Afkolonisering, tvangsflytning og atomvåben: Det hele hænger sammen
Grønland og Danmark har givet hinanden et håndtryk. Et håndtryk på at en historisk udredning om Danmarks og Grønlands fælles fortid skal under en lup og undersøges grundigt.
- Vi har de seneste år været vidne til den ene triste fortælling efter den anden. Historier med store personlige omkostninger for de berørte. Hele den grønlandske befolkning står bag kravet om, at der skal ske en historisk udredning, siger Múte Bourup Egede (IA), der er formand for Naalakkersuisut.
Og det giver ifølge Astrid Nonbo Andersen god mening. Hun forsker i erindrings-og historiepolitik hos Dansk Institut for Internationale Studier og beskæftiger sig blandt andet med officielle undskyldninger, krav om erstatninger for historiske uretfærdigheder og forsoningskommissioner.
- Der har været en række sager: Tvangsflytning af folk i Thule, de juridiske faderløse, eksperimentbørnene, atomvåben i Grønland… De handler alle om den periode, hvor Grønland overgår fra koloni til dansk amt og moderniseringen, siger hun til KNR.
- Der er sket en masse ting, og de hænger sammen. Så det giver mening at udrede samlet i stedet for at tage tingene enkeltvist.
Skal være klar til oktober
Udredningen kommer til at dække perioden fra Anden Verdenskrig og frem til i dag. Nu skal et hold af forskere finde ud af, hvad der helt præcist skal undersøges.
De skal lave et grundlag for en historisk udredning. Grundlaget - eller kommissoriet - skal være klar i oktober, og derefter skal selve udredningen sættes i gang.
LÆS OGSÅ Naja Lyberth fik påtvunget spiral som 14-årig: - Det føltes som om, at der var knive inden i mig
Ifølge en en pressemeddelelse fra Naalakkersuisut skal udredningen have fokus på de politiske beslutninger, begivenheder og øvrige forhold, der var med til at præge udviklingen af Grønland og den grønlandske befolkning og forholdet mellem de to lande.
Helt konkret kan udredningen komme til at handle om spiralskandalen, der har chokeret Grønland i løbet af den sidste halvanden måned.
Inatsisartut har nemlig bedt om en uvildig udredning omkring de børn og kvinder, der fik spiral fra 1960'ene til 1991, og det ønske har Naalakkersuisut bragt videre til den danske regering for to uger siden.
Grunden til, at det bliver 1991, er, at sundhedsområdet blev hjemtaget det år.
Arkiver er spredt ud
En anden ting, som er blevet debatteret ihærdigt, er Grønlands status som koloni. Den ophørte i 1953, og Naalakkersuisut vil efter Inatsisartuts ønske også sætte en udredning i gang om, hvorvidt den danske stat har overholdt de FN-forpligtigelser, der var i forbindelse med afkoloniseringen.
Spiralskandalen
- Debatten var voldsom, og følelserne sad udenpå tøjet, da den såkaldte spiralskandale og afkoloniseringen blev diskuteret i Inatsisartut i maj og starten af juni.
- Det er DR, der har afsløret spiralskandalen i en podcast, der viste, at spiralerne udgjorde danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.
- Tusindvis af piger og kvinder fik påsat spiral fra 1966 til 1975.
- Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler.
- På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.
- Flere af pigerne oplevede spiralpåsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. Det fik store konsekvenser for pigerne både psykisk og fysisk. Flere fortæller om smerter og traumatiserende oplægninger.
- Spiralopsætningen betød, at antallet af levendefødte børn blev nærmest halveret i 1970'erne: Fra 1.674 i 1964 til 638 i 1974.
- Der var ikke lovhjemmel til at påsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, da strategien startede.
Afkolonisering
- Dagen før, Inatsisartut-politikerne gik på sommerferie, blev endnu en beslutning om Grønlands og Danmarks fortid vedtaget.
- Der skal nedsættes en kommission, der skal klarlægge, om Danmark levede op til FNs krav om afkolonisering med Grønlands overgang fra koloni til amt frem mod 1953.
- Det omfatter blandt andet, om FN's Menneskerettigheder blev fulgt til punkt og prikke i forløbet.
- Sidste år udkom bogen "Imperiets Børn" af journalist Anne Kirstine Hermann. Heri fremgår det, at Danmark bevidst tilbageholdte oplysninger for det daværende Landsråd om muligheder for Grønlands fremtid.
- Muligheder, som var fremsat af FN, da organisationen pålagde alle verdens lande at afskaffe sine kolonier i kølvandet på Anden Verdenskrig.
Og det bliver et kæmpe arbejde. KNR fortalte i sidste uge, at der ikke er overblik over sagsakterne alene for spiralskandalen, som beskriver de danske myndigheders strategi for familieplanlægning i Grønland.
Ifølge Departementer for Sundhed findes der nemlig ikke ét arkiv.
LÆS OGSÅ Inge Thomassen: Jeg fik også spiral uden at vide det. Og den gjorde mig steril
Landslægeembedet har oplyst til departementet, at journalerne er overgivet mellem flere forskellige myndigheder gennem tiden.
Med andre ord kan det blive yderst vanskeligt at finde relevante papirer og notater, fordi dokumenterne kan være i flere forskellige arkiver flere forskellige steder i Danmark og Grønland.
- Det er en enormt stor opgave, der står for nu. Arkiverne er svære, for sagsakterne ligger forskellige steder. Så det bliver en stor opgave for den kommission, der skal arbejde med det, siger Astrid Nonbo Andersen.
I Norge bruger forskere fire år
Det er ikke oplyst, hvad udredningen kommer til at koste. Og lige præcis økonomien får en kæmpe betydning for, hvor grundig udredningen bliver.
- I Norge, Sverige og Finland er der nedsat forsoningskommissioner, som er i gang lige nu. I Norge er der sat fire år af til arbejdet. Sverige har sat to år af – og de har svært ved at nå det. Det tager tid at grave arkiver igennem, siger Astrid Nonbo Andersen.
Det ændrer dog ikke på, at en udredning er en kæmpe stor ting, mener Erika Nielsen Baadh. Hun er kandidat i kultur- og samfundshistorie fra Ilisimatusarfik og arbejder i dag i Forfatningskommissionen.
- Jeg er meget glad. Og det er på tide, at der kommer en udredning, siger hun.
- Det er meget vigtigt, det her. Det er meget vigtigt for samfundet. Vi ønsker selvstændighed her i Grønland – og i den proces betyder det meget for udviklingen, at ting bliver taget op og aftabuiseret.
Eksperimentbørn og brintbomber
Siden 1945 har der været flere sager, som har sået splid mellem Danmark og Grønland.
I marts i år undskyldte statsministeren til de i alt 22 eksperimentbørn, som blev fjernet fra deres familier og sendt til Danmark i 1951.
En anden sag er fra 1968, da et amerikansk bevæbnet bombefly styrtede ned i nærheden af Thule Air Base. Flyet var lastet med brintbomber, og det havde Danmark ikke accepteret på sit territorium.
I 1995 kom det endeligt frem, at Danmark under Den Kolde Krig officielt tilkendegav, at Danmark ikke accepterede atomvåben på dansk jord, men reelt accepterede tilstedeværelsen af dem i Grønland.