Forstå forsvarssituationen: Hvad sker der egentlig i Grønland lige nu?
Det kan være svært at få styr på, hvad der egentlig foregår i Grønland for tiden med Forsvaret.
Efter offentliggørelsen af 'Delaftale 2 om Arktis og Nordatlanten' har politikerne sendt hårde beskyldninger mod hinanden.
Samtidig kan det være svært at overskue, hvilken trussels der er mod Grønland fortiden, hvorfor der er mere militær, og om der overhovedet er tale om oprustning.
KNR forsøger her at give et indblik i, hvad vi ved på nuværende tidspunkt, og - måske vigtigst af alt - hvorfor der stadig er mange ubesvarede spørgsmål.
USA, Rusland og Kina
De tre lande, som bliver fremhævet som mulige trusler mod Grønland er: USA, Rusland og Kina.
Den amerikanske præsident Donald Trump har sagt, at han ikke vil udelukke brugen af militær magt til at overtage Grønland.
Siden 2014 har Rusland genåbnet samtlige baser i deres arktiske regioner.
Derudover spiller Kina en fortsat større rolle i Arktis, hvor de har haft øvelser sammen med den russiske flåde. Forsvarsakademiet forventer, at Rusland og Kina vil lave flere øvelser fremover.
Både den danske statsminister og eksperter, KNR har talt med, kalder derfor idéen om lavspænding i Arktis for fortid.
Men er der egentlig en konkret trussel mod Grønland?
Truslen mod Grønland
En nylig rapport fra Forsvarsakademiet konkluderer, at Kina ikke er en trussel lige nu og her. Alligevel anbefaler akademiet, at Danmark og Grønland opruster og samarbejder med allierede for at sikre sig i fremtiden.
Samme analyse har chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Søren Andersen, givet til KNR. Han går dog også skridtet videre og udtaler, at Rusland heller ikke truer Grønland lige nu og her.
Ifølge Ulrik Pram Gad, der forsker i rigsfællesskabet og global sikkerhed hos Dansk Institut for Internationale Studier, så har de russiske baser ikke et aggressivt formål - dog kan de ramme Pituffik Space Base, som umiddelbart er deres eneste interesse i Grønland.
Anderledes fortalte statsminister Mette Frederiksen i Nuuk Lufthavn tilbage i juni, at Ruslands aggressive adfærd over for de europæiske lande også er en konflikt med Grønland.
Men hvad så med USA?
Søren Andersen afviser på vegne af Arktisk Kommando, at USA udgør en trussel mod Grønland.
Ligeledes fortalte Jens-Frederik Nielsen i sin åbningstale i Inatsisartut, at han sover trygt om natten, og at befolkningen ikke skal frygte USA.
Alligevel står den danske statsminister i sin åbningstale til Folketinget og fortæller, at vi ikke kan ånde lettet op endnu med hensyn til Donald Trumps ønsker om ejerskab over Grønland.
Om det er formanden for naalakkersuisut eller statsministeren, der har ret, vides ikke.
Militær i Vestgrønland
Pele Broberg (N) stiller sig undrende over for, hvorfor der foregår så mange militærøvelser i Vestgrønland. For er man bange for Rusland og Kina, hvorfor så ikke fokusere på oprustning i Østgrønland?
Ifølge udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske strategi for 2024-2033 skal der oprettes flere beredskabsplaner i forhold til kritisk infrastruktur, som skal øge robustheden over for ondsindede angreb.
Det er blandt andet beskyttelse af kritisk infrastruktur, som Arktisk Kommando har øvet hen over sommeren sammen med allierede.
Ligeledes har Naleraq beskyldt naalakkersuisut for at bruge befolkningen som menneskelige skjolde ved at tillade Arktisk Kommando at bygge et nyt kontor i Nuuk samt en ny orlogskaj til deres skibe.
Selvom strategien overordnet taler om fred, lavspænding og har en modstand over for militær oprustning, så er der dog flere steder, som åbner op for mere militær såsom tæt på befolkningen.
"Det kan være nødvendigt at placere militære installationer eller baser ved civile samfund. Det kan sikre en bedre civil udnyttelse (dual-use) af kapaciteter og servicering af installationerne," står der i strategien.
Det leder til næste spørgsmål: Er der overhovedet tale om oprustning?
Oprustning eller opgradering?
15. september stod Vivian Motzfeldt sammen med den danske forsvarsminister på fregatten Niels Juul.
- I dag kræver det oprustning for at bevare lavspænding, fortalte hun til KNR.
I den tidligere nævnte strategi, står der, at: "Nye militære tiltag sker med udgangspunkt i bidrag til fastholdelse af lavspænding."
Derfor har naalakkersuisoqs udtalelse base i strategien. Samtidig læner den sig op af Arktisk Kommando, der taler om at gøre sig klar til fremtidens mulige trusler.
Men nu har fortællingen tilsyneladende ændret sig en smule i naalakkersuisut.
For under det seneste pressemøde den 24. oktober med Jens-Frederik Nielsen og Vivian Motzfeldt om Delaftale 2 om Arktis og Nordatlanten afviste de blankt, at der er tale om oprustning.
Derimod talte de om, at der blot er tale om en opgradering af det militære isenkram, som i forvejen er forældet.
- Vi skal understrege, at vi ikke opruster, og vi ikke er blevet truet af militære magter, sagde Jens-Frederik Nielsen (D).
Lignende toner kom fra Vivian Motzfeldt (S):
- Det handler ikke alene om militær oprustning, men om opkvalificering af folk med beredskab, kontrol og overvågning. Forholdene og udstyret, vi har, er forældet. Det skulle have været dækket for længst, og er nu realiseret.
KNR Nyheder har forsøgt at række ud til Vivian Motzfeldt igennem flere uger for at få et længere kritisk interview om den sikkerhedsmæssige situation i Grønland. Det har ikke kunnet lade sig gøre.
