Mimi Karlsen kræver dansk udredning af spiralkampagnen: Vil I sige undskyld?
- Danskerne er nødt til at forklare, hvorfor de har gjort sådan, og hvad man præcis vil undskylde for.
Det siger naalakkersuisoq for sundhed, Mimi Karlsen (IA).
Unge grønlandske piger fik fra 1966 til midten af 1970’erne sat spiral op uden deres eller forældres samtykke. Selvom sagen er over 50 år gammel, så er den blusset op i en ny podcast fra DR.
Spiralkampagnen, som den bliver kaldt, har vakt forargelse her i landet. Det har den også hos naalakkersuisoq for sundhed, Mimi Karlsen, der gerne vil holde et møde med den danske sundhedsminister, Magnus Heunicke (Socialdemokatiet) om sagen.
Hun forklarer, at Naalakkersuisut gerne vil have, at Danmark skal lave en udredning af spiralkampagnen. Danmark havde nemlig ansvaret for sundhedsvæsenet dengang.
LÆS OGSÅ Danmark er tavs i spiral-sagen
- I den nye DR-podcast ”Spiralkampagnen” bliver dokumenter gravet frem, som viser, at spiralerne udgjorde danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.
- Tusindvis af piger fik påsat spiral fra 1966 til 1975.
- Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler.
- På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.
- Flere af pigerne oplevede spiralpåsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. Det fik store konsekvenser for pigerne både psykisk og fysisk. Flere af pigerne fortæller om smerter og traumatiserende oplægninger.
- Der var ikke lovhjemmel til at påsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, da strategien startede. Derfor blev lovgivningen ændret til, at læger kunne vejlede piger under 18 år i prævention uden forældresamtykke. Det blev af flere læger tolket som, at pigerne kunne få påsat spiral uden forældresamtykke.
- "Spiralkampagnen" bliver sendt på P1 fra den 8. maj.
Kilde: DR-podcast "Spiralkampagnen"
- Det er sørgeligt og skrækkeligt, at det er sket. Man har gjort det uden pigernes eller forældrenes samtykke, siger Mimi Karlsen til KNR.
- Man er nødt til at lave en redegøre om sundhedsvæsenets rolle. Dengang havde Danmark ansvaret for området, vi hjemtog det først i 1992. Derfor ligger oplysningerne om sagen i Danmark.
Redegørelse kan bane vej til en undskyldning eller en domstol
Ifølge DR’s podcast blev der i årene mellem 1966 til 1975 opsat tusindvis af spiraler hos piger, for at nedbringe befolkningstilvæksten i Grønland.
Mimi Karlsen og Naalakkersuisut håber at få en mere nøjagtig redegørelse af den daværende danske myndigheds strategi.
Men før mødet med den danske sundhedsminister så skal Inatsisartut og Naalakkersuisut debattere, hvornår politikerne vil have en redegørelse, og hvilken slags redegørelse det skal være.
Ifølge Mimi Karlsen så skal redegørelsen først og fremmest uddybe, hvad der skete dengang - men den skal også kunne andre ting:
LÆS OGSÅ Naja Lyberth efter spiralkampagnen: Det får mit hjerte til at bløde
- Redegørelsen er vigtig, fordi det drejer sig om, at der er begået indgreb på mennesker uden deres samtykke. Man har gjort noget respektløst over for disse personer og mod vores samfund.
- For eksempel kan redegørelsen måske bane vejen til en undskyldning fra Danmark eller stille sagen for en international domstol. Derfor er den ekstremt vigtig.
Oppositionspartiet, Naleraq, har også sendt et nyt forslag afsted til forårssamlingens dagsorden om spiralkampagnen. Forslaget hedder: "Naalakkersuisut skal anmode den danske regering om at iværksætte en udredning af de danske sundhedsmyndigheders svangerskabsforebyggelsespraksis i Grønland i årene omkring midten af 1960’erne til midten af 1970’erne." Det skal behandles første gang på tirsdag 24. maj.
Naja Lyberth: Politikerne skal handle for os
En af de kvinder, som har valgt at stå frem med sin oplevelse både i DR's podcast og KNR, er Naja Lyberth fra Ilulissat.
Hun fik som bare 14-årig sat en spiral op efter en rutinemæssig lægeundersøgelse i skolen i Maniitsoq, hvor hun voksede op. Det skete uden samtykke fra hende eller hendes forældre - og inden hun var startet som seksuel aktiv.
Hun mener, at nutidens politikere må handle for at hele traumet fra dengang hos både hende og andre kvinder, der oplevede det samme.
LÆS OGSÅ Naalakkersuisut ønsker udredning om spiralkampagnen: Vil have møde med Danmark
- Vi har brug for politikere, der kan handle for os, siger Naaja Lyberth til KNR.
Historien om Spiralkampagnen er en brik i bunken af begivenheder under den danske kolonitid, som de senere år er kommet i fokus.
Også historierne om eksperimentbørnene i 1952, juridisk faderløse og adoptioner fra Grønland uden forældrenes samtykke har vakt opmærksomhed og påkaldt sig redegørelser.
Foreløbig har statsminister Mette Frederiksen (S) givet en officiel undskyldning til de 22 grønlandske børn i "Eksperimentet".