Ivan fra Ukraine vil hjem hurtigst muligt: Min mor og far skal i sikkerhed
30-årige Ivan Dumanov er fra Kiev, hvor Ruslands præsident Putins bomber falder. Han har i to et halvt år boet i Nuuk, hvor han arbejder i Kommuneqarfik Sermersooq.
Ivan Dumanov er en pænt klædt høj mand i hvid skjorte og slips. Og det kræver kun et øjekast at fornemme en voldsom stress i hans krop. Han har svært ved at sidde stille, hans bevægelser er hurtige, og han er konstant opmærksom på sine omgivelser og lydene omkring ham. Hans svar kommer prompte, men er gennemtænkte.
Natten til 24. februar indledte Rusland et angreb på Ukraine.
Russerne kontrollerer dele af Østukraine og den sydlige del af landet. Helt nede ved Sortehavskysten har russiske styrker omringet havnebyen Mariupol.
Længere mod nord – omkring hovedstaden Kiev - fokuserer de russiske styrker på at omringe hovedstaden, meddeler Ukraines forsvarsministerium.
Nord for Kiev holder en russisk militærkonvoj stadig stille tæt på hovedstaden.
FN oplyste i torsdags, at en million ukrainere er på flugt.
- Jeg har arbejdet i flygtningekriser og nødsituationer i næsten 40 år, men sjældent har jeg set en så hurtigt voksende flygtningestrøm som den, vi er vidne til nu, sagde FN’s flygtningehøjkommissær, Filippo Grandi.
Færøerne har allerede meldt ud, at de er parate til at tage imod flygtninge.
Grønland vil dog ikke melde så krystalklart ud endnu.
Vesten har lavet en lang række sanktioner mod Rusland, og Grønland har tilsluttet sig.
Det selvstyreejede selskab Royal Greenland har stoppet al eksport til Rusland. Og det har Polar Seafood også.
Ifølge Grønlands Erhverv har alle selskaber, som er medlem af GE, haft en eksport til Rusland på 580 millioner kroner i 2021.
Eksport af fisk- og skaldyr til Rusland udgør omkring 13 til 14 procent af Grønlands samlede eksport, oplyser Asii Chemnitz Narup (IA), der er tidligere naalakkersuisoq for finanser.
Og hans blå øjne er meget bestemte - næsten intimiderende.
Er villig til at gå i krig for familie og fædrelandet
Ivan Dumamov er af egen fri vilje på vej fra fredelige Nuuk til det krigshærgede Ukraine.
Hvad skal du?
- Jeg skal til Kiev først. Jeg skal sørge for at flytte min familie et beskyttet sted hen, måske til udlandet. Og bagefter må vi se, hvad jeg kan gøre, siger Ivan Dumanov til KNR.
Men det er ikke lige til for ham at forlade Grønland, for hans pas er netop udløbet.
- Det er svært at være her i udlandet, mens der sker sådan noget i mit hjemland. Jeg håber, at jeg kan tage hjem snarest muligt. Jeg er lige nu ved at løse problemet med mit pas, siger han.
- Udlændingestyrelsen har lovet mig at hastebehandle min sag, så det venter jeg på nu, siger han.
Men det kan tage mange dage at udstede et nyt pas, og imens kan Ivan Dumanov ikke gøre så meget andet end at vente.
Hvad er det første du skal, når du kommer til Kiev?
- Det første jeg skal er, at flytte min familie i sikkerhed. Min mor og min far skal i sikkerhed.
De er i Kiev nu og mærker denne her krig hver dag. Ved du, hvordan de kan mærke det?
- Hvordan mærker du, når der er bombardering hver dag?
Det er det, jeg ikke ved.
- Det er ikke så rart. Der er store problemer med mad og de vigtigste humanitære ting, siger Ivan Dumanov.
Kunne du finde på at gå i krig for dit land?
- Hmm.. ja.
Hvorfor?
- Hvorfor? Hvis nogen prøver at dræbe dig og din familie og dine venner, hvad skal du så gøre? Det er et retorisk spørgsmål, så jeg tror alle forstår hvorfor, siger Ivan Dumanov.
Hvordan er det at se dit hjemland være i sådan en situation, som de er i lige nu?
- Det er lidt svært at beskrive, men det er hårdt.
Hvad tænker du, når du i nyhederne ser, hvad der sker?
- Først tog jeg det meget personligt, fordi min familie er midt i bombardementerne, så jeg kan sige, at jeg tager det personligt. Men mit land er blevet angrebet af et andet land, Rusland, så jeg tager det også som en ukrainsk statsborger og ikke kun på en personlig måde.
LÆS OGSÅ Johan fra Grønland vågnede op til Putins bomber i Ukraine: Det var frygteligt
- Jeg snakker med min familie og venner hver dag. Jeg kan vågne op om natten hver anden eller tredje time.
- Det første jeg gør om morgenen er, at se nyheder om, hvor der er bombet, og så ringer jeg med det samme til min familie og venner. Sådan starter min dag hver eneste dag, siger Ivan Dumanov med en stemme, der bliver svagere.
En boligblok ødelagt af beskydning i Borodyanka. Foto: Scanpix
Du bliver naturligvis oprevet af at tale om det. Hvad føler du, når du tænker på det?
- Jeg tror, at det er vigtigere at tale om, hvad vi skal gøre ved det, end hvad jeg tænker om det personligt. Jeg synes, at Rusland skal have ansvaret for dette. Det de gør, er rigtig fascisme.
'Tredje verdenskrig er startet'
Hvordan har du det med Rusland lige nu?
- Problemet er, at Rusland er ledet af en skør KGB-mand, og en stor del af det russiske samfund har været udsat for en utrolig propaganda i den sidste tid. Så desværre støtter en stor del af Rusland ham, og det er et problem.
Hvad synes du om netop Vladimir Putin?
- Det er ikke hans første krig. Først har han startet krigen i Tjetjenien, bagefter fortsatte han den anden Tjetjenien-krig. Så angreb han Georgien og bagefter Ukraine. Hvor mange lande skal han angribe, og hvor mange flere mennesker skal han dræbe, før verden forstår, at det ikke kan være sådan?, spørger Ivan Dumanov retorisk.
LÆS OGSÅ Múte: Vi kender endnu ikke konsekvenserne af sanktionerne
Har du været i samme situation før, eller har du været i krig før?
- Denne krig startede ikke den 24. februar. Den startede i 2014 med besættelsen af Krim og Donbass. Nu har vi bare den anden fase. Jeg vil sige til dig, at tredje verdenskrig er startet. Det er den største konflikt i Europa, siden anden verdenskrig. Det er meget vigtigt at forstå det.
Har du andre ting på hjerte?
- For det første har Ukraine og hele verden brug for, at NATO, USA og resten af verden skal lukke luftrummet over Ukraine. Og så skal alle russiske banker aflukkes fra Swift (internationalt betalingssystem, red,), og for det tredje vil vi meget gerne, at der skal være fuld olieembargo (internationalt forbud mod handel med olie, red.) mod Rusland. Det er meget vigtigt.
- Og jeg vil være meget taknemmelig, hvis Grønland kan give økonomisk støtte til vores land, siger Ivan Dumanov.
Folk på gaden i Kiev. Foto: Scanpix
