke at afspejle alvoren i de enkelte sager - især ved livslange konsekvenser, udtaler Tukumminngiaq Olsen Lyberth fortsat.
Rådet mener desuden, at ordningen også bør gælde kvinder, der er blevet udsat for ufrivillig prævention efter 1991, hvor Grønland overtog sundhedsområdet.
Kvinder, der har fået ufrivillig prævention efter 1991, står til at få en godtgørelse på op til 300.000 kroner fra Grønland.
Men selvom Grønland selv har en godtgørelsesordning, er det ifølge rådet stadig Danmarks ansvar at sikre menneskerettighederne.
- Det betyder, at en erstatningsordning skal gælde alle kvinder, uanset hvilket tidspunkt, en ufrivillig opsætning af prævention har fundet sted, skriver rådet i pressemeddelelsen.
Kritik af processen
Samtidig er rådet også kritisk over for hele processen med lovforslaget.
Det har været i høring frem til 6. marts - men ikke hos grønlandske civilorganisationer.
Til gengæld er danske organisationer som Dansk Tatoveringsforening, Dansk Transplantationsforening og tobaksproducenter blevet hørt. Det undrer rådet, da sagen handler om inuitkvinder.
- Det er ikke bare en politisk fejl - det er et menneskeretligt problem, udtaler Tukumminngiaq Olsen Lyberth.
Hun understreger, at oprindelige folk ifølge international ret har ret til at blive hørt i sager, der vedrører dem.
- Når man udelader grønlandske aktører i en så central proces, underminerer man både retten til deltagelse og princippet om ikke-diskrimination, udtaler hun.
De berørte kvinder har heller ikke selv fået lov at gennemgå lovforslaget. Det bekræfter talsperson Naja Lyberth over for KNR.
- Det havde været hensigtsmæssigt, hvis vi også blev hørt, for vi har en masse viden om, hvordan krænkelserne skete og vores vilkår, som vil være godt at få med, udtaler Naja Lyberth i et skriftligt svar.
Ifølge rådet er der en risiko for, at loven ikke tager højde for kvindernes behov - og at den kan skabe endnu større mistillid til myndighederne.
“Ekstremt problematisk”
Spørger man de grønlandske folketingspolitikere, Naaja H. Nathanielsen (IA) og Qarsoq Høegh-Dam (N), forstår de godt kritikken.
- Det er ekstremt problematisk. Hele essensen ligger i, at man ikke lytter, forbigår og træffer beslutninger hen over hovedet på folk. Det gør ondt, siger Qarsoq Høegh-Dam.
Naaja H. Nathanielsen kalder det en klar fejl, at grønlandske organisationer ikke er blevet hørt.
- Det er vigtigt, at de sager, der forholder sig til krænkelser af rettigheder, behandles grundigt. Vi ripper op i sår hver gang, vi tager fat i det her emne, og det giver os lovgivere et særligt ansvar, udtaler hun i et skriftligt svar til KNR.
Begge politikere vil tage kritikken med i det videre arbejde i Folketinget.
Lige nu er lovarbejdet dog sat på pause, fordi der endnu ikke er dannet en ny dansk regering.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fået kritikken forelagt, men oplyser, at de ikke kan kommentere sagen, mens de fungerer som forretningsministerium.
Oprindeligt stod lovforslaget til at skulle træde i kraft 1. juni.
