Inge Thomassen blev gravid som 17-årig. Hende forældre opfordrede hende til at få en abort, og hun tror, at lægen lagde en spiral op på samme tid.Foto: Privat

Inge Thomassen: Jeg fik også spiral uden at vide det. Og den gjorde mig steril

Spiralkampagnen havde voldsomme konsekvenser for grønlandske kvinder.  

Naja Lyberth var den første, der tog mod til sig og fortalte sin historie. Om at være 14 år, ligge på en briks i lægeklinikken i Maniitsoq i 1976 og få lagt en spiral op. 

En spiral, der var for stor til en endnu ikke seksuelt aktiv pige. Og en spiral, som hverken hun eller hendes forældre havde sagt ja til.

Spiralkampagnen

 

I den nye DR-podcast ”Spiralkampagnen” bliver dokumenter gravet frem, som viser, at spiralerne udgjorde danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.

 

- Tusindvis af piger og kvinder fik påsat spiral fra 1966 til 1975.

 

- Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler.

 

- På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.

 

- Flere af pigerne oplevede spiralpåsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. Det fik store konsekvenser for pigerne både psykisk og fysisk. Flere fortæller om smerter og traumatiserende oplægninger.

 

- Der var ikke lovhjemmel til at påsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, da strategien startede.

 

- Derfor blev lovgivningen ændret til, at læger kunne vejlede piger under 18 år i prævention uden forældresamtykke. Det blev af flere læger tolket som, at pigerne kunne få påsat spiral uden forældresamtykke.

 
Kilde: DR-podcast "Spiralkampagnen"

Siden 8. maj, hvor DR-podcasten ”Spiralkampagnen” fik premiere, har flere kvinder meldt sig i Naja Lyberths kor. De har oplevet at føle sig tvunget til at få en spiral i slutningen af 1960’erne og i årene derefter. Nogle af dem anede ikke engang, hvad der var sket. Og nogle har ikke kunnet få børn som voksne. 

En af de kvinder er Inge Thomassen på 61 år. Hun bor i dag i Kangerlussuaq. I 1995 fandt lægerne en spiral i hendes underliv, som Inge Thomassen ikke anede, var der. 

Da Inge var 17 år, blev hun gravid. Og det var hendes forældre ikke glade for. 

- Mine forældre bad mig om at få det fjernet, så jeg kunne tage en uddannelse og få et arbejde. Jeg ville gerne beholde det, men der var ikke andet at gøre, så jeg tog til Maniitsoq for at få en abort, fortæller Inge Thomassen. 

Det var i 1978.

Vedvarende smerter i underlivet

- Efter aborten fik jeg vedvarende smerter i underlivet. Jeg gik til lægen, men blev sendt hjem igen.  De sagde, at der ikke var noget i vejen med mig, så jeg blev nødt til at gå igen, fortæller hun.

- Derefter begyndte en tanke at fylde mere: Måske har jeg fået fjernet det, der skulle være mit eneste barn.

 

Spiralerne, som kvinderne fik lagt op, hed Lippes Loop. De var større end dem, man bruger i dag. Foto: DR

 

På den måde blev Inge Thomassen også en del af de danske myndigheders ”familieplanlægningsindsats”, hvor fertile grønlandske kvinder fra 1966 til 1970 fik spiral. Nærmere bestemt blev 4.500 spiraler lagt op i denne tidsperiode, men indgrebene fortsatte frem til 1975 – og endda længere. 

Det viser den nye DR-podcast ”spiralkampagnen”.

LÆS OGSÅ Forsker om spiralkampagnen: Er et større historisk opgør på vej?

Spiralkampagnen udsprang af, at de danske myndigheder var bekymrede for befolkningsvæksten i Grønland, som på daværende tidspunkt var et dansk amt. En rapport fra 1965 viser, at der årligt blev født 500 børn udenfor ægteskab i Grønland, hvoraf en tredjedel af kvinderne var under 20 år. Samtidig udfordrede befolkningsvæksten moderniseringen af Grønland, som blev dyrere for den danske stat end først antaget.

Antal levendefødte i Grønland
 

I 1960’erne stiger antallet af levendefødte i Grønland betydeligt. Det topper i 1964.
 

1964: 1.674
 

1965: 1.596
 

1966: 1.608
 

1967: 1.507
 

1968: 1.418
 

1969: 1.151
 

1970: 999
 

1971: 851
 

1972: 770
 

1973: 706
 

1974: 638
 

1975: 671
 

1976: 715
 

1977: 783
 

1978: 717
 

1979: 794
 

1980: 913

Tilbage i Kangerlussuaq fortæller Inge Thomassen videre. 

