Hvad kan de danske partier tilbyde Grønland?
Artiklen er opdateret onsdag klokken 13 med en tilføjelse om, at Venstres Christian Friis Bach ikke er blevet genvalgt.
Det er nogle spændene forhandlinger, der tegner sig efter folketingsvalget tirsdag. Lige lidt for spændende, vil nogle måske mene.
Hverken rød eller blå blok kan nemlig mønstre et flertal på 90 mandater, og derfor kan der vente nogle lange forhandlinger forude.
Herhjemme var det Naaja H. Nathanielsen (IA) og Qarsoq Høegh-Dam (N), der løb med sejren og nu kan sætte sig på de to grønlandske mandater i Folketinget.
Inuit Ataqatigiit fik 28,6 procent af stemmerne, mens Naleraq fik 24,6 procent.
Ingen af de to partier har forud for valget sagt, hvilken statsministerkandidat de vil pege på. Spørgsmålet er, hvad kan partierne tilbyde Grønland?
Spørger man Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen, som KNR fangede på valgnatten, er der ingen tvivl om, at partiet - det største parti i Folketinget - er optaget af at styrke rigsfællesskabet.
- Dermed er vi også enormt optaget af at være i en meget tæt dialog med vores gode kollegaer fra Grønland, siger Christian Rabjerg Madsen.
Partierne i Grønland er enige om, at de ønsker mere hjælp fra Danmark til sundhedsområdet. Er Socialdemokratiet klar til give støtte til områder, Grønland har ansvaret for?
- Uden at kunne love noget i aften, så kan jeg love, at vi altid er åbne. Det er afgørende for os, at vi på kryds og tværs og til fælles glæde og gavn styrker rigsfællesskabet med alle tre lande, siger han.
Der er også enighed om, at man ønsker selvstændighed på sigt. Vil en dansk regering med Socialdemokratiet i spidsen hjælpe Grønland på vej mod målet?
- Vi vil gerne styrke fællesskabet til gavn for alle tre lande. Men i sidste ende, så skal det også lyde herfra, at Grønlands fremtid defineredes ikke i København, hvor vi står i dag, den defineres i Grønland.
Åben over for nye måder
Også hos blå bloks største parti Venstre, ønsker man at styrke samarbejdet med Grønland. Sådan lyder det fra venstrepolitikeren Christian Friis Bach, der som formand for Udenrigspolitisk Nævn har haft en hel del at gøre med Grønland i den senere tid.
- Vi vil jo støtte Grønlands vej fremad og have en meget stærk samtale om de prioriteter, der måtte være fra Grønlands side.
Samtidig er partiet også åben over for, at den nuværende konstruktion måske skal have et frisk pust.
Naaja H. Nathanielsen er blandt andet gået til valg på, at en kommende dansk regering skal bakke op om at ændre selvstyreloven og grundloven. I mange år har Grønland ønsket reel lighed, og det kræver, at man gentænker den nuværende konstruktion, mener Naaja H. Nathanielsen.
Derfor vil hun spørge den danske forhandlingsleder, om man er klar til at give Grønland “mere selvstændig udenrigspolitisk beslutningskompetence”, skriver Naaja H. Nathanielsen i et indlæg i Altinget Arktis.
Christian Friis Bach håber, at Grønland, Danmark og Færøerne kan styrke rigsfællesskabet sammen.
- Det kan godt være, at det kræver nye måder at tage beslutninger på, nye måde at mødes på, og det vil vi da være i Venstre være villige til at diskutere både med Grønland og Færøerne, siger han.
Skarp kritik
Det har Venstremanden allerede erfaring med.
Det var nemlig en hård kritik, der ramte ham som formand for Udenrigpolitisk Nævn, da formand for Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg i Inatsisartut, Pipaluk Lynge (IA), kritiserede, at Inatsisartutmedlemmerne ikke var inviteret med på møder om Grønland.
Konflikten er dog ifølge Christian Friis Bach endt med at blive til et godt samarbejde.
- Vi har gjort meget for at sikre, at de (Inatsisartutmedlemmer, red.) føler sig mere ligeværdige og involveret i beslutningerne, siger han og tilføjer, at der ud af krisen er kommet et venskab mellem ham og Pipaluk Lynge.
Onsdag eftermiddag er det kommet frem, at Christian Friis Bach ikke har opnået genvalg ved folketingsvalget. Han må nu vinke farvel til Folketinget.
DF: Drop snakken om selvstændighed
Selvom IA og Naleraq endnu ikke løfter sløret for, hvem de peger på, kan de dog blive enige om én ting: de vil ikke støtte en dansk regering, som Dansk Folkeparti er en del af.
Spørger man partiformand Morten Messerschmidt, kan man dog tilbyde Grønland en hel masse heriblandt tryghed. Det kræver bare, at Grønland “dropper snakken om selvstændighed”.
- Lad os droppe selvstyreloven og så finde en realistisk vej frem, hvor vi taler åbent om realiteterne og beskytter hinanden som de broderfolk vi er, siger han.
Hvad er det for en realistisk vej frem, du foreslår?
- Det er at ophæve selvstyreloven, så man ikke hele tiden har det her spøgelser hængende, at 50.000 mennesker I Grønland kan erklære selvstændighed. Der er ikke nogen i verden, der tror på, at det kan lade sig gøre.
Samtidig er Dansk Folkeparti klar til at hjælpe med områder i Grønland – også dem, Grønland selv har ansvaret for.
- Danskerne hjælper enormt meget grønlænderne, og der er jo mange grønlændere i Danmark, som også udgør et meget stort og aktivt bidrag for Danmark. Jeg ser os som et broderfolk, der hjælper hinanden, siger Morten Messerschmidt.
