Múte: Vi kender endnu ikke konsekvenserne af sanktionerne

Det er for tidligt at sige noget om, hvilke konsekvenser Grønlands sanktioner mod Rusland får. Det siger formanden for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede.
- Det er svært konkret at sige, hvilke konsekvenser sanktionerne vil medføre for priser og de enkelte handelsvarer, siger formanden for Naalakkersuisut Múte Bourup Egede (IA). Foto © : KNR
02. marts 2022 08:53

I fredags meddelte Naalakkersuisut, at Grønland tilsluttede sig de sanktioner, som Vesten har sat i gang over for Rusland, efter det store land har startet en krig mod Ukraine.

Men hvad det helt præcist betyder for os i Grønland, var svært at få svar på, da KNR har talte med formanden for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede.

- EU's og resten af verdenssamfundets seneste skridt bliver også Grønlands næste skridt, siger formanden for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede (IA).

LÆS OGSÅ Sanktioner mod Rusland: Grønland tilslutter sig

De vestlige lande, Japan, Sydkorea og Australien har indført adskillige økonomiske sanktioner, og det samme gør Grønland.

Og det vil få konsekvenser, også her i landet, siger Múte Bourup Egede. Men det er svært at sige, hvordan de konsekvenser rammer:

- Det er svært konkret at sige, hvilke konsekvenser det vil medføre for priser og de enkelte handelsvarer, siger han.

Blandt eksportvarer her fra landet til Rusland, finder vi Polar Seafoods rejer.

Indtil Naalakkersuisut melder nyt ud, har de tænkt sig at blive ved med at eksportere til verdens største land.

LÆS OGSÅ Folk på gaden er enige: Krigen er forfærdelig, men er sanktioner nødvendige?

Múte Bourup Egede har da også meldt ud, at eksport af fødevarer endnu ikke er stoppet.

- Men man må forvente, at det er nogle skridt, Grønland kan komme til at tage, siger Múte Bourup Egede.

EU landenes sanktioner er delt i 6 elementer, som er: finansielle sanktioner, energi, transport, eksportkontrol og eksportfinansiering, visafri adgang til diplomater, og personsanktioner.

På spørgsmålet om, hvad der er mest relevant for Grønland, svarer Múte Bourup Egede sådan her:

- Det mest relevante for Grønland er den økonomiske del.