Udkast til grønlandsk forfatning: Vigtigt for landets fremtid eller populistisk fantasiprojekt?
Landets største partier er grundlæggende enige: Der skal lægges en plan for det videre arbejde med det milliondyre udkast til en grønlandsk forfatning, som har været undervejs i flere år.
Det giver oppositionen til gengæld ikke meget for. Planerne, ja hele forfatningsudkastet, er lige til skraldespanden, mener formanden for Demokraatit. Helt opgivende er formanden for Naleraq dog ikke. Forfatningsudkastet kan ifølge ham reddes på en eftermiddag.
Udtalelserne kommer i kølvandet på to forslag fra henholdsvis IA og Siumut om de videre planer for forfatningsforslaget. Og det blev debatteret vidt og bredt af samtlige partier i Inatsisartut-salen torsdag.
På trods af modstanden og selvom forfatningsudkastet har samlet støv siden april, så holder IA og Siumut dog fast i forfatningsforslaget. Men befolkningen skal inddrages og have medbestemmelse.
Samfundet skal tage ejerskab
Derfor skal udkastet skrives i et letforståeligt sprog.
Et arbejde, som naalakkersuisut allerede har igangsat, oplyser Vivian Motzfeldt (S), naalakkersuisoq for selvstændighed og udenrigsanliggender.
- Lad hele folket debattere udkastet. Selvom der er anbefalinger i udkastet, synes jeg, at vi som samfund skal tage ejerskab og debattere det, siger hun til KNR
Men den er formanden for Demokraatit, Jens-Frederik Nielsen, ikke med på. Tværtimod.
- Vi mener, at det er et populistisk fantasiprojekt, som var dømt til at fejle fra starten af, siger han.
Ikke klar til selvstændighed
Der er blevet brugt 30 millioner kroner på udkastet. Og der skal ikke bruges én krone mere, mener han.
- Vi er absolut ikke klar til at blive en selvstændig nation. Mange ting skal gøres først, siger han med henvisning til befolkningens levevilkår, som politikerne i stedet bør bruge energien på.
Dermed forkaster Demokraatit og Jens-Frederik Nielsen IA og Siumuts planer for forfatningsudkastet.
Naleraq har hele tiden været kritisk over for Forfatningskommissionen, som ikke inddrog befolkningen i arbejdet med udkastet.
- Man satte i stedet politikere til at lave et udkast. Det tager ikke nødvendigvis udgangspunkt i de værdier, der er i befolkningen, siger Pele Broberg, formand for Naleraq.
Inspiration fra andre lande
En grundlov skal ifølge Pele Broberg beskrive en nation, ikke diktere den. Han har derfor brugt en aften på at reducere 49 paragraffer i forfatningsforslaget til bare 25 og har i den forbindelse lavet et ændringsforslag.
- Hele den her misere kunne være overstået på en eftermiddag. Det behøvede ikke koste 30 millioner, siger Pele Broberg, som har fået inspiration ved at google sig frem til forfatninger i andre lande, som enten har været annekteret, okkuperet eller koloniseret.
Hvordan synes du, at det udkast, der er på bordet nu, er dikterende?
- Hvis du siger, at du skal have visse sociale rettigheder i det her land. Det er en diktering, så kan vi ikke undgå at skulle gøre det som en regering eller en lovgivende forsamling, siger Pele Broberg og tilføjer:
- Hvis der står, at vi skal overholde børnerettigheder, ting vi ikke kan overholde i dag, så betyder det, at vi skal gøre ting anderledes. Det kommer til at have udgifter.
Formanden for Naleraq forklarer, at han har ladet de paragraffer stå, som er "normale" for en stat, men i sidste ende er det op til Inatsisartut at vurdere ændringsforslaget.
- Vi håber, det ikke har ramt helt ved siden af det, vi har lavet.
Går det, som Naleraq håber, så kommer der ifølge Pele Broberg et lovforslag til næste efterår, som siger, at der skal afholdes en folkeafstemning om hans forfatning.