- Der gik mange år. Min mand og jeg ville have et barn. Vi prøvede i lang tid. Jeg fik behandling flere gange, og jeg tog til Nuuk nogle gange. Efter omkring 17 år rejste jeg for en gangs skyld til Maniitsoq for at få min urinblære undersøgt, fortæller hun. 

Det var i 1995.

Røntgenbillede viste gammel spiral

Lægen tog røntgenbilleder og fandt en spiral i Inges livmoderhule. 

- Den havde sat sig fast, og den havde blokeret og ødelagt vejene til mine æggestokke. Han (lægen, red.) rakte spiralen over til mig og spurgte, om jeg vil holde den. Jeg blev så fornærmet, at jeg så væk og svarede ham ikke. Han sagde, at hvis jeg fik en søn, skulle jeg navngive ham efter ham. Jeg følte mig så magtesløs.

Hun og hendes mand fik aldrig børn. De blev tilbudt fertilitetsbehandling i Danmark. Men det lykkedes ikke.

I "spiralkampagnen" oplyser tidligere distriktlæge i Maniitsoq, at han gav tusindvis af kvinder spiraler. Lægen fortæller, at spiralen ikke var beregnet til unge piger, idet der var risiko for komplikationer, der i sidste ende kunne føre til sterilitet. 

En af dem var altså Inge Thomassen. 

Og at der i 1990’erne og 00’erne dukkede kvinder op på gynækolog-briksen med spiraler i underlivet, som de intet vidste om, bekræfter Aviaja Siegstad. 

LÆS OGSÅ Ekspert: Vi må stoppe fortællingen om den gode koloniherre

Hun er overlæge på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.

- Det skete i 90’erne og 00’erne, at kvinder kom og undrede sig over, at de ikke kunne blive gravide, og så var det, fordi der sad en spiral. Det var ikke mange, men nok til, at alle gynækologer, der har arbejdet her, har oplevet det. 
Spiralerne fra spiralkampagnens tid er nemme at kende. Dengang brugte man nemlig en meget stor slags, der gik under navnet Lippes Loop. 

Hvornår har du senest fundet en Lippes Loop? 

- Sidste år vil jeg tro, siger Aviaja Siegstad. 

Spiraler dengang var større, end dem der bruges i dag. De kom til at genere musklen i livmoderen. Det gav smerter og blødninger. De piger fik også lettere underlivsbetændelser – og alvorlige underlivsbetændelser – af at have spiralen.

Kvinder, der endnu ikke havde født børn endnu, fik store problemer med smerter i livmoderen på grund af den spiral, de fik lagt op. De fik kraftige menstruationer og infektioner i underlivet.

Inge Thomassen har ikke set sine lægejournaler. 

Jeg blev vred, da jeg fandt ud af, at jeg havde en spiral. Der var en inderlig vrede, der blev vækket.

- Jeg tænkte på alle de gange, jeg gik til lægen med smerter. Vreden. Trøstesløsheden. Alle de år...

Stemmen knækker.

Ved du hvornår, du fik lagt spiral op?

- Jeg ved det ikke. Jeg ved det overhovedet ikke. Jeg tror, at de satte den op, dengang jeg fik en abort.

- Jeg har spurgt min mor. Hun vidste heller ikke noget om det.

- Jeg ville så gerne have et barn. Jeg finder trøst i nu, at alle mine søskende har børn.

 

  • Sundhedsområdet blev hjemtaget i 1992. Ifølge Múte B. Egede (IA), der er formand for Naalakkersuisut, er det derfor sparsomt, hvad Grønland endnu ved om sagen.  
  • Alle medlemmer af Inatsisartut er enige om at kræve en udredning af spiralkampagnen, som foregik fra 1966 til 1975 og endda længere. Hvem, der skal lave udredningen, og hvordan den skal laves, er der ikke taget stilling til.
  • Indtil videre har KNR kun kunnet få følgende skriftlige svar fra den danske sundhedsminister Magnus Heunicke: Det er en sag, der ligger mange år tilbage, så i Sundhedsministeriet er der ikke i dag nærmere viden om, hvad der foregik dengang. Derfor har jeg nu bedt ministeriet undersøge det nærmere.
  • Grønlands Råd for Menneskerettigheder og eksperter fra Dansk Institut for Internationale Studier og Institut for Menneskerettigheder har vurderet, at kampagnen var et brud på kvindernes menneskrettigheder.

 



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl