Forskere ser ingen overraskelser i forsvarsaftalen: Aktiviteterne foregår allerede i Nuuk
En uge efter, at den nye forsvarsaftale, Arktisk-pakke 2, blev præsenteret, er debatten om de nye initiativer i Nuuk fortsat i fuld gang.
Det skyldes særligt planerne om en ny orlogskaj i Nuuk Havn - en kaj til forsvarets skibe - og et nyt hovedkvarter for Arktisk Kommando. Ifølge borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq, Avaaraq Olsen (IA), vil en orlogskaj symboliserer “krig, oprustning og militære styrker” – noget, som hun ikke ønsker, at Nuuk bliver forbundet med.
Samtidig har oppositionspartiet Naleraq raset mod aftalen, der ifølge Inatsisartut- og Folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh Dam (N) gør Nuuk til “et militært knudepunkt”. Aftalen er til fare for nuummiut, mener Høegh-Dam, da den ifølge hende gør hovedstaden til et mål for eventuelle fjender.
Det er en kritik, der taler ind i en klassisk problematik, vurderer seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Mikkel Runge Olesen.
- På den ene side kan det være nødvendigt at øge militær tilstedeværelse for at håndtere en mere truende verden. Men på den anden side er det klart, at mens man gør det, vil modparten også have mere opmærksomhed på en. Den dobbelttydighed vil der være i næsten enhver form for oprustning, siger han.
Men ifølge Mikkel Runge Olesen, der forsker i Arktisk- og grønlandsk sikkerhedspolitik og NATO, er der ikke tale om nogle usædvanlige tiltag i den nye aftale.
- De fleste hovedstad vil have et element af at være knudepunkt for meget planlægning. Så det er nok vanskeligt at slippe helt uden om at have sådan noget som et hovedkvarter for Arktisk Kommando liggende i hovedstaden.
Samme aktiviteter
Spørger man Jeppe Strandsbjerg, der er lektor ved Forsvarsakademiet og Ilisimatusarfik, er der heller ikke noget i den nye aftale, der springer ham i øjnene. Derimod påpeger han, at en ny orlogskaj og et nyt hovedkvarter er en forbedring af de aktiviteter, der allerede foregår i Nuuk.
- Forsvarets skibe ligger i forvejen til i Nuuk Havn, og det man sigter på i forbindelse med en øvrig udvidelse af havnen, er at lave et specielt område til Forsvarets skibe. Der står også, at den del af havnen kan bruges til civilt brug, når det ikke bruges af Forsvaret, så der er et dual-use element i det, siger han.
Samtidig påpeger Strandsbjerg, der forsker i sikkerheds- og udenrigspolitik i Grønland, at Arktisk Kommando i forvejen er det koordinerende knudepunkt i Nuuk.
- Man kan sige, at det måske ser ud eller lyder af mere, når man laver et nyt hovedkvarter. Men nu er vi også i en situation, hvor man har skærpet sikkerheden, og derfor lyder det ikke overraskende, at der er brug for et nyt hovedkvarter i Nuuk, siger han.
Derfor kan forskeren ikke se, hvorfor Nuuk i højere grad skulle være et mål nu end før:
- For aktiviteterne er der allerede nu. Hvis man gerne vil have et forsvar i Grønland, bliver man også nødt til at skabe de bedste faciliteter, siger Jeppe Strandsbjerg.
Vil stille amerikanerne tilfredse
Alligevel er der nye toner fra politikerne, når det kommer til forsvarspolitik, som vi ikke hørte bare år tilbage.
- Ser man på koalitionsaftalen fra 2021, stod der meget tydeligt, at man ikke ønskede en øget militarisering. Nu siger man gradvist, at vi skal forvente et større militært aftryk i Grønland og sikre lavspænding ved en eller anden grad af oprustning, siger Jeppe Strandsbjerg.
Det skyldes særligt, at Arktis er kommet mere i stormagternes søgelys i de senere år. Og ifølge Mikkel Runge Olesen er det da også tydeligt, at hovedformålet med den nye forsvarsaftale har været at gøre den amerikanske præsident, Donald Trump, tilfreds.
Trump har nemlig kritiseret den danske regering for ikke at gøre nok for forsvaret af Grønland. En kritik, der trækker tråde tilbage til 2019.
- Hvis vi ser på mange af de formodede store beløb, kommer de til at gå til maritime patruljefly, der skal bruges til ubåds jagt. Det er en kapacitet, som amerikanerne virkelig har presset på for, at man skulle anskaffe sig fra Kongeriget Danmarks side, siger Runge Olesen og fortsætter:
- Hovedformålet for den danske regerings side har været at stille amerikanerne tilfredse. Men man har så også ønsket at inkludere et element med fokus på mere nær sikkerhed i Grønland.
Mikkel Runge Olesen, der har længe været et grønlandsk ønske om at holde Arktis som lavspændingsområde. Er det fortsat muligt?
- Det er en idé, der har været voldsomt udfordret inde for de seneste år. Danmark og Grønland har begge en interesse i at bidrage til afspænding i det omfang, det kan lade sig gøre. Men det er altså stormagterne, der er de vigtigste aktører i forhold til, om det bliver til noget eller ej.
- Der må man bare sige, at det ikke går i den retning i øjeblikket. Stormagterne agerer ikke på en måde i Arktis i øjeblikket, hvor det desværre er særlig sandsynligt, at Arktis kan blive et lavspændingsområde lige foreløbigt, siger han.
