Forvirring om forfatningsforslag: Inatsisartut har været tavse

Grønland kunne fredag præsentere et længe ventet udkast til en forfatning. Men flere føler sig hverken inddraget eller informeret om den nye forfatning.
Louisa Mikaelsen mener ikke, at Inatsisartut har været åbne nok om forfatningsudkastet. Foto © : Carsten Faurschou
04. maj 2023 10:35

Med både trommemusik, opera og taler fra blandt andre formanden for naalakkersuisut, Müte B. Egede (IA), præsenterede naalakkersuisut fredag et forslag til en forfatning, som skal fungere som landets grundlov den dag, vi bliver uafhængige.

Men selvom hele naalakkersuisut, pressen og en stor gruppe tilskuere var dukket op, er inuit tilsyneladende stadig ikke helt sikre på, hvad den konkret går ud på.

Forfatningskommissionen

  • Arbejdet med henblik på udarbejdelse af Grønlands egen forfatning blev første gang rejst og debatteret i Inatsisartut i 2007.
     
  • Ni år efter, under efterårssamlingen i 2016, blev spørgsmålet igen bragt på bane som et konkret beslutningsforslag i Inatsisartut. Der var opbakning til etableringen af en grønlandsk forfatningskommission.
     
  • Derfor nedsatte Naalakkersuisut den første Forfatningskommission den 27. april 2017.
     
  • Det er et udkast til en grundlov, "som skal være baseret på og danne ramme for det grønlandske folks kultur, sprog og identitet".

Kilde: tunngavik.gl

KNR er tirsdag, fire dage efter forfatningsforslaget blev offentliggjort, gået på gaden for at høre folk, hvad de mener om den, og om de føler sig inddraget.

Mange afslår dog at udtale sig om forfatningen, da de ikke føler, at de ved nok om den.

Angerdla Poulsen bor i Nuuk, og han har næsten udelukkende hørt om forfatningen i medierne:

- Jeg har ikke sat mig 100 procent ind i den sag. Jeg hører mest om kommissionen gennem pressen, radio og Qanorooq, siger han.

Angerdla Poulsen er dog ikke i tvivl om, at Inatsisartut kunne have gjort mere, for at den almindelige borger ville føle sig inddraget:

- Man kunne sagtens have gjort mere for, at jeg kunne følge med. Jeg ser helt klar frem til at blive inddraget mere, og jeg glæder mig til at læse den, siger han.

Og selvom det efterhånden er fire dage siden, at forfatningsudkastet blev præsenteret, er det stadig ikke til at finde på hverken Inatsisartuts, naalakkersuisuts eller kommissionens hjemmesider.

Du kan dog læse hele forfatningsforslaget her på knr.gl.  

Foto © : Carsten Faurschou

Har folk noget at sige?

Forfatningskommissionen, som har udarbejdet udkastet, har ikke fået mange input fra borgerne.

Det var ellers meningen, at borgerne skulle være centrale. I det første kommissorium stod der "forfatningskommissionen skal under sit virke søge at nå ud til alle byer og bygder".

Men det blev ikke tilfældet, da kommissionen i begyndelsen af 2022 fjernede sætningen fra kommissoriet og forklarede, at den ikke længere havde mulighed for at inddrage borgerne i udarbejdelsen af forfatningsudkastet, da tiden var knap og på grund af corona.

Alligevel fremhævede Múte B. Egede ved sin tale til præsentationen i fredags samfundets ansvar og talte om, hvordan borgerne skal inddrages.

Ifølge ham skal vi alle sammen tage stilling til, hvorvidt vi vil godtage udkastet som en fremtidig grundlov.

Skal forfatningsudkastet til en folkeafstemning?

- Selvfølgelig. Det er den vej, vi skal gå, siger Múte B. Egede.

Da KNR tirsdag formiddag er på gaden i Nuuk, møder vi også Louisa Mikaelsen.

Og spørger man hende, er det ikke godt nok, at borgerne ikke har været inddraget tidligere:

- Jeg mener ikke, der er gjort nok for, at vi kan følge med, fordi Inatsisartut har været tavse. Jeg kunne godt ønske mig at få mere at vide. De kunne bryde tavsheden og fremlægge (betænkningen, red.) grundigt, siger hun.

Múte B. Egede har endnu ikke sat en dato på, hvornår et selvstændigt Grønland kan blive en realitet.