Arktisk Råd - Er du også i tvivl?
De brede smil og højtidelige taler afslørede, at det var en dag ud over det sædvanlige, da naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), præsenterede, hvad Kongeriget Danmark vil arbejde for i Arktisk Råd under sit formandskab.
Det er Grønland, der kommer til at lede arbejdet på vegne af Kongeriget, og derfor var dagen særlig betydningsfuld for de grønlandske politikere og embedsmænd.
– I dag markerer vi en historisk milepæl for Grønland. For første gang har den grønlandske regering udnævnt en arktisk ambassadør, der skal repræsentere Kongeriget og sikre, at Grønlands stemme bliver endnu stærkere i Arktisk Råd. Det er en anerkendelse af, at Grønland er den arktiske del af Kongeriget. Det kan vi alle være stolte af, sagde Vivian Motzfeldt fra talerstolen.
Men selvom formandsskabet er et prestigeprojekt for grønlandske politikere og embedsmænd, kan det være svært for den brede befolkning at forstå, hvad Arktisk Råd egentlig laver.
Fra bonede gulve til rugbrødsarbejde
Marc Jacobsen er lektor ved Forsvarsakademiet, forsker i sikkerhedspolitik og diplomati og har derfor et indgående kendskab til Arktisk Råd. Ifølge ham kan rådets arbejde opdeles i tre niveauer.
Ministermøderne, som afholdes hvert andet år, er de møder, der får mest opmærksomhed fra offentligheden. Det skyldes, at det netop er her, udenrigsministrene fra de otte arktiske stater sædvanligvis mødes og udarbejder en fælles erklæring, hvor landene forpligter sig til samarbejde om centrale emner i Arktis. Det kan for eksempel være samarbejde om miljøbeskyttelse, katastrofeberedskab og styrkelse af oprindelige folks rettigheder.
I de senere år har det dog været vanskeligt at opnå enighed om en samlet erklæring – både på grund af Ruslands invasion af Ukraine og Trump administrations holdning til klimaforandringer.
SAO-møderne (Senior Arctic Officials) består af diplomater og embedsfolk – herunder Kenneth Høegh, der er nyudnævnt til arktisk ambassadør. Under formandskabet er Høegh desuden leder for de øvrige landes SAO'er, herunder kongerigets nationale SAO, Torsten Kjølby Nielsen. Møderne afholdes flere gange om året og bruges til at forberede de beslutninger, der skal træffes på ministermødet.
Selvom SAO-møderne ikke får samme medieopmærksomhed som ministermøderne, spiller de en afgørende rolle i det løbende arbejde i Arktisk Råd. De er med til at sikre, at arbejdsgrupperne har det rette fokus, og at samarbejdet mellem medlemslandene og de øvrige aktører - herunder de mange observatører - fungerer i praksis.
Arbejdsgrupperne, hvor det daglige rugbrødsarbejde foregår. Der er seks permanente grupper, hvor der arbejdes der med alt fra bæredygtig udvikling og beredskab til mange former for miljøbeskyttelse. Selvom grupperne sjældent får stor opmærksomhed, udgør de rådets maskinrum og er helt centrale for at skabe konkrete resultater.
Marc Jacobsen fremhæver især arbejdsgruppen Sustainable Development Working Group (SDWG) som vigtig for Grønland. Det bliver nemlig Grønland, der kommer til at lede denne gruppe, som fokuserer på, hvordan Arktis skal udvikles. Grønland ønsker, at Arktis skal ses som et område med potentiale for bæredygtig økonomisk vækst – ikke som et uberørt naturreservat.
Derfor vil man blandt andet fokusere på nye erhvervsmuligheder som datacentre, Power-to-X-teknologier, udnyttelse af vandressourcer og mineraler.
Folkelig opbakning
Selvom det formentlig kun er de færreste, der har et indgående kendskab til Arktisk Råd, dets arbejde og organisering, nyder rådet stor folkelig opbakning i Grønland.
I en undersøgelse fra sidste år, udarbejdet af Nasiffik – Center for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik ved Ilisimatusarfik - svarer 79 procent af de adspurgte, at de gerne ser, at Grønland samarbejder mere med Arktisk Råd. Undersøgelsen er baseret på et repræsentativt udsnit af den grønlandske befolkning.
Der blev ikke spurgt direkte ind til, hvorfor folk bakker op om rådet, men Marc Jacobsen har et bud:
– Navnet 'Arktisk Råd' signalerer for mange i Grønland, at det er en institution, som beskæftiger sig med politiske spørgsmål, der har betydning for grønlændernes hverdag. Derfor tror jeg, folk er positive over for rådet. Samtidig har de måske en større indsigt i rådets arbejde end for eksempel den danske befolkning, siger han.
Der er dog ét væsentligt emne, som Arktisk Råd ikke beskæftiger sig med – nemlig militær sikkerhedspolitik. Det insisterede USA på, da rådet blev oprettet i 1996.
Selvom det kan virke paradoksalt, særligt efter Donald Trump har luftet ønsket om at få kontrol med Grønland, mener Marc Jacobsen, at netop fraværet af militære spørgsmål er en vigtig forklaring på, hvorfor rådet har kunnet fungere – også under store internationale spændinger. På den måde, har landene kunnet fokusere på det der samler dem, frem for det der splitter.
Denne balance blev dog forstyrret, da Rusland invaderede Ukraine i 2022. Det førte til, at de øvrige syv vestlige medlemslande satte alt samarbejde med Rusland på pause – en beslutning, der siden kun langsomt er blevet lempet.
