Nekrolog: Sarah Woodall
”Hvordan fandt du Grønland? Det gjorde jeg ikke. Det fandt mig.”
Sådan står det skrevet på et billede af Sarah Woodall fra 2017. Billedet ligger blandt en hel række andre billeder under albumnavnet ”Ildsjæl”.
Det er ét billede blandt mange. Hendes sociale medier er fyldt med fotografier og små skriv om Grønland – og særligt om Sydgrønland.
”Jeg rejser måske verden rundt, men der er intet sted, jeg hellere vil være end i Sydgrønland – mit hjem.” (2023)
I mere end 13 år levede, elskede og arbejdede Sarah Woodall i Grønland inden hendes bortgang. Hendes kærlighed til landet er ikke udtrykt mellem linjerne, den er tydelig i hvert billede, hver tekst og hvert smil.
En ildsjæls dagbog
Sarah Woodall havde en særlig evne til at formidle det, hun elskede. Hun bloggede, vloggede, skrev artikler, deltog i interviews og arbejde med turismen i Sydgrønland, hvor hun i sine sidste fem år var ansat hos Innovation South Greenland A/S.
I et Facebook-opslag skriver de om hende:
”Sarah blev født i Sydamerika, og voksede op i USA, men var kalaaleq ind til benet. Hun tillærte sig det grønlandske sprog, tilegnede sig kulturen og spiste mere grønlandsk mad end de fleste. Hun havde et ægte og dybtfølt hjerte for Sydgrønland. For landskabet, historien og ikke mindst for menneskene.”
Hun satte sine spor – ikke kun gennem de projekter, hun var med til at realisere, men gennem det menneske, hun var: engageret, modig og med et ønske om at løfte andre.
Living life to the fullest
Sarah Woodall blev født i Sydamerika og voksede op i USA. Men hun fandt sit hjem og hjerte i Grønland.
På hendes instagramprofil Polarphile delte hun i 2023 et citat fra den Brasiliansk lyriker og forfatter, Paulo Coelho:
”One day you will wake up and there won’t be any more time to do the things you’ve always wanted. Do it now.”
Hvortil hun selv skrev:
”Heldigvis tror jeg, at jeg er ret god til at leve livet fuldt ud!”
Og det gjorde hun. Med åbent hjerte og nysgerrighed.
Måske vidste hun allerede, at én livstid ikke ville være nok:
”Jeg bliver i Grønland. Også i det næste liv, og det næste, og det næste”
Det var her, hun hørte til. Og her vil hendes aftryk leve videre – i naturen, i historierne, og i dem, der kendte hende.
