Arnannguaq Poulsen er en af de tusindvis af kvinder, der fik spiral: Det smerter, at jeg efterfølgende ikke kunne få børn
En sommerdag i 1974 får 15-årige Arnannguaq Poulsen sat en spiral op, der kommer til at få en afgørende betydning for hendes liv.
Indgrebet bliver foretaget af en læge på Bornholm, hvor Arnannguaq Poulsen er elev på Den Grønlandske Kostskole. Hun er på daværende tidspunkt hverken klar over, hvorfor hun skal til lægen, eller hvad det er, der bliver sat op i hendes livmoder. Sammen med en gruppe af de andre piger på kostskolen får hun besked på at blive tilset af lægen.
LÆS OGSÅ Naja Lyberth fik påtvunget spiral som 14-årig: - Det føltes som om, at der var knive inden i mig
Sådan husker hun episoden i dag.
- Jeg mærkede en smerte i underlivet, da jeg fik isat noget koldt. Jeg fik overhovedet ingen forklaring og forstod ikke, hvad der skete, fortæller den i dag 63-årige Arnannguaq Poulsen om besøget hos lægen.
Hun havde endnu ingen seksuel erfaring, og hændelsen hos lægen sætter sig som en grænseoverskridende oplevelse i hendes krop. Efterfølgende fik hun stærke smerter i underlivet.
Det er svært at acceptere, at den danske stat har handlet, som den har gjort.
Arnannguaq Poulsen er en af de mange grønlandske piger og kvinder, der var en del af den såkaldte spiralkampagne.
Fra 1966 til 1970 fik tusindvis af grønlandske piger og kvinder spiral som en del af de danske myndigheders ”familieplanlægningsstrategi”. 4.500 spiraler blev lagt op i denne tidsperiode, men indgrebene fortsatte op i 1970’erne. Spiralerne havde til formål at stoppe befolkningsvæksten i Grønland, som på daværende tidspunkt var verdens største befolkningsvækst. Den historie udfoldede DR-podcasten ”Spiralkampagnen” tidligere på måneden.
- I den nye DR-podcast ”Spiralkampagnen” bliver dokumenter gravet frem, som viser, at spiralerne udgjorde danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.
- Tusindvis af piger fik påsat spiral fra 1966 til 1975.
- Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler.
- På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.
- Flere af pigerne oplevede spiralpåsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. Det fik store konsekvenser for pigerne både psykisk og fysisk. Flere af pigerne fortæller om smerter og traumatiserende oplægninger.
- Der var ikke lovhjemmel til at påsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, da strategien startede. Derfor blev lovgivningen ændret til, at læger kunne vejlede piger under 18 år i prævention uden forældresamtykke. Det blev af flere læger tolket som, at pigerne kunne få påsat spiral uden forældresamtykke.
Kilde: DR-podcast "Spiralkampagnen"
Datidens spiraler var langt større end dem, man kender i dag, og var beregnet til kvinder, der allerede havde født. Flere kvinder i Grønland har efter ”Spiralkampagnen” åbnet op om deres spiraloplevelser. Arnannguaq Poulsen er en af dem.
Men hvor spiralkampagnen udfoldede sig i Grønland, finder Arnannguaq Poulsens historie sted på Bornholm.
Oplevelserne kommer tilbage
I 1976, året efter spiralopsættelsen, rejste Arnannguaq Poulsen tilbage til sin hjemby Paamiut. Hun lægger oplevelsen hos lægen bag sig, og det er først flere år senere, at hun opdager, hvad lægen havde lagt op i hende.
- Det var først, da den blev fjernet, at jeg kunne se, at det var en spiral, siger Arnannguaq Poulsen, der i dag bor i Nuuk.
Da hun senere i livet prøvede at blive gravid, fandt hun ud af, at hendes ene æggestok var ødelagt, som hun formoder var på grund af spiralen. Hun har aldrig fået børn.
Arnannguaq Poulsen får tårer i øjnene bag det mørke brilleglas. Hendes stemme er hviskende, da hun siger:
- Det smerter mig indeni, at jeg ikke kunne få børn, og det er noget, jeg har generindret i denne tid.
LÆS OGSÅ Forsker om spiralkampagnen: Er et større historisk opgør på vej?
Hun fortsætter:
- Det er svært at acceptere, at den danske stat har handlet, som den har gjort.
Selvom hun i dag regner med, at samtlige piger på Den Grønlandske Kostskole fik spiral, var det aldrig noget, de talte om.
Det er først nu, at hun har åbnet op for hendes historie. Et lettelsens smil breder sig i hendes ansigt.
- Jeg følte enorm lettelse, da man begyndte at tale om sagen, siger Arnannguaq Poulsen.
”Spiralkampagnen” har skabt rører herhjemme, og Naalakkersuisut kræver blandt andet, at der bliver igangsat en udredning af forløbet.
Naja Lyberth, der var den første til at tale højt om sin spiraloplægning i Grønland, har efterspurgt, at de berørte kvinder i Grønland får ret til psykologhjælp for de traumer, de kan genopleve efter, at historien er blevet udfoldet.
Også Arnannguaq Poulsen håber at få ret til psykologhjælp, ligesom hun mener, at den danske stat skal stå til ansvar for spiralkampagnen.
- De har handlet forkert og bør derfor give erstatning, siger hun.
- Sundhedsområdet blev hjemtaget i 1992. Ifølge Múte B. Egede (IA), der er formand for Naalakkersuisut, er det derfor sparsomt, hvad Grønland endnu ved om sagen.
- Alle medlemmer af Inatsisartut er enige om at kræve en udredning af spiralkampagnen, som foregik fra 1966 til 1975 og endda længere. Hvem, der skal lave udredningen, og hvordan den skal laves, er der ikke taget stilling til.
- Indtil videre har KNR kun kunnet få følgende skriftlige svar fra den danske sundhedsminister Magnus Heunicke: Det er en sag, der ligger mange år tilbage, så i Sundhedsministeriet er der ikke i dag nærmere viden om, hvad der foregik dengang. Derfor har jeg nu bedt ministeriet undersøge det nærmere.
- Grønlands Råd for Menneskerettigheder og eksperter fra Dansk Institut for Internationale Studier og Institut for Menneskerettigheder har vurderet, at kampagnen var et brud på kvindernes menneskrettigheder.
