Fra lav sandsynlighed til nedlukning: En pandemi banker på
Vi er efterhånden blevet vant til at hilse med albuen, når vi møder hinanden på gaden. De fleste lægger heller ikke længere mærke til håndspritten, der står i butikkerne.
Men for et år siden var der ingen, der havde forestillet sig, at en verdensomspændende pandemi skulle forme vores år 2020. Og da slet ikke, at en virussyg flagermus på et madmarked i Kina ville ende med at lukke Grønland ned.
Men sådan gik det altså.
Her kan du se nedslag i den bølge af reaktioner og situationer, som coronavirus har ført med sig her i landet.
Mystisk virus breder sig
I slutningen af januar begyndte vi - her på KNR - for første gang at skrive om et "mystisk virus", der spredte sig fra den kinesiske by Wuhan. Det var før, vi vidste, at denne lungebetændelses-agtige sygdom ville få betydning for os alle.
Men så kom virusset til lande som Japan, USA, Frankrig, Australien og Sydkorea, og i slutningen af januar meddelte Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at verden var ramt af en "international sundhedskrise".
Landslæge Henrik L. Hansen er med i Coronastaben, hvor også Selvstyret og Politiet er repræsenteret. Foto: KNR
Det skete efter, at virusset havde nået 18 forskellige lande. Men her i Grønland var myndighederne fortsat rolige.
- Sandsynligheden for, at der kommer nogen til Grønland med coronavirus er til stede, men vi anser den for at være meget lav, sagde landslæge Henrik L. Hansen dengang til KNR.
Også Demokraternes Anna Wangemheim, der nu er naalakkersuisoq for sundhed, sagde, at "vi har langt vigtigere fokusområder" end coronavirus.
LÆS OGSÅ Mystisk virus spreder sig for første gang til nye byer i Kina
En udtalelse, hun senere har trukket tilbage.
På det tidspunkt var sygdommen særlig slem i Italien, hvor flere og flere blev smittet inklusive en mand i Danmark, som blev testet positiv efter en skiferie sydpå. Grønland gik stadig fri - men ikke meget længere.
LÆS OGSÅ Første person i Grønland er smittet med coronavirus
16. marts blev en person, der befandt sig i Nuuk, for første gang testet positiv. Vedkommende havde været ude at rejse og var blevet smittet udenfor landets grænser. Derfra tog det fart.
Verdens største ø blev isoleret
Få dage efter den første smittede dukkede endnu et corona-tilfælde op i hovedstaden, men denne gang var myndighederne usikre på, hvordan personen var blevet smittet.
Det resulterede i, at Nuuk lukkede ned, og formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen (S), indførte regler for at sikre, at virusset ikke løb løbsk.
Nu måtte man ikke være mere end 10 personer sammen ad gangen, uddannelses- og daginstitutioner lukkede, og det samme gjorde Nuuk Center, restauranter, barer og diskoteker.
LÆS OGSÅ Coronafrygt: Skoler lukker og flytrafik stopper fra fredag
Ingen måtte forlade hovedstaden - kun lige for at tage på rypejagt, men så skulle jægerne også tage hjem lige efter. Desuden skulle flyene blive på jorden, så Air Greenland måtte aflyse alle afgange til og fra landet i 14 dage. Grønland var isoleret.
I Danmark havde smitten allerede bredt sig, og statsminister, Mette Frederiksen (S), kom med en direkte appel til Grønland og Færøerne:
- Jeg er bekymret for udviklingen begge steder. Og derfor en direkte appel til vores tætte familie i rigsfællesskabet: Sæt ind nu med alt, hvad I har, sagde Mette Frederiksen på et pressemøde.
Air Greenland har været nødt til at fyre 37 ansatte for at klare sig igennem coronakrisen. Foto: KNR
Nødlidende butikker og restauranter får hjælp
Myndighedernes drastiske tiltag med at lukke Nuuk ned og forbuddet mod at samles mange mennesker fik konsekvenser for butikkerog andre virksomheder. Derfor lavede Naalakkersuisut en økonomisk hjælpepakke.
Den første, der blev præsenteret, indeholdt blandt andet kompensation for tabt omsætning og for nogle af de faste udgifter til dem, der blev ramt af nedlukningen.
LÆS OGSÅ Hjælpepakke i corona-krise: Halv milliard til erhvervslivet
Det var en historisk håndsrækning, lød det dengang fra Brian Buus Pedersen, der på det tidspunkt var direktør i Grønlands Erhverv.
- Grønlandske virksomheder står i en situation, vi aldrig har set før. Det kan ganske enkelt ikke overvurderes, hvor vigtige hjælpepakkerne er. Der er tale om en historisk håndsrækning, som vil gøre en kæmpe forskel nu og her.
- Det, vi gør nu, får afgørende betydning for, hvilket Grønland vi står tilbage med efter coronakrisen, og hjælpepakken skaber håb i en hård tid, sagde han.
Flere hjælpepakker er kommet til siden, og også turismeerhvervet og fiskerne er blevet støttet.
En påske uden friske snapseforsyninger
Men det var ikke kun butikkerne, der led under de stramme regler. De nye begrænsninger betød nemlig, at mange var mere hjemme, end de plejer, og det skabte en anden udfordring, mente Naalakkersuisut: Nemlig børnene.
For at beskytte de små, der blev nødt til at være hjemme, valgte Kielsen, at indføre alkoholforbud med øjeblikkelig virkning fra 28. marts til 15. april.
