Puto Kivioq i hendes og Ivan Dumanovs fælles hjem i Qinngorput i Nuuk. Foto: KNR

Puto Kivioqs kæreste dræbt i krig: Hans sidste ord giver mig styrke

Puto Kivioqs kæreste, Ivan Dumanov fra Ukraine blev i sidste uge dræbt i krigen. Tilbage sidder hun med tårerne trillende - men også med en ukuelig styrke, som han trods sin død, stadig giver hende.

Ivan Dumanov fra Kyiv rejste den 11. marts fra fredelige Nuuk til bomberne i Ukraine for at bringe sine forældre i sikkerhed. Hans mor og far er i tryghed i Canada, langt fra Ruslands præsident Putins bomber.

Men Ivan Dumanov er ikke mere. Han betalte den højeste pris, der findes og døde i krig den 4. maj, blot 30 år gammel. 

Tilbage i Nuuk, i deres fælles hjem, sidder hans 28- årige kæreste, Puto Kivioq fra Qaanaaq.

LÆS OGSÅ Ivan fra Ukraine vil hjem hurtigst muligt: Min mor og far skal i sikkerhed

Fredag den 6. maj ændrede hendes liv sig for altid. 

- Jeg havde ikke hørt fra ham i to dage, og fordi der var gået så lang tid uden at høre fra ham, skrev jeg til hans forældre for at høre om de havde hørt fra ham. Der fik jeg at vide, at han var død. De ringede til mig via skype, hvor de meddelte hans død og fortalte mig, hvad der var sket, siger Puto Kivioq med en knap hørbar stemme. 

Efter et par sekunders blik ud i ingenting, fortsætter hun med tårer trillende, der nu har fået frit løb:

- Hans forældre sagde til mig, at de havde noget svært at fortælle mig. Jeg kunne godt se, at der var noget galt, for deres ansigter talte deres tydelige sprog - de var kede af det og græd. De havde tænkt, at jeg var blevet ringet op, og det var derfor de ikke havde givet lyd fra sig i noget tid. Jeg fik det jo først at vide fredag, så viser det sig, at de allerede havde fået det at vide torsdag. De havde ventet på, at jeg skulle give lyd fra mig. Jeg vidste ikke, hvad der var sket og de vidste ikke, at ingen havde kontaktet mig, siger Puto Kivioq. 

LÆS OGSÅ Puto Kivioq har sendt sin elskede til Ukraine: Jeg tænker hele tiden på, om han er i live endnu

Ivan Dumanov kom til Grønland i 2019 som landets første flygtning. Han flygtede fra den russiske præsidents Putins bomber, da han invaderede Krim-halvøen i 2014. Nu er Ivan Dumanov død i en anden invasion af selvsamme land af selvsamme mand.

Puto Kivioq vil ikke fortælle i detaljer, hvordan hendes kæreste er død, men bekræfter, at det er krigen, der har taget hans liv.

- Hans forældre fortæller, at han er blevet dræbt ved et uheld. Men jeg skal ikke fortælle i detaljer, hvordan han er død. Jeg ved også, at han ikke selv ville ønske, at jeg fortæller detaljer om hans død, siger Puto Kivioq. 

- Inden Ivan tog afsted, sagde han altid til mig, at uanset hvad der ville ske, ville livet gå videre. De ord giver mig en masse kræfter. Fordi jeg er et menneske, der gerne vil være selvstændigt, var jeg alene hele dagen i går. Så jeg selv kan. Jeg har kræfter, men jeg er ked af det, siger Puto Kivioq.

                                                                                                             Foto: Ivan Dumanov/Puto Kivioq

Ivan Dumanov elskede at sejle. Han havde sin egen jolle og i den blev der halet mange fisk ind. 

Kommer ikke hjem igen

Ivan Dumanov faldt den 4. maj, og i morges var der en kirkelig mindehøjtidelighed for ham. Det er ikke blevet kaldt en begravelse, men en kirkelig handling.

