Danmark rækker hånden ud til Grønland: Vil garantere milliardlån til vandkraft
I november sidste år vedtog et flertal i Inatsisartut, at Buksefjordsværket, der leverer el og varme til Nuuk, skal udvides. Et nyt vandkraftværk skal også forsyne Aasiaat og Qasigiannguit.
Det koster ikke småpenge. Vedtagelsen betød, at der skal findes omkring 3,1 milliarder kroner til at finansiere byggerierne. Og de penge, var endnu ikke fundet i november.
I dag siger hun undskyld til de 22 eksperimentbørn, der blev sendt til Danmark i 1951.
Kun seks af dem lever endnu. De er omkring 80 år.
Hun besøger elever på GUX i Nuuk, og i aften rejser hun til Ilulissat.
Her skal hun sejle på Isfjorden og besøge Isfjordscenteret. Der er pressemøde på Hotel Arctic klokken 18.00-18.30 onsdag aften.
Torsdag formiddag rejser Mette Frederiksen tilbage til Danmark om formiddagen. Først skal hun dog til besøge lufthavnsbyggeriet i Ilulissat sammen med borgmester Palle Jeremiassen.
Det er anden gang, at Mette Frederiksen besøger Grønland som statsminister.
Men nu rækker den danske stat hånden frem med en hensigtserklæring, der betyder, at Naalakkersuisut kan tage et lån på max 3,1 milliarder kroner til de nye vandkraftprojekter på det internationale lånemarked med Danmark som støtte - eller at Grønland kan låne pengene fra Danmark.
- Priserne på brændstof stiger. Der er klimaforandringer, og det er vigtigt, at vi gør noget. Vi skal være mere selvforsynende og sænke behovet for fossile brændstoffer, siger Múte B. Egede (IA), der er formand for Naalakkersuisut, på et pressemøde her til formiddag sammen med den danske statsminister Mette Frederiksen.
Styrke klimaindsats
Og Danmark får skam også noget ud af erklæringen, siger Mette Frederiksen.
- Der er lande, der er ambitiøse. Men der er også brug for lande, der går foran med vedvarende energi. Der hvor det giver god mening, vil vi gerne arbejde sammen. Alle vinder, hvis den her hensigtserklring kan blive en realitet, siger statsministeren.
Foto: Scanpix
- Vi vil gerne se på, hvordan Danmark kan hjælpe med at realisere de grønladnske planer om vandkraftværker.
Det, som den danske regering og Naalakkersuisut helt konkret er blevet enige om, er, at de i fællesskab skal finde ud af om – og i givet fald, hvordan – man fra dansk side kan bidrage i forbindelse med finansiering af de grønlandske vandkraftprojekter. Afdækningen skal være afsluttet i efteråret 2022.
Finansministeriet og Finansdepartementet står for det.
LÆS OGSÅ Mere vandkraft på vej til Nuuk, Aasiaat og Qasigiannguit
Når de nye vandkraftværker er bygget færdige, står andelen af grøn energi leveret af Nukissiorfiit til at stige fra 70 procent til 90 procent.
82 procent er olie, benzin og diesel
Selvom de nye milliardprojekter vil øge landets andel af grøn energi, så er der stadig lang vej til, at det samlede energiforbrug primært kører på vedvarende kilder.
De seneste offentlige opgørelser over landets energiforbrug viser, at 82,6 procent af det kommer fra fossile kilder som diesel, benzin og olie.
Det skyldes for eksempel, at industri og mange bosteder på kysten stadig er dybt afhængige af fossile brændstoffer.
Det skyldes også landets infrastruktur, hvor skibe hos Royal Arctic Line og helikoptere og fly fra Air Greenland drives på fossile brændstoffer.
LÆS OGSÅ Det skal statsministeren i Grønland
Benzin og diesel til biler og både tæller også med i landets samlede energiforbrug.
Arbejdet med mere vandkraft blev allerede sat i gang under det tidligere Naalakkersuisut, og Nukissiorfiit har også længe slået på tromme for at få politikerne til at investere i at udvide kapaciteten i Nuuk.
Om få år risikerer byen nemlig at mangle energi, hvilket vil betyde brug af diesel og andre fossile energikilder for at servicere det stigende energibehov i hovedstaden.
Mette Frederiksen landede i Grønland i går på officielt besøg. I aften rejser hun til Ilulissat som med hendes egne ord "er et sted, hvor verden kan se klimaforandringer med egne øjne".
Men det er ikke kun klima, der er på dagsordenen, inden statsministeren rejser tilbage til København igen torsdag formiddag.
LÆS OGSÅ Múte B. Egede raser: Vi vidste intet om dansk sikkerhedsaftale
Forsvars- og sikkerhedspolitik i Arktis står også højt på listen, efter russerne angreb Ukraine 24. februar. For nylig vedtog et flertal i Folketinget at bruge flere milliarder på forsvaret af kongeriget.
Det kommer til at betyde, at forsvaret omkring Grønland også bliver styrket.
Foto: Scanpix
Men der var et problem. Og det var, at Grønland ikke vidste noget som helst om, at de danske politikere ville styrke den danske sikkerhedspolitik.
- Naalakkersuisut var ikke orienteret forinden udmeldingen og har ikke været inddraget, rasede Múte B. Egede.
På pressemødet lød der forsonlige toner fra Mette Frederiksen:
- Jeg er meget glad for, at vi tager den diskussion om forsvarspolitik og sikkerhedspolitik. Det har vi talt om i aftes, og vi har talt om det her til morgen. Grønland kommer til at spille en rolle i det kommende forsvarsforlig, men det er at for tidligt at gå ind i den diskussion nu.
Múte B. Egede svarede:
- Grønland er en del af Arktis. Intet om os uden om os. Vil man noget i Arktis, kommer man ikke udenom Grønland. Vi tager udgangspunkt i Ilulissat-erklæringen med lavspænding i Arktis. Man skal lytte til os, til de de oprindelige folk i Arktis.
