Forsker: USA og Grønland gør klogt i at indgå en aftale
- USA bør indgå en trepartsaftale med Grønland og Danmark, der afspejler den ændrede geopolitiske situation i Arktis.
Sådan skriver Rasmus Sinding Søndergaard i det amerikanske blad The American Conservative.
Til daglig forsker han i amerikansk udenrigshistorie for Dansk Institut for Internationale Studier, Diis.
I dag har USA i bund og grund frie rammer til at udvide deres militære tilstedeværelse, og der er intet, som stopper dem i at investere i råstofsektoren.
Faktisk har Naaja Nathanielsen (IA), naalakkersuisoq for råstoffer, udtalt sin frustration over, hvor langsomt det går med blandt andet amerikanske investeringer.
Alligevel taler den amerikanske præsident, Donald Trump, om Grønland, som om USA bliver nødt til at overtage landet.
Derfor mener Rasmus Søndergaard, at man bør indgå en aftale med storebroren mod vest - selvom det kan have sine konsekvenser.
Symbolsk aftale
Tilbage i marts skrev Rasmus Søndergaard et oplæg for Diis til, hvordan regeringen kan imødegå de amerikanske interesser.
Her identificerer han tre grupper i USA, som har betydning for den førte Grønlands-politik: Sikkerhedsfolkene, pengemændene og MAGA-fløjen.
Mens sikkerhedsfolkene er bekymret for kinesisk og russisk indflydelse, og pengemændene er interesseret i råstoffer, så er MAGA-fløjen interesseret i at udvide det amerikanske territorium.
Her mener forskeren, at Danmark og Grønland bør imødegå de første to grupper og foreslå en aftale om råstoffer og en opdatering af forsvarsaftalen fra 1951.
I sidste ende mener Rasmus Søndergaard, at en aftale med USA mest vil være en symbolsk handling, som kan give Donald Trump en sejr - netop fordi landet i forvejen har mange muligheder for at forfølge deres interesser.
- Hvis man kan overtale hans folk til at lave en aftale, hvor de får nogle substantielle, men også i høj grad nogle symbolske ting med, som så gør, at vi kan lukke sagen om Grønland, er det en måde at tale ind i Donald Trumps tilgang på.
Men om amerikanerne overhovedet er interesseret i at indgå i sådan en dialog, må tiden vise.
- Jeg er da også forbeholden over for, om Trump-administrationen rent faktisk er interesseret i at have den her slags dialog, fortæller Rasmus Søndergaard.
Dialog uden resultater
Både lederne i Grønland og Danmark har gentagende gange udtalt og givet udtryk for, at de gerne vil have en dialog med USA om forsvar, råstof, og hvad der ellers må være af amerikanske interesser.
Dog har det ikke ført til mange resultater.
Alligevel mener Rasmus Søndergaard, at det er værd at fortsætte forsøget på dialog. For hvis ikke, kan USA bruge det imod os.
- Hvis man fuldstændig lukker ned og afviser dialog, så er der en risiko for, at man taler ind i Trumps fortælling om, at man ikke kan samarbejde med Grønland og Danmark.
Men hvis en forhandling skulle starte mellem de tre lande, vil det ikke være uden risici. For det er ikke til at forudse, hvad USA kan finde på at kræve.
- Jeg har en bekymringen for, hvis man rækker Trump en lillefinger, så kan han finde på at tage hele armen, fortæller Rasmus Søndergaard.
Alligevel er forskeren overbevist om, at stilhed over for USA vil være værre.
- Personligt er jeg mere bekymret for udsigten til slet ikke at være konstruktiv, proaktiv og imødekommende, fordi Trump, i min optik i hvert fald, responderer meget dårligt på at blive afvist og ignoreret.