Der er heller ikke planer om, at Ivan Dumanovs kiste skal til Grønland.

- Vi har ikke talt om, hvad der skulle ske i denne situation. Det er også svært at regne ud eller planlægge, når tilstanden er som den er i Ukraine, siger hans kæreste.

Det værste, der kunne ske, er sket og på spørgsmålet om, hvor forberedt Puto Kivioq har været på dette scenarie, tænker hun sig som altid grundigt om. 

- Ivan og jeg har inden hans afrejse talt om, hvilke risici der var, og hans ord om, at jeg skulle være stærk, giver mig styrke nu. Han har også sagt til mig, at når jeg var glad, så ville han være glad sammen med mig. Han har støttet mig i alt hvad jeg gør, så han sagde til mig, at han ville glæde sig på mine vegne, når jeg foretager mig ting, som jeg kan lide, siger hun. 

Et øjebliks pause i samtalen føles som en evighed. Hun rømmer sig og fortsætter:

- Han kunne ikke lide når jeg græd, så han trøstede mig, når jeg græd. Jeg tænker også, at han godt ved, hvorfor jeg har grædt de sidste dage. Men hans ord om, at jeg skal være stærk, giver mig en masse styrke. Derfor må jeg finde mig i min skæbne og leve videre uden Ivan på denne jord. I al beskedenhed.

Foto: Bibi Nathansen/KNR

Dagen efter meddelelsen om Ivan Dumanovs død, flagede blandt andre Kommuneqarfik Sermersooq på halvt for at ære deres afdøde kollega. Ivan Dumanov arbejdede nemlig i kommunens økonomiafdeling.

- Jeg anser det som, at han også har haft betydning for Grønland. Det vil jeg også gerne takke for. Det trøster, siger Puto Kivioq om flagene på halv. 

Selvom Ivan Dumanov blev født i Ukraine i 1991, var Grønland blevet hans hjem.

- Han havde hjemve. Han glædede sig til at komme hjem, men vidste, at han ikke kunne komme hjem lige med det samme. På den måde har jeg forstået, hvor betydningsfuld Grønland var for ham. Han plejede at sige, at Ukraine var hans hjemland, men Grønland var blevet hans hjem, siger Puto Kivioq.

De sidste ord

Dagen før Ivan Dumanovs død talte parret sammen for sidste gang. 

- Han sagde, at han håbede, at han snart kunne komme hjem. Han sagde hver gang vil talte sammen, at hvis han kunne tage hjem lige nu, så ville han komme hjem. Vi planlagde også, at når krigen var slut, så skulle vi sammen besøge hans familie. Men vi ved ikke hvad livet bringer, så det nåede vi aldrig.

Ved tabet af sin hjertes kær, kan det føles som om tiden står stille og verden buldrer videre uden en selv. 

- Jeg ved ikke hvad jeg skal. Men jeg føler, at jeg må videre med mit liv. Jeg accepterer også det skete. Men det er selvfølgelig i sorg, at jeg skal videre. Jeg følger Ivans ord og må videre i livet. Jeg vil også livet, og derfor skal det også videre. Jeg ved også, at jeg på et tidspunkt nok skal møde lykken igen, siger Puto Kivioq, ganske stærk og tapper.

KNR lavede et interview med Ivan Dumanov inden hans rejste til Ukraine i marts. På spørgsmålet om, hvorvidt han kunne finde på at gå i krig, nikkede han som svar. KNR spurgte da, hvorfor han ville i krig. Her lød svaret absolut bestemt:

- Hvorfor? Hvis nogen prøver at dræbe dig og din familie og dine venner, hvad skal du så gøre? Det er et retorisk spørgsmål, så jeg tror alle forstår hvorfor, sagde Ivan Dumanov dengang.

Nu er han selv én af de mange dræbte i krigen. 



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl