Hvordan endte Grønland som midtpunkt i international miljøsag?

Søndag morgen dannede Nuuk Havn kulisse for, hvad der senere skulle blive en international, diplomatisk affære, hvor selv Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, endte med at blande sig i balladen.

Det samme gjorde hans landsmand Brigitte Bardot, som er pensioneret skuespiller og omdiskuteret dyreværnsforkæmper. 

Det hele handler om den 73-årige miljøaktivist Paul Watson, som søndag formiddag blev anholdt af grønlandsk politi på sit skib M/Y John Paul DeJoria på grund af en international arrestordre.

Men for at forstå hvad der ligger til grund for den tilspidsede situation, skal vi faktisk skrue tiden hele 14 år tilbage og geografisk helt ned på den anden side af jordkloden. Nemlig Antarktis.

Militant miljøkamp

For fredag den 30. april 2010 udsendte den japanske kystvagt en såkaldt arrestordre mod Paul Watson. Det skete på bagggrund af flere sammenstød mellem Watson og japanske hvalfangere nede i de antarktiske farvande vinteren forinden.

Den japanske kystvagt mente, at Watson og hans besætning gennem deres miljøaktivistiske aktioner, hvor de forsøgte at boarde skibe, havde sat japanske fangeres liv i fare.

Og derfra var den maritime miljøforkæmper altså en jaget mand.

Fanget for en stund

Der skulle dog kun gå to år, før Paul Watson for første gang fandt sig selv i myndighedernes net. Tysk politi fangede “forbryderen” i Frankfurt Lufthavn, og både Costa Rica og Japan anmodede om at få Watson udleveret for forbrydelser i deres lande.

Paul Watson blev dog løsladt på kaution, imod at han dagligt skulle melde sig hos det tyske politi, indtil man kunne foretage udleveringen - under en måned senere var han stukket af til havs.

Og siden da, har han været eftersøgt af Interpol - indtil i søndags, hvor han altså blev fanget efter over et årti på flugt i alverdens farvande. Her i Grønland.

Endestationen

Men hvad lavede manden så her i landet?

Det er svært at sige. Det ville være nærliggende at tro, at han var her for at kaste sig ud i en kamp mod grønlandske hvalfangere. Men så vidt vi ved, var det ikke tilfældet - og en ret tilfældighed, at flugtforsøget fandt sin finale i Nuuk havn.

Faktisk var Watson på vej mod endnu en aktion mod japanske hvalfangere. Han ville sejle gennem Nordvestpassagen og efter sigende bare tanke brændstof i Nuuk. Noget, han troede, ville være en fredsommelig affære.

For som Paul Watson selv sagde under retsmødet i søndags, så troede han, at han var i stand til at tage til Danmark, fordi han i foråret havde fået lov til at tage til Holland.

Hvorfor Watson forvekslede Grønland med Danmark, og hvorfor han troede, at helle i Holland var lig med det samme her længere nord på - til trods for en eftersøgning hos Interpol - ved vi endnu ikke.

Hvad så nu?

Faktisk ved vi meget lidt om sagen på nuværende tidspunkt.

Hans organisation, Captain Paul Watson Foundation, har ikke stillet op til interview, selv om KNR flere gange har bedt om det. 

KNR har også fået aktindsigt i et udskrift af retsbogen fra i søndags. Store dele af referatet fra er anonymiseret og overstreget. Derfor er der på nuværende tidspunkt stadig flere spørgsmål end svar i sagen om den internationale miljøforkæmper. 

Status lige nu er, at Paul Watson tilbageholdes i anstalten i Nuuk indtil 15. august, mens statsoverhoveder, skuespillere og civile gennem underskriftindsamlinger, officielle udtalelser og interviews forsøger at få ham sat fri.