Står det til naalakkersuisut skal der ikke arbejdes videre på at udvikle tests tilpasset grønlandsk kultur og sprog, der skal bruges til at vurdere forældre i anbringelsessager.

Det fremgår af et brev, som Social- og Boligministeriet har sendt til Folketingets Grønlandsudvalg og Socialudvalg i slutningen af juni.

De kulturtilpassede tests har ellers tidligere været på tegnebrættet. Det skyldes, at der har været massiv kritik af, at danske kommuner brugte forældrekompetenceundersøgelser (FKU) tilpasset dansk kultur og sprog i anbringelsessager af grønlandske børn i Danmark. Flere foreninger har påpeget, at det kunne føre til anbringelser på forkert grundlag, ligesom demonstranter er gået på gaden både i Danmark og Grønland. 

I foråret indførte den danske regering en lov, der trådte i kraft den 1. maj, som forhindrer de danske kommuner i at bruge de omstridte tests på grønlandske familier i Danmark.

Og nu er de kulturtilpassede tests altså lagt på hylden. I brevet skriver den danske socialminister, Sophie Hæstorp Andersen, at der “ikke foretages yderligere i forhold til oversættelse og tilpasning af standardiserede psykologiske test til grønlandsk”. 

Ifølge socialministeren skyldes det dels, at man fra grønlandsk side ikke ønsker testene. Det, skriver Sophie Hæstorp Andersen, fremgår af et brev fra naalakkersuisoq for Børn, Unge og Familier, Mads Pedersen, der giver udtryk for, at man ikke ønsker testene.

Samtidig henviser ministeren til, at der er blevet oprettet en særlig enhed i VISO med ekspertise i grønlandsk kultur og sprog. Den skal gennemgå igangværende anbringelsessager af grønlandske børn i Danmark, hvor der er blevet foretaget FKU. 

Spørger man Ask Elklit, der er professor ved Videnscenter for Psykotraumatologi, er det meget skuffende at de kulturtilpassede tests ikke bliver til noget. Han står i spidsen for en undersøgelse bestilt af den danske regering, der landede tidligere i år, som gik i dybden med, hvordan arbejdet med nye tests kunne gribes bedst an.

I marts 2023 afsatte den danske regering nemlig 7,8 millioner kroner over tre år, der skulle gå til nye forældretests og vejledning i sager om mulige anbringelser af børn fra grønlandske familier i Danmark.

- Det er dybt skuffende, for som jeg ser det, er det en mulighed for at kunne hjælpe nogle flere forældre til at beholde deres børn ved at udvide de socialfaglige undersøgelser med nogle psykologiske dimensioner.

- Det kunne betyde, at man måske bedre kunne se nogle ressourcer hos forældrene, som man kunne understøtte, så flere forældre kunne beholde deres barn, siger han.

Omfattende arbejde

KNR har forsøgt at få et interview med naalakkersuisoq for Børn , Unge og Familier, Mads Pedersen (IA), men det har ikke været muligt inden deadline.

I det omtalte brev fra Mads Pedersen til den danske minister, som KNR har set, skriver han, at FKU vurderes at være et afgørende og nødvendigt redskab. Alligevel ønsker naalakkersuisut ikke, at testene bliver tilpasset grønlandsk kultur og sprog.

- En kulturtilpasning vil være et omfattende og tidskrævende arbejde, der vil tage min. 3,5 år. Dertil kommer, at tests og redskaber efter en årrække skal revideres og løbende holdes opdaterede, hvilket også er ressource- og tidskrævende, skriver Mads Pedersen.

Samtidig skriver Mads Pedersen, at der i stedet er bred politisk opbakning til den særlige enhed i VISO, der skal gennemgå anbringelsessager af grønlandske børn.

- Den særlige enhed under VISO, som fremadrettet skal understøtte de danske kommuner i at lave FKU, vil være en garant for en kulturtilpasning af FKU, såfremt man bruger fagpersoner med grønlandsk sproglig og kulturel viden, står der i brevet.

Har sagt nej til noget godt

Ask Elklit har også tidligere påpeget, at det vil tage flere år og være ressourcekrævende at udvikle nye tests. 

Alligevel vurderer han, at det på sigt vil være en hjælp, da der i dag mangler konkrete redskaber til at foretage vurderinger i anbringelsessager i Grønland.

- Vi har talt med grønlandske psykologer, som virkede glade for den mulighed (kulturtilpassede tests, red.), fordi man ikke har ret mange tests på grønlandsk. Det kan være med til at give nogle bedre vurderinger. 

Ifølge Ask Elklit kan testene nemlig også være med til at sætte lys på de evner, man kan udvikles hos forældrene, så barnet kan blive hos forældrene fremfor en anbringelse.

- Mange børn bliver måske fjernet på baggrund af forældrenes adfærd og ikke på baggrund af en mere grundig vurdering af forældrenes psykologiske ressourcer.

- Så jeg synes, at det er vildt skuffende og ærgerligt, at man ikke udnytter den mulighed. Man har sagt nej til noget godt, der kunne hjælpe, siger han.

KNR har rakt ud til Kreds Grønland i Dansk Psykolog Forening, som er psykologernes fagforening, men det har ikke været muligt at få et interview inden deadline.