Juridisk faderløse: 'Besynderligt' at sagen er nået hertil
En opsigtsvækkende sag mellem gruppen af grønlandske juridisk faderløse og den danske stat er tirsdag begyndt i Østre Landsret i København.
I mere end tre år har 26 af de berørte personer, der er født uden juridisk ret til en far, ventet på den retssag, der nu er gået i gang.
De kræver hver 125.000 kroner i godtgørelse fra den danske stat for brud på menneskerettighederne. Socialministeriet afviste kravet i 2023.
Advokat Mads Pramming fra Pramming Advokater er advokaten, der skal føre sagen for de 26 sagsøgere.
Tre af sagsøgerne er til stede i retten tirsdag. De er rejst fra Grønland til Danmark for at afgive partshøring.
- Bag dem er der en masse i samme situation, hvis krav afhænger af den her sag, indleder Mads Pramming i retssalen.
En rapport fra 2016 anslog, at der på daværende tidspunkt var knap 5.000 juridisk faderløse i Grønland.
Advokaten opridser, hvad sagsøgerne har tilfælles. Betegnelsen 'juridisk faderløse' dækker over personer, der er født uden for ægteskab i Grønland før 1963 i Vestgrønland og før 1974 i resten af landet.
Dengang var der ingen pligt til at fastslå faderskabet. Det betød, at børnene ikke automatisk havde ret til at kende deres far, arve efter ham eller tage hans efternavn.
I Danmark blev de rettigheder derimod indført allerede i 1938.
- I Grønland kunne en mand pålægges at betale ét bidrag. Hvis han ville rejse ud af Grønland, kunne han betale et engangsbeløb, og så var den sag ude af verden, fortsætter Pramming.
Den koloniale arv
Den koloniale og postkoloniale relation mellem Grønland og Danmark har ifølge advokaten haft afgørende betydning for gruppen.
- De danske regler blev vedtaget i København og har medført, at de juridisk faderløse ikke har haft de samme rettigheder som danskere. De har heller ikke haft mulighed for at få fastslået faderskabet.
- Det er en principiel sag, og den har betydning for mange grønlandske borgere, siger advokaten til dem, der sidder i salen, og det er en del.
Flere af de juridisk faderløses biologiske fædre var danskere og amerikanere, der arbejdede i Grønland.
En del af de berørte har oplevet stigmatisering i løbet af deres opvækst.
Pramming henviser til en historisk udredning om juridisk faderløse fra 2011. Den beskriver, hvordan nogle af børnene blev mobbet, spyttet efter på gaden og fik kastet sten efter sig.
Kvinder, der fik børn uden for ægteskab, oplevede at få klippet håret af og blive udelukket fra kirkerummet under gudstjenester.
Han læser et citat op fra en af de berørte:
- Jeg drømmer om, at inden jeg går i graven, kan jeg sige, at jeg har en far, og hvad hans navn er.
En af sagsøgerne bliver tydeligt berørt under oplæsningen og tørrer tårerne væk med et hvidt lommetørklæde.
Regeringen vil tage stilling til undskyldning
Advokaten kommer også ind på sagens aktualitet og de politiske udmeldinger.
Han henviser til det danske regeringsgrundlag fra juni 2026, hvor de juridisk faderløse også er nævnt.
Her står der, at regeringen vil tage stilling til en officiel undskyldning til juridisk faderløse og grønlandske bortadopterede.
Det skal ske på baggrund af en særskilt afrapportering om sagerne, som er en del af den igangværende historiske udredning mellem Grønland og Danmark.
- Nu er vi her i landsretten, hvor vi skal tage stilling til spørgsmålet samtidig med, at staten siger, den ikke har gjort noget forkert.
- Det er besynderligt, siger Mads Pramming.
En anden af sagsøgerne klapper lydløst i hænderne.
Retsmødet varede knap fire timer og den tid brugte Pramming på at fremføre sagen.
Onsdag skal fire af de juridisk faderløse afgive partsforklaring.
Retssagen er berammet til at vare tre dage.
Hvis de 26 sagsøgere får medhold, kan dommen få betydning for andre i samme situation. Ifølge Pramming Advokater har firmaet allerede modtaget over 100 henvendelser fra andre juridisk faderløse.