En ny podcast fra DR afdækker, at tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik spiral i årene fra 1966 til 1975. Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler. På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.Foto: DR

Forsker om spiralkampagnen: Er et større historisk opgør på vej?

Den omdiskuterede sag om spiralkampagnen rejser spørgsmålet om, hvorvidt Grønland ønsker én samlet granskning af de år, hvor moderniseringen fandt sted, siger forsker.

Hvis du følger med i nyhederne, er du ret sikkert stødt på historien om spiralkampagnen. 

DR har afdækket, at tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik spiral i 1960'erne og 70'erne som et led i danske myndigheders strategi om at mindske befolkningsvæksten i Grønland.

Historien følger i slipstrømmen på sagerne om de såkaldte eksperimentbørn og de juridisk faderløse

Seniorforsker Astrid Nonbo Andersen. Foto: DIIS

Og for seniorforsker Astrid Nonbo Andersen rejser der sig nu ét stort spørgsmål: 

- Jeg tænker, at spiralkampagnen er endnu en historie, der handler om moderniseringsprocessen. Og der er jo flere historier end dét. Så spørgsmålet er, om man skal tage sagerne én for én, eller om man i Grønland mener, der er behov for at tage et større samlet opgør med hele den periode, siger hun. 

Astrid Nonbo Andersen forsker i erindrings-og historiepolitik hos Dansk Institut for Internationale Studier. 

Hun beskæftiger sig blandt andet med officielle undskyldninger, krav om erstatninger for historiske uretfærdigheder og forsoningskommissioner. 

Lige nu er hendes blik skarpt rettet mod Norge, Finland og Sverige. 

Norden gransker fortiden

Alle tre lande er nemlig i øjeblikket i gang med at granske deres fortid, når det gælder, hvordan oprindelige folk er blevet behandlet af staten - i netop den tidsperiode, hvor spiralkampagnen fandt sted.

Spiralkampagnen

 

I den nye DR-podcast ”Spiralkampagnen” bliver dokumenter gravet frem, som viser, at spiralerne udgjorde danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.

 

- Tusindvis af piger og kvinder fik påsat spiral fra 1966 til 1975.

 

- Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler.

 

- På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.

 

- Flere af pigerne oplevede spiralpåsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. Det fik store konsekvenser for pigerne både psykisk og fysisk. Flere fortæller om smerter og traumatiserende oplægninger.

 

- Der var ikke lovhjemmel til at påsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, da strategien startede.

 

- Derfor blev lovgivningen ændret til, at læger kunne vejlede piger under 18 år i prævention uden forældresamtykke. Det blev af flere læger tolket som, at pigerne kunne få påsat spiral uden forældresamtykke.

 
Kilde: DR-podcast "Spiralkampagnen"

-  De griber det forskelligt an i de forskellige lande, når de går til historien og tager et opgør med den. Men det er altså noget, de gør lige nu. Så på den måde er det interessant, at den her sag også kommer op nu og skriver sig ind i den samme periode, siger Astrid Nonbo Andersen.  

LÆS OGSÅ Mimi Karlsen kræver dansk udredning af spiralkampagnen: Vil I sige undskyld?

I både Norge, Finland og Sverige foregår det her arbejde i sandheds- og forsoningskommissioner. 

Grønland har også haft en forsoningskommission, men:  

- Det var en intern grønlandsk kommission med vægt på forsoning, hvor man ikke havde særlig mange ressourcer til en udredning af historien, forklarer Astrid Nonbo Andersen. 

Desuden nægtede Danmark at deltage i kommissionen, da den bev nedsat i 2014. 

Ligesom Danmark gennem flere år nægtede at give officielle undskyldninger for fortidens fejl. 

Mere villig til at sige undskyld

Men den nuværende regering har ændret retning, påpeger Astrid Nonbo Andersen.

Det er undskyldningen og erstatningen til de såkaldte eksperimentbørn et eksempel på. 

- På den måde er der sket brud med tidligere politik på det her område. Det kan sagtens være, at spiralsagen også går i den retning. Det kommer meget an på, hvad man fra Grønlands side ønsker at stille af krav, siger hun og fortsætter:

- Der er en større villighed fra den danske regerings side til at kigge på de her sager og sige undskyld. Tiden vil vise, hvor langt man er villig til at gå.

LÆS OGSÅ Danmark er tavs i spiral-sagen

Dér, hvor spirakampagnen adskiller sig fra sagen om eksperimentbørnene, er, at den omfatter en langt større gruppe af mennesker: 

- Med eksperimentbørnene var der jo kun seks personer, der stadig levede. På den måde var det en begrænset sag, hvor det her er i meget større skala. Så jeg går ud fra, det er derfor, regeringen tøver lige nu og er i gang med at overveje sine muligheder, siger Astrid Nonbo Andersen.

Samtidig slår hun fast, at sagens videre forløb, i høj grad afhænger af, hvad de kvinder, der har været en del af spiralkampagnen, ønsker.  

- Det er ret afgørende, hvad den gruppe ender med at sige og bede om, siger hun. 



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl