IA og Siumut: Nu skal alle inddrages i debatten om landets fremtid

Inatsisartut har i dag sparket gang i debatten om den videre færd for udkastet til en grønlandsk forfatning. Nu skal partierne blive enige om, hvornår og hvor længe borgerinddragelsen skal stå på.
Inatsiartut har i dag diskuteret, hvad de skal stille op med forfatningsudkastet, som Ineqi Kielsen og Múte B. Egede gav hånd på for et halv år siden. Foto © : Foto: KNR
12. oktober 2023 18:45

Der skal lægges en plan for en bred offentlig debat om udkastet for en forfatning for Grønland. 

Sådan lyder det i et såkaldt ændringsforslag, som naalakkersuisoq for selvstændighed og udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), står bag.

Ændringsforslaget kommer i kølvandet på to forslag fra henholdsvis Inuit Ataqatigiit (IA) og Siumut, som er blevet debatteret vidt og bredt i Inatsisartut i dag. Koalitionspartierne er på samme linje: Borgerne - altså os alle sammen - skal inddrages. 

Men selvom naalakkersuisut allerede har igangsat et arbejde for at skrive Forfatningskommissionens betænkning i et letlæseligt sprog, så er der uenighed om, hvor længe en borgerinddragelse skal stå på, inden en potentiel folkeafstemning.

Forfatningskommissionen

  • Arbejdet med henblik på udarbejdelse af Grønlands egen forfatning blev første gang rejst og debatteret i Inatsisartut i 2007.
     
  • Ni år efter, under efterårssamlingen i 2016, blev spørgsmålet igen bragt på bane som et konkret beslutningsforslag i Inatsisartut. Der var opbakning til etableringen af en grønlandsk forfatningskommission.
     
  • Derfor nedsatte Naalakkersuisut den første Forfatningskommission 27. april 2017.
     
  • Det er et udkast til en grundlov, "som skal være baseret på og danne ramme for det grønlandske folks kultur, sprog og identitet".

Kilde: tunngavik.gl

Det er på trods af, at udkastet til Grønlands første forfatning har været undervejs i seks et halvt år og kostet 30 millioner skattekroner. Det endelige udkast har i øvrigt ligget klar i et halvt år.  

Heller ingen i befolkningen havde været involveret i løbet af de seks et halvt år, og de interesserede måtte selv google sig frem til den 278 sider lange betænkning på kommissionens egen hjemmeside for at læse det.

KNR har uploadet hele forfatningsforslaget her

Borgernes inputs

Siumut siger to år til at inddrage befolkningen. Det vil sige til at få folk til at læse forfatningsforslaget i et let sprog - og ikke mindst forholde sig til det. Hverken naalakkersuisut eller IA vil sætte en deadline. Og det møder kritik fra Siumuts ordfører Kuno Fencker

- Jeg mener, at hvis man ikke sætter en deadline, så kommer man til at dingle rundt, siger han. 

Til det svarer Pipaluk Lynge, ordfører for IA, at borgerinddragelsen er meget vigtig. Hun kan ikke sige, hvor mange år, det kommer til at dreje sig om. Men borgerne skal først og fremmest komme med deres inputs, forklarer hun. 

- Det er synd, hvis forfatningsudkastet bare ender i skraldespanden, når det har været så dyrt og mange år undervejs, siger Pipaluk Lynge til KNR.

Burde det ikke at have været et politisk ansvar at sikre borgerinddragelse i forfatningsarbejdet fra starten af?

- IA har hele tiden sagt, at der skulle være borgerinddragelse i stedet for kun ekspertniveau. Men det er sådan, det er gået. Vi ser det her som et nyt kapitel, hvor befolkningen nu skal have mulighed for at tage stilling, siger hun.

Rundrejse i landet 

I Siumut er de enige i naalakkersuisuts ændringsforslag, forklarer Doris J. Jensen, der er forslagsstiller for Siumut, til KNR.

- Vi bakker op om ændringsforslaget, fordi det indebærer inklusion af hele befolkningen. Forfatningslov er befolkningens lov, og det er derfor vigtigt at høre dem. 

På spørgsmålet om, hvorfor både Siumut og IA ikke har samarbejdet om forslaget, som stort set er ens, svarer Doris J. Jensen: 

- Vi vidste ikke, at IA kom med et lignende forslag. Men det er vi glade for. Det viser, at der er stor enighed mellem os, og at vi har en stærk koalition.  

Naalakkersuisut ser meget gerne, at medlemmerne af Forfatningskommissionen, som blev nedlagt tilbage i april, tager på en rejse rundt i landet. 

De skal møde befolkningen, præsentere udkastet og få en direkte dialog med landets borgere om landets fremtid. Det skal i øvrigt ske i tæt samarbejde med Inatsisartut og naalakkersuisut, er IA og Siumut enige om. 

Hverken Demokraatit, Atassut eller Naleraq bakker op om de tre konkrete forslag, der blev diskuteret i Inatsisartutsalen.

Det blev efter debatten besluttet, at forslagene skal behandles i Lovudvalget. Dermed er det op til udvalgets medlemmer, hvad der skal ske herfra.