Forsvarsekspert: Oprustningen er en forsmag på fremtiden – men ingen grund til frygt

Det er ikke militære opgaver, som Forsvaret varetager i Grønland for tiden.
I fredstid fokuserer de primært på suverænitetshævdelse og overvågning - og andre opgaver som SAR-operationer og hjælp til myndigheder og civile.
Verden emmer dog ikke just af fred for tiden. Og den igangværende oprustning af det danske forsvar vil meget sandsynligt også betyde ændringer i opgaverne og arbejdsgangene hos Forsvaret her i landet.
Det vurderer lektor ved Center for Arktiske Sikkerhedsstudier hos Forsvarsakademiet, Jon Rahbek-Clemmensen:
- Man vil fortsætte med at have mange af de opgaver, man har i dag, men jeg tror, der kommer flere opgaver til. For eksempel hvis USA ønsker en større militær tilstedeværelse i Grønland, påpeger han.
- Så kan det være, at Forsvaret får nogle opgaver relateret til at støtte denne militære tilstedeværelse, siger Jon Rahbek-Clemmensen.
- Man kunne også godt forestille sig, at det danske forsvar fremadrettet i højere grad skal deltage i ubådsjagt i havet sydøst for Grønland ned mod Storbritannien. Det der hedder Greenland, Iceland, UK gap (GIUK gap, red.).
Vær ikke bange
En forsmag på fremtidens forsvar i Grønland og Arktis får Grønland måske lige nu.
Denne måned er Forsvaret i hvert fald mere synligt end det plejer at være – og talstærkt til stede i Kangerlussuaq, Nuuk, Sisimiut og andre steder, hvor soldater træner og laver øvelser.
- Man kan forvente, at Forsvaret får et større aftryk i Grønland, ligesom Forsvaret gør i resten af den vestlige verden, siger Jon Rahbek-Clemmensen.
Men selvom det for nogle af dem, KNR har talt med i Nuuk, kan virke en anelse utrygt med flere helikoptere, militærfly og soldater – og i øvrigt et stort fokus på den kritiske verdenssituation i medierne –, mener Jon Rahbek-Clemmensen ikke, at der er nogen grund til at være bange.
- Militært set spiller Grønland en vigtig rolle. Men de rigtige spændinger i Arktis ligger ovre i nærheden af den russiske del af Arktis ovre ved Norge og Beringstrædet, pointerer han og tilføjer:
- Så jeg tror ikke, at man skal være bekymret, hvis man går rundt i Grønland.
Heller ikke selvom det er nærliggende at forestille sig, at der i den nærmeste fremtid kommer en større militær tilstedeværelse herhjemme, fortæller Jon Rahbek-Clemmensen.
- Det er ikke sådan, at der er en stor overhængende trussel mod Grønland lige nu.
Del af en større strategi
Hvad der helt konkret kommer til at ske af ændringer i Forsvaret og opgaverne i Grønland – og hvordan de vil kunne mærkes hos befolkningen – er svært at spå om. Man kan blot konstatere, at der sker store ting på forsvarsområdet lige nu.
Udover denne måneds oprustning, lander kapitel 2 i den store Forsvarspakke højst sandsynligt meget snart. Som KNR tidligere har skrevet, tyder alt på, at den vil indeholde store investeringer og nye tiltag, der skal styrke forsvaret og sikkerheden i Arktis – inklusiv Grønland.
Alt sammen er ifølge Jon Rahbek-Clemmensen et signal til amerikanerne om, at man altså er til stede – også militært – i Grønland og Arktis.

- Donald Trump og vicepræsident Vance har begge sagt, at man har under-investeret i Grønland på det forsvarsmæssige område. Og den fortælling bliver man fra dansk side nødt til at få kvalt som en del af en større strategi i den kamp om Grønlands fremtid, der lige nu foregår med amerikanerne, siger han.
Bliver tingene normale igen?
Men – betyder oprustningen og verdenssituationen som den ser ud lige nu så, at folk her i landet skal vende sig til en virkelighed, hvor militærstøvler, store, grå fregatter og kamphelikoptere støjer i baggrunden?
Måske ikke for evigt, lyder buddet fra Jon Rahbek-Clemmensen.
- Ideen om Grønland som lavspændingsområdet er under et meget, meget voldsomt pres. Men det pres kommer i virkeligheden først og fremmest fra amerikanerne, siger Jon Rahbek-Clemmensen.
Og lykkes den igangværende strategi om at ændre fortællingen om forsvaret og den danske militære tilstedeværelse i Arktis, vil det lette en stor del af presset fra Trump og USA, vurderer Jon Rahbek-Clemmensen.
- Hvis USA opgiver idéen om at opnå politisk kontrol med Grønland og begynder at fokusere på andre emner, kan man sagtens forestille sig, at Grønland går tilbage til at have den rolle, man havde indtil december i sidste år. Rollen som den sidste del af Arktis, der stadigvæk var et lavspændingsområde, siger han og afslutter:
- Så ideen om, at Grønland igen kan blive et lavspændingsområde, mener jeg faktisk ikke er helt død.