Det var første gang, at spiralkampagnen blev debatteret af et samlet Inatsisartut.Foto: Malik Brøns / KNR

Hele Inatsisartut er enig: Der skal laves en udredning om spiralkampagnen

Fra Atassut til Naleraq er de enige: Inatsiartut vil kræve en udredning, og det må godt gå stærkt.

- Vi kan umuligt acceptere de overgreb, der blev begået mod grønlandske piger og kvinder. 

Den sætning lød igen og igen i Inatsartut-salen i går, hvor en mere end to timer lang debat buldrede afsted. 

LÆS OGSÅ Naja Lyberth fik påtvunget spiral som 14-årig: - Det føltes som om, at der var knive inden i mig

Årsagen var spiralkampagnen, som DR har afdækket i en fem afsnit lang podcast. Ifølge podcasten fik tusindvis af grønlandske piger og kvinder opsat spiral fra 1966 til midten af 1970’erne.

Spiralkampagnen

 

I den nye DR-podcast ”Spiralkampagnen” bliver dokumenter gravet frem, som viser, at spiralerne udgjorde danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.

 

- Tusindvis af piger og kvinder fik påsat spiral fra 1966 til 1975.

 

- Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler.

 

- På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.

 

- Flere af pigerne oplevede spiralpåsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. Det fik store konsekvenser for pigerne både psykisk og fysisk. Flere fortæller om smerter og traumatiserende oplægninger.

 

- Der var ikke lovhjemmel til at påsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, da strategien startede.

 

- Derfor blev lovgivningen ændret til, at læger kunne vejlede piger under 18 år i prævention uden forældresamtykke. Det blev af flere læger tolket som, at pigerne kunne få påsat spiral uden forældresamtykke.

 
Kilde: DR-podcast "Spiralkampagnen"

Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler. På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.

Ifølge podcasten følte en del kvinder opsætningen som et overgreb og tvang. Nogle oplevede endda, at de intet fik at vide.

- Vi medgiver, at det på ingen måde kan accepteres, at mindreårige får spiral uden forældres vidende, sagde Múte B. Egede (IA), der er formand for Naalakkersuisut.

Første gang til debat i Inatsisartut

Det var første gang, at sagen blev debatteret af et samlet Inatsisartut.

Forslagsstiller var Naleraq, der havde bedt om at få sagen på dagsordenen med henblik på en udredning om hele forløbet.

Og det var der bred opbakning til – lige fra Atassut til Naleraq. Faktisk har Mimi Karlsen (IA), der er naalakkersuisoq for sundhed, allerede holdt et møde med sin danske kollega. Men hvad der kom ud af mødet, sagde hun intet om i debatten. 

Sparsomt hvad Grønland ved

Sundhedsområdet blev hjemtaget i 1992, og derfor er det ifølge Múte B. Egede ganske sparsomt, hvad Grønland endnu ved om sagen. Netop derfor foreslår han, at en udredning skal undersøge tiden fra 1960’erne til 1991. 

- Men vi ved, at Landslægeembedet i en årsberetning fra 1968 har skrevet en kort præsentation af kampagnen. I 1967 blev der lavet undersøgelser om nødvendigheden af Lippes Loop (navnet på spiralen, red.), sagde Múte B. Egede.

LÆS OGSÅ Mimi Karlsen kræver dansk udredning af spiralkampagnen: Vil I sige undskyld?

- Vi ved også, at aldersgrænsen blev ændret flere gange. I starten var der ikke lovhjemmel til at give den til piger under 18 år. I 1973 blev aldersgrænsen sat ned til 15 år og samtykke fra forældrene blev fjernet. I 1975 var der igen ikke en aldersgrænse.

 

Foto: DR

 

- Det er forfærdeligt og grusomt. Meget ved vi ikke endnu. Herunder spørgsmålet om tvang. Vi ved heller ikke til fulde, hvor store konsekvenser det havde for piger, kvinder og samfundet som helhed. En udredning er helt på sin plads, lød det fra Múte B. Egede.

Og fra alle partier i salen var der opbakning til at kræve en udredning fra Danmark om sagen. 

Siumut: Det en affolkningsmetode

- Det er et meget vigtigt beslutningsforslag. Flere ting vil dukke op nu. I Siumut anser vi spiralkampagnen som en affolkningsmetode, sagde Doris J. Jensen fra partiet.

Naleraq er enige. 

- Vi er blevet behandlet helt uden respekt for vores rettigheder. Det er sket for mange år siden, men det kan slet ikke accepteres. Grønlandske kvinder og piger er behandlet under tvang – nogle var helt ned til 13 år, sagde Jens Napaattooq – der ligesom sine partifælder bad om, at forløbet kommer til at gå lidt hurtigt. 

Og det var Demokraatit enige i. 

- En udredning bør ikke tage for lang tid, sagde Nivi Olsen.  

- Hvem regnede med, at vi 2022 skulle tale om en spiralkampagne? Jeg ved ikke, hvorfor den danske regering er tilbageholdende med at udtale sig. Men vi kan fra Inatsisartut bede den om at påtage sig et ansvar. Der skal ikke være en forældelsestid på det her.

LÆS OGSÅ Danmark er tavs i spiral-sagen

Aqqalu Jeremiassen, der er formand for Atassut, kræver også en udredning. 

- Vi kan ikke fortælle Danmark præcist, hvad de skal gøre. Men vi skal passe på med at vifte med offerkortet for tit, sagde partiformanden.

KNR har tidligere talt med Astrid Nonbo Andersen, der forsker i erindrings-og historiepolitik hos Dansk Institut for Internationale Studier. Ifølge hende er spiralkampagnen endnu en historie om moderniseringen af Grønland - præcis ligesom de juridisk faderløse og eksperimentbørnene

Og Grønland kommer til at kræve en undersøgelse af mere end blot spiralkampagnen i fremtiden, siger Múte B. Egede: 

- Der er mange andre ting, der også kan udredes. Det her er blot et af de emner, der er foregået under kolonitiden, der skal undersøges. Og det må ikke trække i langdrag, sagde han.  

Forslaget om en udredning skal behandles for anden gang i Inatsisartut 2. juni. 

I starten af juni er der rigsmøde på Færøerne. Her kommer statsminister Mette Frederiksen også, og Múte B. Egede drøfte sagen med hende.  



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl