Forsker om undskyldning til eksperimentbørn: Det er en historisk vigtig begivenhed

Budskabet er det samme, men København er skiftet ud med Nuuk, når den danske statsminister i dag træder ind i kulturhuset Katuaq.

For ligesom på Nationalmuseet i København i onsdags vil Mette Frederiksen også give en officiel undskyldning for de svigt, som 22 grønlandske børn oplevede, da de i 1951 blev sendt til Danmark i et siden stærkt kritiseret opdragelseseksperiment.

- Det betyder meget at kunne give en officiel undskyldning i Grønland på hele Danmarks vegne for de svigt, de har oplevet, sagde Mette Frederiksen forud for sidste uges undskyldningsarrangement.

Og det er helt på sin plads, at undskyldningen også gives i Grønland. Det forklarer Lisa Villadsen. 
Hun er professor i retorik på Københavns Universitet og har forsket i officielle undskyldninger i over ti år.

- Der ligger en meget stor symbolsk værdi i, at undskyldningsceremonien bliver holdt både i Danmark og i Grønland. Begge lande har en stor del i den tragedie, det handler om, siger Lisa Villadsen. 

Vigtigt med en ceremoni

Foruden taler fra både statsminister Mette Frederiksen (S) og formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), vil der i forbindelse med ceremonien i Nuuk også være et minuts stilhed for de 16 af eksperimentbørnene, der er døde. 

Flere af de seks nulevende fra eksperimentet vil ligesom i Danmark også være til stede til arrangementet i Nuuk. Ifølge Lisa Villadsen er det vigtigt, at den officielle markering og undskyldningen sker med en form for ceremoni.

- Det er vigtigt, at den her slags undskyldninger også kommer ud i det åbne rum og meget gerne i forbindelse med en eller anden form for ceremoni. Ofrene har brug for at vide, at det omgivende samfund forstår, hvad der er sket for dem, og hvordan de var uskyldige i de ting, der er sket. De har brug for en slags vidner til den uretfærdighed, der er overgået dem, siger Lisa Villadsen. 

- Derudover har den brede offentlighed også brug for at vide, hvorfor de her undskyldninger blev givet, fordi de er en del af vores historie. Når vi ved, at der er givet en undskyldning, så får vi input til, hvordan vi skal tænke om eksperimentsagen, om danmarkshistorie og om grønlandshistorie. Det er ikke kun en sag mellem staten og de overlevende. Det er en historisk vigtig begivenhed, som angår alle. Derfor er offentlige ceremonier vigtige, uddyber hun.

Skal Grønland sige undskyld?

Flere af de nulevende nu voksne eksperimentbørn ønsker, at Grønland også skal sige undskyld for sin rolle i eksperimentet.

Det har formanden for Naalakkersuisut Múte B. Egede ikke lagt op til.

- Først og fremmest er det jo staten, der på det tidspunkt lavede hovedtrækkene her, så den undskyldning, der er kommet, er på sin plads. Men jeg gav også en undskyld for, at vi ikke har presset på, siden Hjemmestyrets og Selvstyrets indførsel, at dette kunne være sket tidligere, fordi de (eksperimentbørnene, red.) fortjener det, sagde han til KNR i forbindelse med sidste uges undskyldningsarrangement.

Spørgsmålet om Grønland skal sige undskyld var blandt andet oppe at vende, da der i 
november 2020 udkom en historisk udredning om de 22 grønlandske børn. Udredningen dokumenterer, at børnene blev sendt til Danmark med opbakning fra et stort flertal i Grønlands Landsråd. 

Poul Duedahl er professor i historie ved Aalborg Universitet. Han kan godt forstå eksperimentbørnenes ønske om at få en undskyldning, men siger samtidig, at det alene er en politisk beslutning.

For selv om Grønlands Landsråd tilbage i 1950 kun havde en rådgivende funktion i forhold til kolonimagten Danmark og ingen reel indflydelse havde, så kunne de jo have sagt fra, mener han.

- Man kunne jo have valgt at sætte hælene i og ikke give en billigelse og sige, at det støtter vi ikke op om, men det valgte datidens politikere at gøre. Derfor må deres efterfølgere, og det samfund der er i dag, gøre op med sig selv, hvorvidt de vil give en undskyldning for det, siger Poul Duedahl.

Det mener Marianne Jensen dog ikke, at Grønland skal gøre. Hun er ekstern lektor på Ilisimatusarfik og har især beskæftiget sig med Grønlands nyere historie. 

- Vi snakker om kolonitiden. Det var et dansk initiativ. Det var et dansk ansvar, og måden tingene blev håndteret på og gennemført på, lå på de danske beslutningsmyndigheders hænder, har hun sagt til KNR.