Eksperter: Alle ønsker opgør med rigsfællesskabet, som vi kender det
Ser man forholdet mellem Danmark og Grønland som et hus, er der alvorlige sætningsskader i fundamentet, fugt på loftet og flere ituslåede vinduer.
Ikke desto mindre synes der for tiden at være en bred politisk og folkelig opbakning i Grønland til at bevare forholdet - men kun under forudsætning af, at der bliver igangsat et omfattende renoveringsarbejde, som ikke bare gør konstruktionen beboelig, men også fremtidssikker.
Med valgresultatet den 11. marts har den grønlandske befolkning givet Demokraatit ansvaret for at føre fornyelsen af rigsfællesskabet ud i livet.
Men hverken den nye koalition eller den danske stat har sagt, hvad der konkret skal forhandles om, når de to regeringer sætter sig til forhandlingsbordet.
I koalitionsaftalen står der dog, at der straks skal ”indledes forhandlinger med den danske stat med henblik på at skabe fornyede og moderne rammer for det fremtidige samarbejde. Status quo er ikke en mulighed.”
Danmark vil gå langt
Appetitten på forandring er for alvor blevet vakt, efter at Donald Trump er trådt ind i det Hvide Hus igen og er blevet mere og mere varm fortaler for at overtage Grønland.
Det mener historikeren Bo Lidegaard, der netop er aktuel med bogen Grønland – En rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund, skrevet sammen med Mira Kleist og Jens Heinrich. Han vurderer derfor, at der lige nu er en unik mulighed for at skabe forandringer i forholdet mellem Danmark og Grønland.
- Jeg mener, at både naalakkersuisut og den danske regering er rede til at finde en vej frem, og at der er en fælles forståelse af, hvor man gerne vil hen. Politisk er der større samhørighed, end der har været i mange år, siger Bo Lidegaard.
Også Kaj Kleist, der er tidligere topembedsmand i Grønland og medlem af selvstyrekommission, mener, at der i øjeblikket er en udbredt politisk velvilje til at styrke forholdet mellem Grønland og Danmark — en mulighed, som Grønland bør udnytte.
- Grønland har brug for investeringer i vandkraftværker, infrastruktur og mineindustri. Jeg tror, vi har en politisk situation, der betyder, at den danske regering vil være mere villig til at lægge penge i de projekter uden at stille alt for store modkrav, siger Kaj Kleist.
Han peger også på, at der måske kan opnås enighed om initiativer, der mindsker den økonomiske ulighed mellem borgere i Grønland og Danmark – blandt andet ved at forbedre vilkårene for pensionister i Grønland, som i stort tal flytter til Danmark for at få en højere pension og bedre levevilkår.
I rigsfællesskabet bestemmer Danmark
De skridt, der i den kommende tid tages mod udvikling og modernisering af rigsfællesskabet, lægger ikke op til en snarlig og endelig løsrivelse fra Danmark.
I koalitionsaftalen skriver partierne direkte, at ”vi træder varsomt” på vejen mod selvstændighed.
Derfor har man også gentagne gange hørt Jens-Frederik Nielsen (D) og Múte B. Egede (IA) tale om, at ”opnå større ligeværdighed inden for rigsfællesskabet”.
Til KNR siger politisk kommentator Lars Trier Mogensen dog, at den ligeværdighed dog har en klar grænse, og han bakkes op af Kaj Kleist, der som embedsmand selv har prøvet kræfter med Grundloven og derfor ved, at det er en armlægning, man sjældent vinder.
- Danmark har taktstokken, og ved uenigheder er det den danske Grundlov, der gælder, siger han, men minder også om, at man fra dansk side er begyndt at respektere Grønlands stemme langt mere.
- For 50 år siden måtte vi kæmpe for at være med til de vigtige møder. I dag taler man ikke om Grønland uden Grønland. Det er blevet naturligt.
Ifølge Bo Lidegaard kan Grønland og Danmark i mange tilfælde selv finde løsninger på, hvordan vi optræder på den internationale scene. De praktiske løsninger har dog en grænse, som hverken Danmark eller Grønland er herre over — nemlig folkeretten.
- Der er mange internationale organisationer, hvor man ikke kan få mere end ét sæde. Indbyrdes kan vi aftale, om det er Grønland eller Danmark, der har stolen i for eksempel Arktisk Råd, men det er ikke sikkert, at de andre lande vil give os to eller tre sæder, siger han.
Tilbage står, at Danmark og Grønland nok kan få renoveret deres fælles hus ved at lappe huller i taget og skifte ødelagte vinduer. Men der vil stadig være skader i fundamentet, som kan blive svære at udbedre på en måde, der tilfredsstiller Grønland på den lange bane.
Skal Grønland og Danmark være fuldstændigt ligeværdige, kræver det ikke blot en renovering af det eksisterende hus — men at man bygger noget helt nyt. Et hus, hvor Grønland står som en selvstændig stat.
- Der er nogle ting, man kun kan, hvis man er en suveræn stat. Det er ikke op til Danmark, men de grønlandske politikere at beslutte, hvornår og hvordan det skridt skal tages, siger Bo Lidegaard.
