Mette Frederiksen og Múte B. Egede med rørende taler i propfyldt Katuaq

For tredje gang blev der givet en undskyldning til eksperimentbørnene. Det skete ved et arrangement i kulturhuset i Nuuk.
- Det som de 22 børn blev udsat for dengang, det var forkert og det var hjerteløst, og det burde aldrig nogensinde have fundet sted, lød det fra Mette Frederiksen. Foto © : knr.
Skrevet af Mathies Hvid Toft
15. marts 2022 13:18

Mette Frederiksen fik sat endeligt punktum for hendes mål om at give en undskyldning på statens vegne til personerne, der var en del af det såkaldte eksperiment i 1951.

Det skete for øjnene af de blandt andre to af de nulevende personer fra eksperimentet og et fyldt Katuaq i Nuuk.

I talen fra statsministeren lød det blandt andet:

- Det som de 22 børn blev udsat for dengang, det var forkert og det var hjerteløst, og det burde aldrig nogensinde have fundet sted. Og det skulle vi fra Danmarks side have sagt for længst. Og derfor er jeg også glad meget, meget glad for, at vi endelig i sidste uge, fik gjort det, vi også skulle have gjort for lang tid siden, lød det fra Mette Frederiksen, inden hun fortsatte:

- At jeg som Danmarks statsminister kunne se jer i øjnene og på vegne af hele Danmark give jer det I skal have. Nemlig give jer en undskyldning for det, der skete og det, der ikke skete.

Statsministeren blev mødt af stående klapsalver fra alle tilhørerne i Katuaq, da hun var færdig med at tale.

Også Múte så fortiden i øjnene

Formand for Naalakkersuisut, Múte B. Egede, gav også en tale ved ceremonien. I den takkede han for statsministeren undskyldning og anerkendelse af, at de ting, der blev gjort, var forkerte.

- En undskyldning, der i sidste uge blev sagt, og som nu også bliver markeret i dag. Den skal være et fundament for forsoning for de ting, der er sket, men som ikke burde være sket i vores liv, sagde Múte B. Egede.

Formanden for Naalakkersuisut sagde, at det er vigtigt at kigge tilbage også på de mørke tider i historien for at kunne se frem.

- Vi skal se tilbage og også bruge det til at se fremad og tage et skridt frem. Jeg mener, at det er afgørende, at vi som et selvstændigt folk mod vores fremtid ser på, hvad der skete i kolonitiden og komme over dem og tale om det og åbne en debat om disse forhold.

LÆS OGSÅ Statsminister undskylder til eksperimentbørn: Konsekvenserne har været umenneskelige

Inden dagens ceremoni har der været spekuleret i, om også han ville give en officiel undskyld på vegne af Grønland. Det er et ønske som de nulevende personer fra eksperimentet har haft. Det gjorde han dog ikke.

Men han udtrykte beklagelse over, at Grønland ikke har presset mere på for at få en undskyldning fra Danmark.

- Når jeg kigger tilbage, så tænker jeg, at vi efter hjemmestyrets indførelse burde have presset på sagen hurtigere for at forlange en undskyldning fra dem, der var ansvarlige.

Foto © : KNR.

- Denne sag og beslutning er, som I ved, truffet i en anden tid. Det skete under kolonitiden, men vi har fra Grønland også et medansvar for, at undskyldningen først sker nu. For vi kender vores historie, og derfor siger vi nu undskyld for vores medansvar, at vi ikke tidligere har kunne få den danske sat til at erkende dette.

Dagens ceremoni i Nuuk begyndte 11:30, hvor Ivaana spillede musik, inden talerne fra de to regeringsledere begyndte.

Herefter blev der holdt et minuts stilhed for de personer fra eksperimentet, der ikke her her mere.

Inden der kom fællessang med koret Ingiulik.

Allerede underskrevet hensigtserklæring

Ceremonien er en del af statsministerens officielle besøg. I aften rejser hun videre til Ilulissat, hvor fokus bliver på klimaforandringer og den sikkerhedspolitiske situation.

Ud over dagens taler har besøget også resulteret i en hensigtserklæring mellem regeringen og Naalakkersuisut om finansiering af nye vandkraftværker.

Det kan du læse mere om her.