Status efter weekenden: 18 sager med uro i hjemmet og næsten lige så mange voldssager
Uro i hjemmet, spirituskørsel, voldssager, gadeuorden, indbrud og spiritussejlads.
Listen er lang, da vagtchef Aputsiaq Hansen gør status over politiets weekend.
- Vi har haft en travl weekend med mange alkoholrelaterede hændelser, fortæller vagtchefen.
Statussen er fra fredag morgen klokken otte til mandag morgen klokken lidt i otte, og er spredt over hele landet med episoder fra Ilulissat, Nuuk og Narsaq.
Helt konkret nævner vagtchefen
18 episoder med uro i hjemmet. I to af tilfældene var der børn på adressen.
21 episoder med gadeuorden.
18 sager om berusede personer, der ikke kan tage vare på sig selv.
14 voldssager.
Syv episoder med det politiet kalder uønskede personer.
- Det er sager, hvor personer ikke vil forlade et sted frivilligt, så politiet bliver tilkaldt, forklarer Aputsiaq Hansen.
Han nævner også fire spirituskørsler. Et tilfælde i Narsaq og tre i hovedstaden.
Et enkelt tilfælde af spiritussejlads
To indbrud. Et i Nuuk og et i Ilulissat.
To sager om brugstyveri af køretøjer. En i Nuuk og en i Narsaq.
Vagtchefen går ikke i yderligere detaljer med nogen af sagerne, men understreger, at Grønlands Politi har haft travlt i løbet af weekenden.