Råd for menneskerettigheder: Danmark har krænket grønlændernes menneskerettigheder
Opdateret klokken 14.00 med svar fra Sundhedsministeriet.
Der kan måske have været tale om det, der betegnes som forbrydelser mod menneskeheden, da den danske stat opsatte spiral i grønlandske piger og kvinder uden deres samtykke.
Det vurderer Frederik Harhoff, der er professor emeritus i folkeret og tidligere dommer ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag:
- Den tvangsmæssige indsættelse af spiraler kan muligvis karakteriseres som værende i strid med menneskerettighederne – eller eventuelt som forbrydelser mod menneskeheden.
Når der er tale om forbrydelser mod menneskeheden, dækker det ifølge Frederik Harhoff over ”umenneskelige overgreb, der påfører ofrene betydelig lidelse eller alvorlig beskadigelse af sjæl eller legeme”.
Også Grønlands Råd for Menneskerettigheder mener, at den danske staten kan have lavet grove overtrædelser af menneskerettighederne:
- Vi er rystede over, at der er sket systematiske opsætninger af spiraler uden samtykke på grønlandske piger og kvinder. Der er tale om en række grove krænkelser af menneskerettighederne, der kan være sket i et stort omfang, siger Qivioq Løvstrøm, der er forkvinde for Grønlands Råd for Menneskerettigheder, i en pressemeddelelse, som er udsendt i fællesskab med Institut for Menneskerettigheder.
Grønlandske politikere rystet
Spørgsmålet er blevet aktuelt, efter at en ny DR-podcast fortæller, hvordan tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik opsat spiral fra 1966 til midten af 1970’erne.
Officielt var formålet at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland. De danske myndigheder var nemlig bekymrede for, at der blev født for mange børn udenfor ægteskabet og af kvinder under 20 år. Samtidig udfordrede befolkningsvæksten moderniseringen af Grønland, som dermed blev dyrere for den danske stat end først antaget.
LÆS OGSÅ Naja Lyberth fik påtvunget spiral som 14-årig: - Det føltes som om, at der var knive inden i mig
Den nye DR-podcast ”Spiralkampagnen” har vakt mange følelser herhjemme og medvirket til, at Naalakkersuisut og folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA) har skrevet til den danske regering og udbedt svar på, hvorvidt man vil lave en officiel udredning af hele sagens forløb.
Siumuts folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam går skridtet videre og skriver i en pressemeddelelse, at hun mener, den danske stat har begået folkemord i Grønland.
- Kald det hvad det er: Det er folkemord, skriver Aki-Matilda Høegh-Dam.
Flere eksperter, som KNR har talt med, mener dog ikke, at spiralkampagnen kan betegnes som folkedrab.
Naja Lyberth er en af de tusindvis af piger og kvinder i Grønland, som fik spiral. Hun har aldrig selv givet samtykke til indgrebet.
Svært at bevise folkedrab
- Du spørger, om der her kan være tale om folkedrab, og hertil kan jeg svare klart nej.
Sådan skriver Frederik Harhoff i en mail til KNR.
Cecilie Felicia Stokholm Banke er enhedsleder og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og har i en årrække beskæftiget sig med Holocaust og andre folkedrab.
Ligesom Frederik Harhoff vurderer hun, at det er tvivlsomt, at sagen om spiralkampagnen kan betegnes som folkedrab.
- Hvis man følger FN’s folkedrabskonvention, så vil jeg ikke umiddelbart mene, at der er tale om folkedrab, siger Cecilie Felicia Stokholm Banke til KNR og fortsætter:
Det er FN’s folkedrabskonvention, der definerer folkedrab. Ifølge konventionen, som blev formuleret i 1948, er der tale om folkedrab, når der begås handlinger, som har til hensigt helt eller delvist at ødelægge en national, etnologisk, racemæssig eller religiøs gruppe.
Folkedrab kan ske på følgende måder:
- At dræbe medlemmer af gruppen
- At tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig skade
- Med forsæt at påføre gruppen levevilkår, beregnede på at bevirke gruppens fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse
- At gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler indenfor gruppen
- Med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe
Kilde: folkedrab.dk
Danmarks ansvar bør undersøges
Selvom Frederik Harhoff vurderer, at det er tvivlsom, at den danske stat kan dømmes for folkedrab eller forbrydelser mod menneskeheden, så betyder det ikke, at den tvangsmæssige opsættelse af spiraler i grønlandske piger og kvinder ikke kan have krænket ofrenes rettigheder.
Derfor opfordrer Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder nu også den danske stat til at undersøge sit ansvar i sagen og komme med sine bud på de retslige konsekvenser:
- Det bør ikke være op til den enkelte kvinde at søge om anerkendelse af ansvar og godtgørelse. Den danske stat har givet undskyldninger og godtgørelser i andre historiske sager. Det bør undersøges, om staten bør gøre det samme her, siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
KNR har spurgt Sundhedsministeriet om de vurderer, at der er tale om folkedrab. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skriver i et svar:
- De grønlandske kvinders historier gør et stort indtryk på mig. DR’s dækning fremstiller en dybt problematisk praksis på sundhedsområdet, som med nutidens øjne er komplet uforståelig. Derfor har jeg nu bedt ministeriet undersøge det nærmere.