Rådet for menneskerettigheder modtager 200.000 kroner til pilotprojekt

Projektet vil gøre det muligt at følge udviklingen af menneskerettighederne, ved at lave et værktøj, som kan identificere og dokumentere menneskelige udfordringer her i landet.
I følge Rådet for menneskerettigheder, tager den nye projekt udgangspunkt i FN's Erklæringen om oprindelige folks rettigheder og verdensmålene om bæredygtig udvikling. Foto © : Inuit pisinnaatitaaffii pillugit siunnersuisoqatigiit
Skrevet af Ivalu Nivi Johansen
25. november 2025 16:22

Rådet For Menneskerettigheder har modtaget midler fra Selvstyrets Tips og Lotto-pulje til at starte et nyt vidensbaseret projekt, som starter til januar 2026.

Projektet skal indeholde en juridisk analyse af nationale love, handlingsplaner, forskning og statistik inden for fire forskellige områder.

Det skriver menneskerettighedsrådet i en pressemeddelelse.

Disse områder skal IPS analysere:

1. Selvbestemmelse.

2. Retsbeskyttelse, adgang til domstolsprøvelse og retsmidler.

3. Generel økonomisk og social udvikling.

4. Uddannelse.

- I Grønland mangler der på en lang række områder konkrete data og viden, der kan give et retvisende billede af menneskerettighedssituationen, fortæller forpersonen for Rådet for Menneskerettigheder, Tukumminngiaq Olsen Lyberth.

Tukumminngiaq Olsen Lyberth skriver i pressemeddelelsen, at manglen på viden af menneskerettigheder er et stort problem for beskyttelsen af menneskerettighederne.

Viden er essentiel for beskyttelse

Støtten fra Selvstyret skal finansiere et værktøj, som hedder Indigenous Navigator Tool.

Værktøjet skal kunne identificere og dokumentere menneskeretslige udfordringer mere systematisk og det skal være åben og gratis for alle.

Forpersonen fortæller, at den utilstrækkelige viden for den enkelte borger kan udgøre en risiko for øget udsathed, ulighed og forskelsbehandling. 

Den manglende data kan udfordre myndighederne og beslutningstagerne, fortæller Tukumminngiaq Olsen Lyberth. Udfordringen ligger i, at det vil være vanskeligt for myndigheder og beslutningstagerne at få mulighed for at handle ud fra konkret og solid database. 

- Hensigten med pilotprojektet at forsøge at danne et dokumenteret overblik over den menneskeretlige tilstand, udtaler Tukumminngiaq Olsen Lyberth i pressemeddelelsen.

Internationale menneskerettighedsorganer har i flere år påpeget over for Grønland, at mangel på viden om menneskerettigheder kan gøre det vanskeligt, at beskytte menneskerettighederne, forklarer Tukumminngiaq Olsen Lyberth i pressemeddelelsen.

- Med konkret data og viden vil beslutningstagere få bedre muligheder for at ændre lovgivning og strukturelle forhold, som konkret forbedrer borgernes liv, afslutter Tukummingiaq Olsen Lyberth i pressemeddelelsen.