Grønlandsk Trump-fan på gaden i Guds eget land
Jørgen Boassen er inkarneret Trump-fan.
Derfor er han lige nu i USA for at støtte Donald Trump og sørge for, at han igen ender i Det Hvide Hus og kan kalde sig USA's præsident.
Og selvom vi nærmer os slutspurten i det amerikanske valg, så minder arbejdet mere Boassen om en maraton:
- Vi var rundt og stemme dørklokker i op mod otte timer, så vores fodsåler var helt ødelagte. Vi bruger en app, når vi stemmer dørklokker, hvor vi kan se, hvor mange stemmeberettigede, der bor der, siger han.
Frivillige fodsoldater
Jørgen Boassen går rundt sammen med de frivillige fra foreningen "Mighty American Strike Force".
En samling frivillige, som kalder sig selv for en græsrodsbevægelse, der forsøger at gøre Donald Trump til præsident endnu en gang.
Og kampen for deres store leder kæmpes ved hjælp af både digitale og analoge midler. Med mobilen i hånden og med raske skridt fra dør til dør:
- Vi går fra hus til hus. De har en app, hvor de kan se, hvem der bor der, om det er en tvivler, og hvilket parti vedkommende kommer fra. Jeg ved ikke hvordan, men de kan se det på appen, fortæller han.
Ambassadør i Amerika
Jørgen Boassens rejse til USA finansieres af Mighty American Strike Force.
Og hans vigtigste opgave er at fortælle om Grønland, som han har gjort, siden han kom til USA i fredags.
- De er meget glade og overraskede over, at der kommer en fra Grønland for at følge med i forholdene i USA og valgkampen.
Der er præsidentvalg i USA i dag, og hvis Trump bliver valgt, forventer Jørgen Boassen, at det er noget, man også kommer til at kunne mærke herhjemme.
Trump vil Grønland
Trump har nemlig en særlig forkærlighed for Grønland, mener Jørgen Boassen:
- Selvfølgelig, i hans præsidentperiode blev ambassaden i Nuuk åbnet, som Trumps administration havde arbejdet for, siger han.
Og den forbindelse vil kun få vokseværk, hvis det er Donald Trump, som tager plads i det ovale kontor og styrer tingenes gang i Guds eget land, fortæller Jørgen Boassen:
- Og det må forventes, at samarbejdet øges. Specielt når lufthavnen i Nuuk åbner, vil der opstå samarbejder omkring turisme og meget andet. Vi vil se flere amerikanere komme til Grønland, og det er rige amerikanere, der rejser.