Múte B. Egede raser: Vi vidste intet om dansk sikkerhedsaftale

Et flertal i Folketinget er blevet enige om at bruge flere milliarder på forsvaret af kongeriget. 

Det sker for at opruste hurtigst muligt efter Ruslands invasion af Ukraine – og for at levere et  større bidrage til NATO over de næste 10 år. I alt syv milliarder kroner skal bruges over de næste to år til at styrke Forsvaret her og nu.

Det kommer til at betyde, at forsvaret omkring Grønland også bliver styrket. 

Men der et problem. Og det er, at Grønland ikke vidste noget som helst om, at de danske politikere ville styrke den danske sikkerhedspolitik og melde nyheden om det øgede ud i går. Det siger formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede (Inuit Ataqatigiit).

LÆS OGSÅ Aftale: Forsvaret skal styrkes - også i Arktis

- Naalakkersuisut var ikke orienteret forinden udmeldingen og har ikke været inddraget, siger han.

- Konsekvenserne for Grønland er dermed heller ikke kendte, og det er endnu ikke klart for Naalakkersuisut, om Arktis og Grønland har været drøftet af de danske partier.

Og det vil han sige direkte til sin statsminister Mette Frederiksen, når hun kommer til Grønland i næste uge for at sige undskyld til Eksperimentbørnene. 

- Jeg vil tage dette forhold op under mit møde med den danske statsminister. Naalakkersuisuts holdning er fortsat klart, at Grønland skal inddrages i forhold vedrørende Arktis, og at en tæt dialog er nødvendig på områder, der fortsat er dansk ansvarsområde, siger han.

Med i maskinrummet

Sikkerhedspolitik er - ligesom udenrigsområdet – ikke hjemtaget. Det bliver altså styret fra Danmark. 

Men Grønland og Færøerne skulle inviteres med ind i maskinrummet og blive hørt, var beskeden på en varm junidag sidste år, hvor solen bragede ned over Múte B. Egede, statsminister Mette Frederiksen og den færøske lagmand Bárður á Steig Nielsen.

De tre havde holdt rigsmøde i Mette Frederiksens embedsbolig Marienborg nord for København. Og de var blevet enige om, at der skulle etableres et såkaldt kontaktudvalg bestående af ministre og embedsmænd fra alle tre lande lande, hvor der skal være særligt fokus på sikkerheds- og forsvarsområdet.

LÆS OGSÅ Múte på Marienborg: Vi skal have mere plads til udenrigs- og sikkerhedspolitikken

De blev også enige om, at det er Grønland, som skal tale på vegne af Rigsfællesskabet, når der er møde i Arktisk Råd.

- Det er ikke Danmark, der er en arktisk stat. Det kan alle både se og mærke, og derfor ønsker vi både at forstærke samarbejdet på det her område, men altså også at give henholdsvis Grønland og Færøerne en mere aktiv rolle, sagde Mette Frederiksen.

Og det var Múte B. Egede selvsagt tilfreds med:

- Jeg er glad for, at vi får en større og mere central rolle. Det har længe været ønsket i Grønland, sagde han til de fremmødte journalister.

Hvor er kontaktudvalget?

Men nu har piben fået en anden lyd. Múte B. Egede mener, at Grønland er blevet holdt udenfor.

- Vi blev sidste år enige om at etablere et fælles kontaktudvalg, netop for at undgå for sen eller mangelfuld inddragelse af Naalakkersuisut. Det er mit ønske, at kontaktudvalget prioriteres og arbejdet påbegyndes, fortsætter han. 

Det var regeringen, Venstre, SF, Radikale Venstre og Konservative Folkeparti, der lavede en ny forsvarsaftale i går. 

1. juni skal der være en folkeafstemning i Danmark om, hvorvidt Danmark skal afskaffe sit EU-forbehold på forsvarsområdet.

Derudover bliver udgifterne til Forsvaret løbende hævet, så det i 2033 svarer til to procent af Danmarks bruttonationalprodukt.