- Jeg håber, at det er meget velovervejet. Lad os sige det sådan.

Sådan lyder det fra folketingspolitiker fra Naleraq, Aki-Matilda Høegh-Dam, i kølvandet på, at der alligevel ikke kommer nye psykologiske tests tilpasset grønlandsk kultur og sprog, som kan bruges i anbringelsessager.

Egentlig var det meningen, at de nye kulturtilpassede tests, der har været på tegnebrættet, skulle erstatte de udskældte psykologiske tests, der indtil januar i år blev brugt i anbringelsessager af grønlandske børn i Danmark.

De psykologiske tests er nemlig ikke tilpasset grønlandsk kultur og sprog. Derfor har flere udtrykt bekymring for, om der kunne ske anbringelser på forkert grundlag.

I januar besluttede den danske regering efter stort pres fra det daværende naalakkersuisut, de grønlandske folketingspolitikere og flere foreninger at stoppe brugen af de udskældte tests.

I stedet skal en særlig enhed i Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur erstatte testene. Samtidig skal enheden gennemgå nuværende anbringelsessager af grønlandske børn, hvor de psykologiske tests har været i brug.

For nyligt oplyste naalakkersuisoq for Børn, Unge og Familier, Mads Pedersen (IA), i et brev til den danske socialminister, Sophie Hæstorp Andersen, at naalakkersuisut ikke ønsker de kulturtilpassede tests.

I brevet, som KNR har set, skriver han, at en kulturtilpasning af testene vil være et omfattende og tidskrævende arbejde. Samtidig vil den særlige enhed i VISO være en garant for kulturtilpasning af FKU, såfremt man bruger grønlandske fagpersoner, skriver Mads Pedersen.

Men det er Aki-Matilda Høegh-Dam uforstående over for. For de kritiserede tests bliver også brugt i blandt andet anbringelsessager i Grønland, siger hun.

- Hvis naalakkersuisoq har besluttet, at vi ikke skal have kulturtilpasset de her tests, så håber jeg, at han også anerkender, at de tests, der bliver brugt i dag, ikke er valide at bruge imod kalaallit. Og så håber jeg, at han vil være med til at lave et forslag, der forbyder de her tests i Grønland.

Bekymrende

Set i lyset af, at den danske stat ville betale for de nye tests, undrer det Aki-Matilda Høegh-Dam, at netop ressourcer var en af bekymringerne i det omtalte brev.

Ifølge hende kan den særlige enhed i VISO ikke erstatte kulturtilpassede tests. Tværtimod mener hun,  at den måde den særlige enhed fungerer i dag er “bekymrende”.

Det skyldes, forklarer Aki-Matilda Høegh-Dam, at der i hendes optik ikke er nok fagpersoner med grønlandsk ekspertise i enheden.

- Min forståelse da vi lavede aftalen i sin tid var, at naalakkersuisut krævede, at det var eksperter fra Grønland, der var en del af enheden.

Samtidig kritiserer hun den tilgang, som den særlige enhed skal gennemgå tidligere anbringelsessager.

For at genvurdere anbringelsessagerne tager enheden udgangspunkt i de psykologiske tests og det materiale, der er udarbejdet af kommunen. Dermed laver de vurderingerne ud fra et skriftligt materiale.

- Det virker til, at man tager udgangspunkt i de vurderinger som kommunerne har lavet, hvilket vi var kritiske over for, om de kunne være biased. 

- Så jeg håber, at de stadig kommer til at efterleve det reelle formål, som er at finde ud af, om der har været nogle fejlvurderinger på baggrund af sprog og kultur. Men det kan man kun gøre, hvis man har nogle, der har indgående kendskab til kultur og sprog og rent faktisk taler med de forældre og børn, det handler om.

Svigter borgerne

Også Laila Berthelsen, der var formand for den tidligere forening MAPI, og som fungerer som bisidder for flere forældre i anbringelsessager, og foreningen Sila 360, der har fulgt anbringelsesområdet tæt, er uforstående over for, at naalakkersuisut ikke ønsker nye tests tilpasset grønlandsk kultur og sprog.

- I Grønland bruger man også de her redskaber og tests. Grønland svigter deres borgere, siger Laila Berthelsen.

Laila Berthelsen har været bisidder for grønlandske forældre i flere anbringelsessager. Ifølge hende er det et svigt, når naalakkersuisut ikke har taget imod muligheden for nye tests. Foto © : KNR/Morten Kretzschmar Seligmann

Og det er formand i Sila 360, Tina Naamansen, enig i. 

- Det undrer mig virkelig, at man har sagt nej til testene, for på lang sigt vil det give nogle meget mere præcise resultater.

- Det er oplagt at sige ja tak til det. Selvfølgelig er opgaven ressourcekrævende, men på længere sigt vil man kunne bruge, genbruge og udvikle det her materiale.