Ydre pres synes kun at styrke rigsfællesskabet
Med den afgående formand for Naalakkersuisut på sin ene side og den kommende på den anden sendte statsminister Mette Frederiksen (Soc.dem.) i fredags sit hidtil stærkeste visuelle og verbale budskab til den amerikanske præsident Donald Trump.
- Vi – Grønland og Danmark – er nødt til at rykke tættere sammen. Det er præcis, hvad vi gør nu. Jeg vil gerne benytte lejligheden i dag til at henvende mig direkte til USA: Man kan ikke annektere andre lande – heller ikke med et argument om international sikkerhed.
Hermed forsøger statsministeren at punktere det argument, som den amerikanske præsident og hans administration gentagne gange har fremført – nemlig at USA har brug for Grønland af hensyn til den internationale sikkerhed.
Om budskabet når det Hvide Hus, er uvist.
For at knytte tættere personlige bånd og styrke forholdet mellem Grønland og Danmark tilbragte Mette Frederiksen, Jens-Frederik Nielsen (D) og Múte B. Egede (IA) i sidste uge en hel dag på forsvarsinspektionsskibet Vædderen, hvor de blandt andet sejlede ind i fjorden til Sermitsiaq og tog en tur i helikopter.
Det blev en dag som dagens vært så tilbage på med tilfredshed.
- Vi har fået skabt grundlaget for vores fremtidige samarbejde, som er nødvendigt i forhold til den aktuelle situation, vi befinder os i. Jeg synes også, vi har haft gode samtaler om, hvordan vi kan fortsætte med at opnå større ligeværdighed inden for rigsfællesskabet, siger Jens-Frederik Nielsen til KNR.
Insisterer på dansk grønlandsk parløb
Større ligeværdighed i rigsfællesskabet er noget, Mette Frederiksen har arbejdet på, lige siden hun blev statsminister første gang i 2019.
Men konflikter om den arktiske ambassadør, forældretests og spiralsagerne har vist, hvor svært det kan være for naalakkersuisut og den danske regering at finde harmoni og fælles løsninger.
Og måske er det faktisk en utopi at tro, at Danmark og Grønland nogensinde kan blive helt ligestillede. Det mener i hvert fald Lars Trier Mogensen, der er politisk kommentator og radiovært på podcasten Rigsrådet.
- Formelt set er det ikke muligt inden for rammerne af den eksisterende Grundlov at ligestille Grønland og Danmark, da det er regeringen i København, der bestemmer rigets udenrigs- og sikkerhedspolitik, siger han.
Mette Frederiksen forsikrer dog om, at Grønland og Danmark kommer til at køre parløb imod Trump og hans ambitioner om at få kontrol over Grønland.
- Vi er meget, meget tæt på hinanden. Det har vi været under hele denne proces. Vi taler sammen hele tiden. Det er meget koordineret, hvad der sker, og hvordan vi griber situationen an. Det kommer til at fortsætte.
Skal Jens-Frederik Nielsen, formand for naalakkersuisut, også være med, hvis der kommer møder mellem USA og Kongeriget Danmark?
- Ja, selvfølgelig, siger Mette Frederiksen til KNR.
Grønland i forreste række
Der er ingen i hverken den danske eller grønlandske regering, der bilder sig ind, at det bliver uproblematisk at finde balance i det nye tætte samarbejde.
Danmark og Grønland er godt nok bundet sammen af historien og familiebånd, men det er ikke mange uger siden, at diskussioner om folkedrab og kryolit viste, hvor forskelligt man ser på den fælles fortid.
Fra den afgående formand for naalakkersuisut, Múte B. Egede, der også er en nøglefigur i den kommende koalition, er der en udstrakt hånd.
Han afsluttede nemlig pressemødet med at slå over i dansk og give statsministeren en stor del af æren for, at der gennem de senere år er blevet skabt en relation, hvor Danmark lytter og forstår Grønlands krav om at blive behandlet ligeværdigt.
Den forandring kommer det nye naalakkersuisut til at holde den danske regering op på, lover Jens-Frederik Nielsen.
- Vi vil ikke acceptere at stå i baggrunden i rigsfællesskabet – heller ikke i internationale forhandlinger. Når vores land er på dagsordenen, ønsker vi at stå i forreste række. Vi kan mærke, at den tilgang vinder indpas i Danmark. Vi vil sikre, at det også sker i virkeligheden – det må ikke blot forblive ord.
