315 sager på godt halvandet år.

Så mange anbringelsessager regner en ny særlig enhed med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur under Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) at skulle gennemgå. 

For godt halvanden måned siden trådte en ny lov i kraft i Danmark, der sikrer, at den nye særlige enhed skal gennemgå igangværende anbringelsessager af grønlandske børn i Danmark, hvor der er blevet foretaget psykologiske tests.

Det sker efter, at foreninger, demonstranter, Institut for Menneskerettigheder og det tidligere naalakkersuisut forlangte, at danske kommuner stoppede med at bruge de omstridte psykologiske tests i anbringelsessager med grønlandske børn.

Testene er nemlig ikke tilpasset grønlandsk kultur og sprog. Derfor vurderede flere, at børnene risikerede at blive anbragt på forkert grundlag.

Ifølge VISO er 460 grønlandske børn i Danmark anbragt. Enheden regner med, at godt 315 af anbringelserne blandt andet beror på de standardiserede psykologiske tests, der er blevet kritiseret, og derfor skal genbehandles. Og det arbejde har de nu taget fat på, fortæller Randi Lykou, der er chefkonsulent i VISO.

- Vi ved fra vores tidligere erfaring, at det ikke er alle sagerne, hvor der er blevet foretaget psykologiske tests. Så vi har estimeret, at enheden skal gennemgå omkring 315 sager. Men det er ikke et tal, vi ved endeligt, siger hun.

Det er fortsat op til de danske kommuner, som foretog anbringelserne i første omgang, at vurderer, om en anbringelse skal omgøres, hvis den særlige enhed når frem til, at en test har ført til misvisende vurdering.

På baggrund af skriftligt materiale

Samtidig er det også kommunerne, der har ansvar for at sende sagerne til VISO.

Indtil videre har den særlige enhed modtaget ti sager.

- Vi har igangsat vurderinger af syv sager, som ikke er afsluttet endnu. Og så har vi afvist tre sager, da der ikke er gjort brug af de psykologiske tests på hverken børn eller forældre i de sager, så dem må vi ikke gå ind i, siger Randi Lykou.

For at genvurdere anbringelsessagerne tager den særlige enhed udgangspunkt i de psykologiske tests og det materiale, der er udarbejdet af kommunen. Dermed laver de vurderingerne ud fra et skriftligt materiale.

VISO forventer at have gennemgået alle sagerne i løbet af 2026.

- Der vil altid være flere om at vurdere en sag. Når vi får tilsendt materiale, vil der være en person med socialfaglige kompetencer, en med psykologfaglige kompetencer og en med kompetence og viden om grønlandsk kultur og sprog, som sammen laver vurderingen, siger Randi Lykou.

Gentager tidligere fejl

Men halvandet år er lang tid for forældre at vente, mener Tina Naamansen, der følger anbringelsesområdet tæt. Hun er formand for forening Sila 360, der arbejder for retssikkerhed for grønlandske familier og har som jurist fungeret som bisidder for grønlandske forældre i en lang række anbringelsessager.

- Der står jo en masse familier i kø, som gerne vil have en afklaring hurtigst muligt.

Samtidig kritiserer hun den måde, som den særlige enhed skal gennemgå sagerne på. 

Ifølge Tina Naamansen er det nemlig ikke nok at undersøge det skriftlige materiale. Hun mener, at de fagpersoner, der genvurderer sagerne, også burde møde de pågældende forældre undervejs og observere, hvordan de er sammen med børnene.

- Man bliver nødt til at møde forældrene for at vurdere, om det er en korrekt beskrivelse, som kommunerne eller de pågældende psykologer har lavet i forbindelse med udarbejdelsen af anbringelsessagen. De burde som minimum se forældrene flere gange, siger hun.

Dermed bliver flere af de tidligere fejl gentaget, mener hun.

- Der kan ske det, at den særlige enhed bare kommer til at validere testresultaterne, der slet ikke er korrekte. Så man har egentlig bare lavet et nyt system, hvor man risikerer at gøre det samme og lave de samme fejl, siger Tina Naamansen.