Udredning på vej om spiralkampagnen
Den danske regering og Naalakkersuisut igangsætter udredning om spiralsagen.
Udredningen skal afdække det historiske forløb af spiralsagen fra 1960 frem til 1991, hvor Grønland hjemtog sundhedsområdet.
LÆS OGSÅ Udredning på vej om spiralkampagnen
Det skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.
- I DR-podcasten ”Spiralkampagnen” bliver dokumenter gravet frem, som viser, at spiralerne udgjorde danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.
- Tusindvis af piger fik påsat spiral fra 1966 til 1975.
- Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler.
- På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.
- Flere af pigerne oplevede spiralpåsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. Det fik store konsekvenser for pigerne både psykisk og fysisk. Flere af pigerne fortæller om smerter og traumatiserende oplægninger.
- Der var ikke lovhjemmel til at påsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, da strategien startede. Derfor blev lovgivningen ændret til, at læger kunne vejlede piger under 18 år i prævention uden forældresamtykke. Det blev af flere læger tolket som, at pigerne kunne få påsat spiral uden forældresamtykke.
- "Spiralkampagnen" bliver sendt på P1 fra den 8. maj.
Kilde: DR-podcast "Spiralkampagnen"
Udredningen skal både undersøge praksissen for piger og kvinder i Grønland og for grønlandske efterskoleelever i Danmark.
Tilbage i maj måned kunne KNR fortælle, at en af de berørte kvinder Arnannguaq Poulsen fik opsat spiral som 15-årig, da hun var elev på Den Grønlandske Kostskole på Bornholm.
Derudover kommer udredningen også til at indeholde de berørte kvinders historier.
Må ikke gå i glemmebogen
Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Familier og Sundhed Mimi Karlsen er glad for, at den danske regering har imødekommet Inatsisartuts ønske om en udredning.
- En grønlandsk forankring i udredningen er nødvendig i forhold til at komme til bunds i baggrunden for indførsel af tiltaget, siger hun i pressemeddelelsen.
Ifølge den danske sundhedsminister Magnus Heunicke er det vigtigt, at spiralsagen ikke går i glemmebogen.
- Jeg har selv mødt flere af de berørte kvinder, og den smerte, fysisk og følelsesmæssigt, som de har oplevet, er der stadig i dag. Derfor er det vigtigt, at vi får sagen grundigt afdækket af uvildige eksperter, siger han i pressemeddelelsen.
Udredningen gennemføres så vidt muligt af grønlandske og danske eksperter og skal være klar inden for to år.
Staten stjal min mødom
Historien om spiralskandalen rystede Grønland, da DR-podcasten "Spiralkampagnen" i maj måned afslørede, hvordan tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik påsat spiraler fra 1966 til 1975 som led i danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.
Udredningen skal afdække:
- Den historiske kontekst for den svangerskabsforebyggelsespraksis i Grønland, der blev indledt i 1960’erne, herunder ”Spiralsagen”.
- Beslutningsforløbet, der ledte frem til initiativet med at opsætte spiraler og andre svangerskabsforebyggende metoder.
- Udredningen skal omfatte overvejelser, beslutninger og handlinger fra myndigheder, organisationer og myndighedspersoner.
- Initiativets konkrete gennemførelse i Grønland og for grønlandske piger, som var indskrevet på efterskoler i Danmark.
- Hvordan initiativet blev gennemført over perioden og på tværs af grønlandske sundhedsdistrikter og for forskellige aldersgrupper.
- Kvindernes egne historier.
- Det retlige, administrative og sundhedsfaglige grundlag for opsætning af spiraler og for den øvrige svangerskabsforebyggelsespraksis i Grønland og for elever fra Grønland på efterskoler i Danmark i perioden.
Flere af kvinderne har fortalt, at de fik spiral imod deres vilje, og at de ikke følte, de kunne sige fra. Flere kvinder har også oplevet efterfølgende at blive sterile.
Det har ført til, at Naalakkersuisut tilbød gratis krisehjælp til de berørte kvinder.
En af de berørte kvinder er Naja Lyberth, som var den første til at tale højt om at få opsat spiral mod sin vilje.
- Det var så smertefuldt, for jeg havde aldrig været i seng med nogen. Det var der, min mødom blev taget. Staten "stjal" min mødom imod min vilje. Det føltes som om, at der var knive inden i mig, da spiralen blev sat op, og det fulgte mig i årene efter. Hver gang jeg havde menstruation, havde jeg lignende smerter, sagde Naja Lyberth til KNR tilbage i maj.
- Sundhedsområdet blev hjemtaget i 1992. Ifølge Múte B. Egede (IA), der er formand for Naalakkersuisut, er det derfor sparsomt, hvad Grønland endnu ved om sagen.
- Alle medlemmer af Inatsisartut blev i juni enige om at kræve en udredning af spiralkampagnen, som foregik fra 1966 til 1975 og endda længere.
- Grønlands Råd for Menneskerettigheder og eksperter fra Dansk Institut for Internationale Studier og Institut for Menneskerettigheder har vurderet, at kampagnen var et brud på kvindernes menneskrettigheder.
