Priserne stiger: 10 kroner mere for spegepølse

Højere priser på brændstof og mangel på fødevarer sender priserne herhjemme i vejret. Og udsigten til lavere priser ligger ikke lige om hjørnet.
Både Brugseni og Pilersuisoq melder om højere priser på fødevarer. Foto © : KNR
29. august 2022 05:49

Pilersuisoq har lavet en fejl i den prisliste, de har sendt til KNR. 6 stk. buræg koster 21,95 kroner, ikke 29,95 kroner, som vi oplyste i går.

 

Hvis du synes, at beløbet ved kassen er blevet noget højere, når du handler ind, er den god nok.

Prisen på en lang række almindelige varer er nemlig steget siden nytår.

  • Hos Pilersuisoq koster en salami fra Gøl med 250 gram 34,95 kroner i dag. I januar var prisen 24,95 kr.
  • En pakke med 400 gram ost fra Klovborg er steget med 12 kroner fra 51.95 kroner i januar til 63,95 kroner nu.
Top 5 - prisstigninger hos Pilersuisoq
  • Stegemargarine fra Rema 1000, 500 g: Pris i januar: 10,95 kr. - i dag: 15,95 kr.
     
  • Salami fra Gøl 250 g: Pris i januar: 24,95 kr. - i dag: 34,95 kr.
     
  • Middagspakke til 28 dage, 19,5 kilo: Pris i januar: 1.390 kr. - i dag: 1.910 kr.
     
  • Stegemargarine fra Oma, 500 g: Pris i januar: 21,95 kr. - i dag: 29,95 kr.
     
  • Rullepølse fra Pålækker, 90 g: Pris i januar: 21,95 kr. - i dag: 28,95 kr.

Kilde: Pilersuisoq

På en liste over 50 almindelige solgte fødevarer hos Pilersuisoq er priserne steget med alt fra 0,4 procentpoint til 50 procentpoint på otte måneder, oplyser selskabet til KNR.

Hos Brugseni er udviklingen den samme, fortæller salgschef for Nuuk og Nordgrønland, Jes Nyborg.

- Det er primært mad, der stiger, siger Jes Nyborg.

- Men det er klart, at der selvfølgelig også er en effekt på nogle produkter, der ikke er mad. 

- Vi ser en stigende tendens over det meste af det her år på indkøb af vores varer. Både på de varer, hvoraf de fleste er fra Coop i Danmark. Men det gælder også vores andre leverandører i primært Danmark og Grønland.

Høje brændstofpriser presser andre priser op

Når fødevarerne stiger, skyldes det flere ting, men især én: Dyrere priser på brændstof.

Priserne på olie er skudt i vejret, særligt efter Ruslands invasion af Ukraine.

Krigen har betydet, at EU og USA har indført embargo for import af russiske varer, herunder råolie og gas. Det betyder, at der er mindre olie i de vestlige lande, og derfor er prisen steget.

Og det betyder meget for prisen på fragt til Grønland, siger Jes Nyborg.

Fragtprisen på en container fra Danmark er uændret - men Royal Arctic Lines valuta- og olietillæg på en container steget markant. 

LÆS OGSÅ Flere prisstigninger i detailhandlen ventes forude

- Når vi får en container til en butik, som vi for godt et år siden gav 1800 kroner i tillæg på, så giver vi i dag 18.000 kroner. Vi får rigtig mange containere med mange varer hver eneste uge, så det bliver en rigtig stor post, siger Jes Nyborg. 

- Vi får rigtig mange containere med mange varer hver eneste uge, så det bliver en stor regning, vi bliver pålagt af vores transportører. Kunderne er de eneste til at betale den, desværre, siger han.

I årets første syv måneder har Brugseni betalt næsten fire millioner kroner mere end sidste år i samme periode for fragt. Også selv om selskabet har købt stort set samme mængde varer ind.

Fødevaremangel gør det endnu dyrere

Men oliepriserne er ikke den eneste forklaring. Der er også en mangel på fødevarer over meget af kloden.

Ifølge Dansk Industri står Ukraine for omkring 10 procent af al hvedeproduktion i verden, mens Rusland står for 20 procent på verdensplan. I en periode har det været næsten umuligt at få eksporteret korn ud fra Ukraine, men nu er flere havne igen åbnet for fragt.

Prisstigninger

I Pilersuisoq er priserne steget med alt fra 0,4 procentpoint til 50 procentpoint i årets første otte måneder.

Det oplyser selskabet til KNR.

Hos Brugseni er stigningen i gennemsnit 1,65 procentpoint på de 280 varer, som de to gange årligt oplyser til Grønlands Statistik, skriver Sermitsiaq.AG.
 

Mange andre steder i verden har produktionen af fødevarer været faldet på grund af coronakrisen, særligt i Asien. Det er nu ved at rette sig. Men produktionen af fødevarer kræver også meget brændstof på marker og i fabrikker. Og i sidste ende ender den regning også hos forbrugeren.

- Det er bare et sammensurium af rigtig, rigtig mange ting, der ramler sammen på samme tidspunkt, som påvirker det her i negativ retning, siger Jes Nyborg.

LÆS OGSÅ Største prishop i næsten 40 år: Energi- og madpriser tordner op

Grønland er dog ikke så hårdt ramt som for eksempel Danmark. Der er forbrugerpriserne i gennemsnit steget med 8,7 procentpoint sammenlignet med august sidste år. 

Hos Brugseni er stigningen i gennemsnit 1,65 procentpoint på de 280 varer, som de to gange årligt oplyser til Grønlands Statistik, skriver Sermitsiaq.AG.

Og selv om ingen, heller ikke salgschefen i Brugseni, kan spå om fremtiden, har han en forventning om, at priserne ikke falder i år. Det er mere sandsynligt, at de stagnerer. Lige nu sker der i hvert fald en lille opbremsning i prisstigningerne. 

- Jeg tror, at tingene nok skal flade ud, når vi kommer hen i den sidste del af i år. Jeg tror ikke, at vi kommer til at se, at priserne falder i år. Der skal vi nok lidt længere ud i fremtiden.

Grønlands Statistik udkommer i september med de nyeste tal for inflationen.