Vivian Motzfeldt: Vi vil lytte til Trump, men Grønlands interesser kommer først
Det står nu klart, at Donald Trump snart vender tilbage som præsident i USA, verdens mest magtfulde land.
Hvilken politik han vil føre i forhold til Grønland, er dog stadig usikkert. Under sin sidste embedsperiode vakte Trump opmærksomhed, da han foreslog at købe Grønland, en idé, der blev afvist af de politiske ledere i Danmark og Grønland.
Men Grønland er langt fra et afsluttet kapitel for personer tilknyttet det republikanske parti. Tidligere medarbejdere under Trump har for nylig fremført, at USA bør søge at knytte tættere bånd til Grønland.
En af dem er Alex Gray, tidligere stabschef i Det Hvide Hus under Trump, som mener, at det vil være i alles interesse, hvis USA og Grønland indgår en 'free association'-aftale.
- Den her compact (red. aftale) er en afprøvet måde, hvorpå vi kan styrke de kollektive bånd mellem alle tre, mellem Grønland, Danmark og USA, på en måde, der tjener alles interesser, siger Alex Gray til DR.
Vivian Motzfeldt (S), naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, siger til KNR, at naalakkersuisut er klar til at samarbejde med Trump, men at det er for tidligt at spekulere i, hvad den nye politiske kurs i USA vil blive.
- Vores strategi har klargjort, at vi ønsker at udvikle et tættere samarbejde med de lande, der står os nærmest, og USA er inkluderet her. Derfor forventer jeg fuldt ud, at arbejdet vil fortsætte med disse emner i fokus, siger hun til KNR.
I Grønlands udenrigs- sikkerheds- og forsvarspolitiske strategi for 2024 til 2033 står der blandt andet, at Grønland vil arbejde for direkte handels- og transportruter mellem Grønland og USA, og at Grønland arbejder for en udvidelse af Forsvarsaftalen af 1951. Det er en aftale indgået mellem USA, Danmark og Grønland om forsvaret af Grønland.
Grønland skal have medindflydelse før tættere alliance med USA
Det er uklart, hvad en eventuel free association-aftale mellem USA og Grønland vil indebære.
Baseret på lignende aftaler, der allerede eksisterer, kunne den give Grønland en tættere politisk og økonomisk tilknytning til USA, mens Grønland stadig bevarer sit selvstyre. USA vil på sin side stå for forsvar og økonomisk støtte – opgaver, som i dag varetages af Kongeriget Danmark.
Det er imidlertid tvivlsomt, om en sådan aftale vil være en attraktiv for de folkevalgte herhjemme, da den kan udfordre Grønlands langsigtede mål om fuld selvstændighed.
Ifølge Rasmus Leander Nielsen, lektor og leder af Nasiffik ved Ilisimatusarfik, kræver Grønland større medbestemmelse for at kunne acceptere en free association-model.
- Der vil simpelthen være et større krav for Grønlands side om, at man skal have medindflydelse. Free association er et virkelig interessant begreb, og det kan godt være, det er en model, Grønland vil arbejde med i fremtiden, siger han til DR.
Vivian Motzfeldt understreger Grønlands egeninteresser, når hun bliver spurgt, om en free association-aftale mellem USA og Grønland er relevant.
Hun pointerer, at beslutninger om Grønlands fremtidige positionering på den globale scene skal træffes ud fra landets samlede interesser.
- Det er vigtigt, at vi som et samlet land overvejer, hvordan vi fremadrettet skal positionere os, ikke baseret på individuelle politiske holdninger, men Grønlands interesser som et samlet land. Dette bliver prioriteret højt af alt, siger hun.
