Det er en utopi at tale om total ligeværdighed i rigsfællesskabet
Mette Frederiksen (Socialdemokratiet) har i de seneste dage været i Nuuk for at støtte Grønland og styrke sammenholdet i rigsfællesskabet.
Med sig har hun også et budskab om, at rigsfællesskabet skal fornys og forbedres, hvis det skal bestå i fremtiden.
Den holdning deler hun med den nye koalition mellem Atassut, Demokraatit, Inuit Ataqatigiit og Siumut, der i deres koalitionsaftale skriver:
- Grønland og Danmark skal være totalt ligestillede og ligeværdige.
Lars Trier Mogensen, politisk kommentator og radiovært på blandt andet podcasten Rigsrådet, der stiller skarpt på udviklingen i rigsfællesskabet set fra Nuuk, Tórshavn og København, mener dog, at det i praksis er umuligt at opnå ligeværdighed i rigsfællesskabet – og det er der flere grunde til.
Grundloven står i vejen
Først og fremmest peger Lars Trier Mogensen på Grundloven som en udfordring, der forhindrer et ligeværdigt forhold mellem Grønland og Danmark.
Som det er i dag, kan Grønland sagtens blive inddraget mere, og samarbejdet mellem rigets nordligste og sydligste del kan udvides. Men i praksis er det ikke muligt at opnå et fuldstændigt ligeværdigt samarbejde:
- Formelt set er det ikke muligt inden for rammerne af den eksisterende Grundlov at ligestille Grønland og Danmark, da det er regeringen i København, der bestemmer rigets udenrigs- og sikkerhedspolitik, siger Lars Trier Mogensen.
Netop derfor har et opgør med Grundloven flere gange været til diskussion herhjemme. Senest i Múte B. Egedes (IA) nytårstale 1. januar i år, hvor han understregede, at Grundloven står i vejen for en reel ligestilling i rigsfællesskabet.
Præstigetab
Det er dog ikke kun Grundloven, der gør det svært for Grønland og Danmark at blive ligestillet. Når det kommer til udenrigs- og sikkerhedspolitik, skal man heller ikke være blind for, at rigsfællesskabet giver Danmark langt større vægt og indflydelse i geopolitikken, end landet ellers ville have.
Hvis Danmark afgiver sin suverænitet på udenrigspolitikken, vil landet blive relativt lille og ubetydeligt, og derfor er det ikke en ide, der har mange tilhængere i København, lyder det fra Lars Trier Mogensen.
- Det er ikke noget, man taler meget om i Danmark, fordi det er lidt flovt, at man vil have denne magt på bekostning af Grønlands selvbestemmelse, siger han.
Flere muligheder for business
Mens det er svært at opnå ligestilling mellem Danmark og Grønland i forhold til udenrigs- og sikkerhedspolitik, er der til gengæld en åbning for, at Grønland kan få større spillerum på andre områder.
- Handelspolitisk tror jeg, at der vil komme et langt større manøvrerum end tidligere. Se bare på Færøerne, der gerne vil søge om medlemskab i Verdenshandelsorganisationen (WTO), og hvor man nu undersøger, om de kan få lov til det. Det vil nemlig give dem mulighed for at indgå deres egne handelsaftaler, siger Lars Trier Mogensen.
Lagmanden på Færøerne, Aksel V. Johannesen (Javnaðarflokkurin), har tidligere sagt til DR, at ønsket om WTO-medlemskab handler om, at Færøerne gerne vil kunne repræsentere sig selvstændigt i internationale handelssammenhænge.
- For vores økonomi og industri har det stor betydning, at vi får flere handelsaftaler. Det har vi brug for, og derfor må vi opnå medlemskab i WTO.