LÆS OGSÅ Kunder om alkoholforbud: Abstinenser, bekymring for børn - og meget fornuftigt
Det betød, at folk i Nuuk, Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat måtte klare sig igennem påsken uden friske forsyninger af øl, vin og sprut.
- I en sådan særsituation er vi nødt til at tage mange forholdsregler for at undgå smitten. Men kernen i min beslutning er at beskytte børn, de skal have et trygt hjem, sagde Kielsen i en pressemeddelelse.
Bevæbnet med ny hastelov
Alkoholforbud. Begrænsning på middagsgæster. Lukkede skoler og barer og ingen fly. Selvom myndighederne lavede mange regler for at holde corona ude af Grønland, var det alligevel ikke helt nok.
Det gjorde Siumut, Inuit Ataqatigiit og Nunatta Qitornai.
Hvis man skulle være rustet til at håndtere en pandemi her i landet, var der brug for mere.
- Vi står i en situation, vi ikke kunne have forudset. Vi har derfor brug for flere redskaber i værktøjskassen, sagde Kim Kielsen fra talerstolen i Inatsisartut 1. april. Og det var selvsagt ikke en aprilsnar.
Myndighederne fik nemlig i allerhøjeste grad nye redskaber med lovændringerne.
LÆS OGSÅ Nu må myndigheder tvangsbehandle personer
For eksempel kan Landslægeembedet nu give Naalakkersuisut tilladelse til at tvinge folk til at blive undersøgt, indlagt og behandlet, hvis de er syge eller mistænkes for at være syge.
Det var en usædvanlig tom Inatsisartut-sal, der vedtog stramningerne for at håndtere coronakrisen. Foto: KNR
Loven forbyder også forsamlinger, og det betyder, at politiet kan opløse grupper, hvis der er smittefare. I den forbindelse kan politiet også bryde ind i lokaler uden en dommerkendelse.
Inatsisartut-medlemmerne måtte dog være kreative for at vedtage loven. Man måtte jo ikke være samlet mere end 10 personer ad gangen på det tidspunkt. Derfor måtte politikerne stemme i to hold, så de selv kunne overholde reglerne.
Dengang ventetiden føltes så lang, så lang
Men det var ikke kun lovmæssige værktøjer, som myndighederne havde brug for i virus-kampen. I Grønland var det sværere at finde ud af, om folk var smittet eller ej, end det var i andre lande.
På grund af mangel på udstyr skulle alle prøverne nemlig sendes til Danmark og analyseres, før der kom svar. En enkelt gang blev prøverne endda forsinket, fordi der var storm. Det betød, at flyet, der var lastet med coronaprøver, ikke kunne lette, og så måtte svaret vente.
* Nuuk
* Ilulissat
* Sisimiut
* Qaqortoq
* Aasiaat
* Tasiilaq
LÆS OGSÅ Prøver var negative: Ingen passagerer var smittet med corona
På dét tidspunkt var der stor efterspørgsel på testkits i hele verden, og derfor var det svært at bestille udstyret.
Først i april blev det muligt at analysere testene i hovedstaden, men på kysten skulle man vente på, at sommeren kom, før man kunne teste der også.
Senere er der også blevet lavet et ekstra testcenter i Nuuk, hvor man kan blive podet for corona, hvor der før lå friskfanget torsk og rensdyr på det gamle brædt Kalaaliaraq i midtbyen.
Her er det nye testcenter. Hvis man har symptomer, skal man ikke smutte ind i midtbyens travle gader for at blive testet. Så skal man ringe til sundhedsvæsenet for at bestille en tid på Dronning Ingrids Hospital. Foto: Malik Brøns/KNR
Ingen fodbold eller hundeslædeløb
Festivaler, koncerter, udstillinger og sportsarrangementer er også blevet aflyst i år.
Fodboldforbundet KAK har ellers kæmpet for at få lov til at afholde mesterskaberne til trods for pandemien, men det lykkedes ikke. Efter måneders tovtrækkeri lå konklusionen klar tilbage i juni: Der bliver ingen nationale fodboldmesterskaber i år.
LÆS OGSÅ Idrætsforbund: GM hænger i tynd tråd i 2021
Og i november kom Grønlands Idrætsforbund, GIF, med en trist nyhed. Coronarestriktioner levner nemlig ifølge forbundet heller ikke mange muligheder for større sportsarrangementer næste år, lyder vurderingen.
- Der er ikke udsigt til, at der kan afvikles grønlandsmesterskaber næste år, sådan som coronarestriktionerne ser ud i dag, sagde idrætsformand Nuka Kleemann til KNR i november.
Næste års Avannaata Qimussersua er endnu ikke aflyst. Foto: KNR
Virusset fik også ram på årets traditionsrige mesterskaber i hundeslædevæddeløb, Avannaata Qimussersua.
Men fans og deltagere kan forhåbentlig se frem til næste år, hvor slædekørernes landsforening KNQK har besluttet, at løbet skal være endnu større end normalt.
De første kan blive stukket snart
På det her tidspunkt sidste år havde ingen i Grønland hørt om denne "mystiske virus" fra Kina.
Men corona har i den gang sat sit præg på 2020, og det er formentlig ikke slut endnu.
Det næste store skridt, som mange venter spændt på, er vaccine-fasen, der snart går i gang.
Vaccinerne er sikret igennem Danmark, og planen er, at 3000 styks skal lande i Grønland mellem jul og nytår, og de første skal vaccineres i starten af januar, hvis alt går efter planen.
