Pilunnguaq Olsens stemme er glad, men rørt.

- Socialrådgiveren ringede op og spurgte, ‘Pilu, har du fem minutter’, ‘sidder du godt på stolen?’.

Hun puster ud og fortsætter:

- Så fortalte han (socialrådgiveren, red.), at kommunen kommer til at hjemgive min yngste. Under den sidste samtale, vi havde, lød det ikke som om, at jeg havde en chance for at få mit barn hjem igen. Så det var dejligt og enormt overraskende, fortæller hun.

Det er fire år siden, at Aalborg Kommune tvangsfjernede Pilunnguaq Olsens tre børn. Det skete efter en frivillig anbringelse på fire måneder, mens hun, efter en turbulent periode, fandt et nyt sted at bo i den jyske by til hende og børnene.

Men den frivillige anbringelse blev til en tvangsanbringelse. 

KNR har tidligere fortalt Pilunnguaq Olsens historie. Om hvordan to af børnene blev anbragt i én plejefamilie, mens den yngste blev anbragt i anden plejefamilie. I dag ser Pilunnguaq Olsen sine børn i halvanden time hver anden uge. De tre søskende har mulighed for at se hinanden i selskab med deres mor i halvanden time en gang om måneden.

Men snart kommer de alle til at bo under samme tag igen. Tidligere på måneden fik 38-årige Pilunnguaq Olsen nemlig besked fra kommunen om, at hendes yngste barn bliver hjemgivet.

Og i sidste uge blev den besked efterfuldt af Pilunngauq Olsens højeste ønske: alle hendes tre børn får lov at flytte hjem igen.

- Så begyndte jeg bare at græde.

Hendes stemme knækker over:

- Fordi det har været så hårdt i de her fire år. Jeg har svært ved at forstå det. Oh my god, de kommer snart hjem. Det har været enormt ensomt.

Mere alvorligt

Hjemgivelsen af Pilunnguaq Olsens tre børn sker kort tid efter, at et ny lov i Danmark trådte i kraft den 1. maj. 

Loven skal stoppe brugen af forældrekompetenceundersøgelser på grønlandske familier. Testene er nemlig ikke tilpasset grønlandsk kultur, og derfor har flere aktører rejst spørgsmål om, hvorvidt anbringelserne af grønlandske børn i Danmark finder sted på forkert grundlag.

I stedet er de danske kommuner nu forpligtede til at bruge en særlig enhed under Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur i anbringelsessager med grønlandske børn.

Samtidig skal den særlige enhed også gennemgå igangværende anbringelsessager af grønlandske børn.

Spørger man Pilunnguaq Olsens advokat, Jeanette Gjørret fra Stage Advokater, er der ingen tvivl om, at den ændrede lovgivning har skabt større opmærksomhed.

- Det, vi oplever lige nu, er, at systemet og de retslige instanser begynder at kigge mere kritisk på forældrekompetenceundersøgelserne. Vi begynder at se en praksisændring, hvor man tager kritikken af undersøgelserne mere alvorligt, end man har gjort tidligere, siger hun.

En positiv udvikling

I Pilunnguaq Olsens sag nåede den slet ikke at blive genbesøgt hos VISO’s særlige enhed. I stedet fik hun i februar besked fra Aalborg Kommune om, at kommunen ville genoverveje anbringelsen af hendes tre børn, fordi det grundlag, som børnene var anbragt på, var tvivlsomt. 

Anbringelserne beror nemlig på de forældrekompetenceundersøgelser, som der nu bliver sat spørgsmålstegn ved validiteten af i anbringelser af grønlandske børn.

Samtidig havde Pilunnguaq Olsen heller ikke en tolk til rådighed under testene, selvom hun havde krav på det.

Aalborg Kommune begrunder hjemgivelsen af de tre børn med, at Pilunnguaq Olsen har udviklet sig positivt som mor, så der ikke længere er grund til en anbringelse.

Men det giver advokaten, Jeanette Gjørret, ikke meget for.

- Det kan godt være, at kommunen skriver, at der er sket en positiv udvikling hos Pilunnguaq, men jeg mener, at grundlaget for anbringelserne hele tiden har været tvivlsomt, siger hun.

Hun mener i stedet, at hjemgivelsen er en konsekvens af, at kommunen er blevet opmærksom på kritikken af de anvendte tests.

- Man har ryddet op i sagen og fundet ud af, at der ikke er noget anbringelsesgrundlag. Men det kan de selvfølgelig ikke skrive, for så er det det samme som en erkendelse af, at man har lavet en fejlanbringelse.

Havde næsten givet op

Pilunnguaq Olsen selv har heller ikke meget tiltro tilbage til kommunen. 

- De har allerede taget mine børn uden begrundelse. Tænk, hvis jeg begår fejl? Hvad sker der så? Mister jeg dem igen? 

- I løbet af de sidste fire år havde jeg næsten givet op. Alt, hvad jeg gjorde, virkede ikke. Jeg har skrevet til borgmesteren, ombudsmanden, Folketingets ombudsmand, FN. Det har været en kamp hele vejen igennem.

I fire år har hun ikke kunne kysse sine børn godnat. Ikke kunne trøste dem, når de græd. Ikke kunne ringe til dem, når hun havde lyst.

Men nu begynder tingene at se lysere ud. Endda meget lyst. Datteren på fem år flytter hjem til juni, og så følger de to ældste børn efter ved årsskiftet.

Pilunnguaq Olsen er nu ved at finde en skole til den yngste datter, der har skolestart efter sommerferien. Og så gør hun klar til hjemkomsten. Maler datterens værelse lyserødt. Køber en ny seng til hende. Planlægger velkomstmiddag: moskussteg med flødekartofler og tørfisk til dessert.

Det er seks år siden, at Pilunnguaq Olsen, hendes daværende kæreste og parrets tre børn flyttede fra Narsaq til Aalborg. De flyttede mest af alt fordi, de havde brug for bedre lægehjælp til deres datter, der var syg. I fire af årene har børnene været anbragt.

Spørgsmålet er, om Pilunnguaq Olsen nu vil vende hjem igen?

- Der er mange, der spørger mig. Men jeg ved det ikke. Selvom systemet er meget svært her i Danmark, er jeg vant til at være her. Jeg vil gerne have lov til at bo her med mine børn uden problemer, siger hun.

Opfølgning

KNR har forelagt historien for Aalborg Kommune. Vi vil gerne have spurgt kommunen, hvordan de forholder sig til udtalelserne om, at der skulle være tale om en fejlanbringelse, og om kommunen vil genbesøge anbringelsessager af grønlandske børn, hvor FKU har været benyttet.

Aalborg Kommune skriver i et skriftligt svar:

- Vi kan naturligvis ikke udtale os om konkrete sager, men generelt oplyse om, at Aalborg kommune kontinuerligt, som en del af opfølgninger vurderer på anbringelser i henhold til nuværende lovgivning. Aalborg er i gang med at forberede implementering af ny lovgivning på området, som træder i kraft 1. juli,  udtaler Børne- og Familiechef Hanne Husted Manata, Aalborg Kommune.