Avannaa Fisheries-bestyrelsesmedlem: Trawlforbud uden dokumentation kan koste arbejdspladser
Et planlagt forbud mod kystnært trawlfiskeri efter torsk inden for tre-sømilegrænsen risikerer at få store konsekvenser for både beskæftigelse, investeringer og den lokale fiskeindustri i Grønland.
Det mener Jens Kleist fra Avannaa Fisheries, som i en ny kronik retter skarp kritik af den politiske kurs og efterlyser videnskabelig dokumentation, før der indføres et generelt forbud.
- Grønland risikerer at forbyde et fiskeri, der skaber arbejdspladser, styrker de lokale fabrikker og holder værdiskabelsen på grønlandske hænder. Det er et valg, som bør bygge på dokumentation – ikke på antagelser, skriver han.
Forbuddet blev fremsat som en del af en høring, der udløber 13. juli, om en ny bekendtgørelse.
Bevismangel
Ifølge Jens Kleist mangler der beviser for, at det nuværende trawlfiskeri udgør en biologisk trussel mod torskebestanden. Han mener derfor, at beslutningen ikke bør træffes på baggrund af gamle forestillinger om bundtrawl.
Han peger på, at moderne trawlfiskeri adskiller sig markant fra tidligere tiders fiskeri.
- Moderne fartøjer anvender avancerede bundkort, sensorer og præcisionsudstyr, som gør det muligt at fiske på ganske afgrænsede områder, skriver han og understreger, at fiskerne kan undgå både sårbare områder og uegnet havbund.
Samtidig fremhæver han, at kun en mindre del af de grønlandske fjorde overhovedet er egnet til trawlfiskeri, fordi store områder er for stejle eller stenede.
Ifølge Avannaa Fisheries viser erfaringer fra forsøgs- og erhvervsfiskeri desuden, at fiskeriet er selvbegrænsende.
Det vil altså sige, at når et område fiskes intensivt i nogle dage, flytter torsken sig væk fra bunden og bliver utilgængelig for trawl, hvorefter den senere vender tilbage, skriver Jens Kleist.
Økonomisk ligning
Bestyrelsesmedlemmet fremhæver også, at andre fiskerier fortsat har haft gode fangster i de samme områder.
- Det er svært at få disse observationer til at stemme med forestillingen om, at to mindre grønlandske kuttere skulle kunne tømme en hel fjord for torsk, skriver han.
Kronikken handler dog ikke kun om biologien.
Ifølge Jens Kleist vil et forbud også få økonomiske konsekvenser for hele værdikæden omkring fiskeriet.
Han peger på, at fabrikkerne er afhængige af stabile leverancer af råvarer året rundt, og at trawlfiskeriet kan sikre fangster i vintermånederne, hvor bundgarnsfiskeriet er begrænset.
- Et ensidigt forbud rammer derfor ikke kun fiskerne. Det rammer hele værdikæden, skriver Jens Kleist.
Samtidig advarer han om, at et forbud kan svække lysten til at investere i grønlandske fiskefartøjer og dermed mindske den lokale værdiskabelse.
Ifølge Jens Kleist bør myndighederne i stedet anvende målrettet regulering, hvis der findes biologisk sårbare områder.
- Hvis biologerne dokumenterer, at bestemte områder er sårbare, bør de naturligvis beskyttes, skriver han og understreger, at reguleringen bør baseres på forskning frem for et generelt forbud.
Opråb til magthavere
Han afslutter kronikken med en direkte opfordring til politikerne om at fremlægge den videnskabelige dokumentation, hvis den findes.
- Findes der videnskabelig dokumentation for, at det nuværende kystnære trawlfiskeri efter torsk udgør en biologisk trussel mod bestanden? Hvis svaret er ja, bør den fremlægges åbent. Hvis svaret er nej, bør politikerne genoverveje et forbud, skriver Jens Kleist.
Ifølge Avannaa Fisheries bør den videre debat om trawlfiskeri derfor baseres på fakta, forskning og dokumenterede erfaringer frem for myter om moderne fiskeri.
