Ingen konge og ingen dødsstraf: Her er fem af 49 forslag i ny forfatning
49 paragraffer er der i det forfatningsforslag, som Inatsisartut har modtaget i dag.
Det er 49 paragraffer, som Forfatningskommissionen foreslår, skal være Grønlands første grundlov.
En grundlov, der slår fast, at Grønland er en suveræn stat – og altså uafhængigt af Danmark – når - og hvis - den tid kommer.
Du kan læse hele forfatningsforslaget her.
KNR har lavet et nedslag og bringer her fem paragraffer fra vores måske kommende grundlov:
Grønlandsk statsborgerskab
I dag har alle her i landet dansk statsborgerskab – et grønlandsk statsborgerskab findes ikke. Alle har også det samme rødbedefarvede pas. Det har været med til at afføde en del debat om, hvem der er grønlænder, og hvem der ikke er.
I forfatningsudkastet står der i paragraf 3:
Enhver, hvis forældre har grønlandsk statsborgerskab, har ret til grønlandsk statsborgerskab.
Stk. 2: En borger med statsborgerskab i et andet land kan ved lov opnå statsborgerskab i Grønland.
Stk. 3: Opnåelse, fortabelse og generhvervelse af statsborgerskab fastsættes ved lov.
Ingen dødsstraf
Inuits traditionelle levemåde har også fået sin egen lov forfatningsforslaget:
Paragraf 19:
Det grønlandske folk er et folk, der har ret til at udnytte ressourcerne i det grønlandske miljø og natur og drive fangst på disse.
Stk 2: Som et folk anser vi en bæredygtig udnyttelse for at være, at vi passer på naturen, økonomi, social og kulturel bæredygtighed.
Stk 3: Enhver med grønlandsk statsborgerskab har ret til at drive fangst til egen forsørgelse.
Stk 4: Rammer og krav til fangst fastsættes ved lov.
Stk 5: Bevarelse af fangstdyr og anden fauna skal sikres ved lov
Paragraf 21: Dødsstraf må aldrig indføres.
Stk. 2. Ingen må tortureres eller på anden måde udsættes for umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Stk 3. Ingen må pålægges slave- eller tvangsarbejde.
Sikkerhedspolitik skal være Naalakkersuisuts
Og så er der ingen udsigt til, at Grønland skal have hverken en konge eller en præsident. Statsoverhovedet skal være formanden for Naalakkersuisut.
Paragraf 29 slår fast:
Naalakkersuisut er den udøvende myndighed i håndhævelse af lovgivningen.
Stk: 2: Formanden for Naalakkersuisut er statsoverhoved.
I dag hører sikkerhedspolitik under Danmark. Det vil sige, at Danmark stadig sidder tungt på det udenrigs- og sikkerhedspolitik – også selv om Grønland i de seneste år har fået større indflydelse. Det betyder bare ikke, at Grønland og Danmark nødvendigvis er enige.
I forfatningens paragraf 46 står der: Grønlands territorium er udelelig.
Stk. 2: Naalakkersuisut har ansvar for varetagelse af Grønlands sikkerhed og forsvar.
Stk. 3. Suveræniteten og forsvaret af Grønland skal sikres.
Stk. 4. Forsvars- og sikkerhedsanliggender kan sikres igennem samarbejde med andre stater.
Det er nu op til Inatsisartut, hvordan de vil arbejde videre med forfatningsforslaget. Borgere skal også inddrages - men der er ingen planer for hvordan eller hvornår.
