Múte B. Egede om historisk udredning: De ting, der er foregået, skal ikke fejes ind under gulvtæppet

Statsminister Mette Frederiksen beklagede sin uvidenhed og formand for Naalakkersuisut, Múte B. Egede, bragte et ikonisk citat på banen, da de to regeringsledere i dag satte ord på, hvorfor de har sat gang i en historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark.

Den skal dække perioden under moderniseringen af Grønland i tiden efter Anden Verdenskrig og frem til i dag.

Undersøgelsen er der i den grad behov for. Det slog Múte B. Egede fast på et pressemøde i forbindelse med et rigsmøde på Færøerne.

LÆS OGSÅ Afkolonisering, tvangsflytning og atomvåben: Det hele hænger sammen

Her kom det frem, at han og Mette Frederiksen tilbage i januar havde den første snak om at sætte gang i en historisk udredning.  

- Vi startede selve dialogen i januar måned, om hvordan vi kan få belyst de ting, der er sket under kolonitiden og opefter, og de konsekvenser, der har været. Det forhold, vi har i dag, præges jo af de ting, der er foregået på det tidspunkt, sagde Múte B. Egede på pressemødet i Tórshavn flankeret af blandt andre statsminister Mette Frederiksen.

Her nævnte han blandt andet statens ansvar i sagen med de grønlandske eksperimentbørn, sagen om de juridisk faderløse og de forhold, der senest er kommet frem i forbindelse med spiralkampagnen.

Den sidstnævnte sag kommer dog til at have sin egen særskilte undersøgelse, fastslog Múte B. Egede.

Han sagde samtidig, at den kommende undersøgelse kan bringe nye sager frem.

- Der er også flere aspekter, som vi måske ikke har belyst ordentligt, og som ikke er kommet frem endnu, sagde han.

Statsminister beklagede sin uvidenhed

Fra statsminister Mette Frederiksen lød det, at det netop var i forbindelse med de to undskyldningsceremonier for de nulevende eksperimentbørn, at det gik op for hende, at der er foregået en række andre sager, der har brug for at blive belyst. 

- Vi har haft to arrangementer i forbindelse med eksperimentbørnene. Der blev det ret tydeligt, og jeg beklager her den uvidenhed, jeg selv repræsenterer, at der jo er foregået en række andre ting, som ikke rigtig har været fremme i lyset. I hvert fald ikke i Danmark, sagde Mette Frederiksen.

- Det er faktisk over en længere periode, at vi har snakket om, hvordan får vi åbnet døren ind til vores historie på en ordentlig måde, og det resulterer i dag i en større historisk udredning om, hvad der er sket i efterkrigstiden, tilføjede hun.

Forsoning med fortiden

I 2013 afviste Danmark at gå med i en forsoningskommission med Grønland. 

Men her ni år senere er forsoning med fortiden noget, som begge lande håber, at den kommende udredning kan føre med sig.

I de to landes fælleserklæring kan man i hvert fald læse, at udredningen skal bidrage til at afdække og forstå historien, erkende konsekvenserne af de beslutninger, der blev truffet, og de handlinger, som blev gennemført for at skabe forudsætninger for forsoning med fortiden.
 
Det betonede Múte B. Egede også under pressemødet.

- Det, at vi kan få belyst de ting og kan begynde en forsoningsproces, er der stærkt behov for. Det er vigtigt, at de ting, der er foregået, kommer frem i lyset i stedet for, at man fejer det ind under gulvtæppet, som en vis statsminister en gang har sagt, lød det fra formanden for Naalakkersuisut.

Han henviste dermed til den danske konservative statsminister Poul Schlüters berømte citat fra 1989 om Tamilsagen.