Jørgen Boassen har fremsat en udokumenteret påstand om, at Politiets Efterretningstjeneste, PET, skulle have kuppet sidste års valg til Inatsisartut.
En teori, som PET selv klart har afvist over for KNR.
- PET kan klart afvise, at vi på nogen måde skulle have blandet os i det grønlandske valg til Inatsisartut, fortæller PET i et skriftligt svar.
- Det er PET’s opgave at forebygge, efterforske og modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i hele rigsfællesskabet – herunder at modvirke påvirkning og spionage i Grønland.
Dertil skriver PET, at de i samarbejde med de grønlandske myndigheder har styrket deres indsats og tilstedeværelse i de senere år.
Frank Jensen er tidligere operativ chef for PET i årene 2007 til 2012. Han fortæller, at danske efterretningstjenester aldrig kunne finde på at begå valgsvindel.
- Ikke engang som et teoretisk scenarie, siger Frank Jensen.
Hvis du var i din tidligere stilling, og der var nogen, der kom hen til dig og foreslog det her. Hvordan ville det så blive taget imod i det lokale?
- Jeg ville tabe både næse og mund. Og så havde jeg bedt vedkommende om at finde et anden job.
CIA og amerikanske metoder
Der er som sagt ikke bevis for, at der skulle have foregået nogen form for valgsvindel i Grønland.
Frank Jensen fortæller, at hvis en efterretningstjeneste skulle lave valgsvindel eller anden påvirkningskampagne, så ville det være amerikanske CIA.
- Her adskiller særligt CIA sig fra danske efterretningstjenester. Historisk blander de sig i alt mellem himmel og jord og er med til at omstyrte regeringer, siger Frank Jensen.
Men kan du forstå, hvis man som grønlænder sidder og tænker, at du sagtens kan sige, at de danske efterretningstjenester aldrig kunne finde på sådan noget. Hvorfor skulle den ene lands efterretningstjenester være bedre eller værre end den andens?
- Hvis man kigger på et lands regering og aggressionsniveauet i udenrigspolitikken, giver det et billede af, hvad man beder sine efterretningstjenester om.
- Den danske udenrigspolitik har aldrig været aggressiv i forhold til andre lande på den måde. Men det har den amerikanske altid været.
USA's ønske om Grønlandsk kontrol
Den 23. december 2024 udtalte Donald Trump, at han mener, USA skal have ejerskab over Grønland. Sidenhen er budskabet blevet gentaget i flæng af både ham selv og hans ansatte.
Samme dag sagde den kommende præsident, at han ikke vil udelukke at bruge økonomisk eller militær tvang for at få kontrol over Grønland - på trods af at USA og Danmark begge er medlemmer af Nato og på trods af, at USA har haft en militær tilstedeværelse i Grønland siden Anden Verdenskrig.
15. marts gik nuumiut på gaden i demonstration mod USA's ønske om at overtage Grønland. Muligvis den største demonstration i landets historie.
Efter længere debat og varsel om demonstrationer aflyste hustruen til den amerikanske vicepræsident J.D. Vance et ellers planlagt besøg til Sisimiut. I stedet landede parret d. 28. marts på Pituffik Space Base, hvorfra der blev holdt pressemøde.
10. april afslørede The New York Times, at den amerikanske strategi nu var at overtale grønlænderne til at blive en del af USA - blandt andet gennem blød magt og gennem private investeringer.
6. maj kunne Wall Street Journal afsløre, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har beordret lederne af efterretningstjenester såsom CIA, NSA og DIA til at øge indsamling af efterretninger i Grønland. Blandt andet lød ordren, at der skal laves en oversigt over grønlændere, som kan hjælpe USA med at opnå deres mål. Det fik flere eksperter og lande til at mistænke amerikansk spionage i Grønland.
27. august bekræftede PET og andre kilder for DR, at tre unavngivne amerikanske mænd har forsøgt sig med, hvad kilderne kalder "infiltration" og "påvirkningskampagner". De forsøger blandt andet at finde frem til sager, der kan splitte forholdet mellem Grønland og Danmark. Desuden er der lavet en liste over grønlændere, som kan hjælpe amerikanerne med at overtage Grønland ved at starte en løsrivelsesproces med Danmark.
8. december holdt den nyudnævnte amerikanske ambassadør til Kongeriget Danmark, Kenneth Howery, pressemøde i Hans Egedes Hus sammen med Vivian Motzfeldt (S), naalakkersuisoq for udenrigsanliggender. Her sagde han: - Vi (USA, red.) respekterer det grønlandske folks ret til selv at bestemme deres fremtid.
22. december udpegede præsidenten guvernøren i Louisiana, Jeff Landry, til særlig udsendning til Grønland. Guvernøren fortalte selv, at hans mål er at gøre Grønland til en del af USA. Samme dag gentog præsidenten sit ønske om, at Grønland til en del af USA.
8. januar 2026 udtalte Donald Trump i New York Times, at et ejerskab over Grønland er et 'psykologisk behov for succes'. Desuden 'kan det blive et valg' mellem ejerskab over Grønland eller at USA er med i Nato.
Advarer mod nyt parti
Det er ikke kun USA-aktivistens påstande om valgsvindel, der vækker den tidligere PET-chefs opmærksomhed.
Jørgen Boassen har udtalt, at han i de kommende dage eller uger vil tage stilling til, om han vil danne et nyt parti.
Frank Jensen advarer om, at sådan et parti kan bruges af USA og deres efterretningstjenester til at lave påvirkningskampagner i Grønland.
- USA vil meget sikkert lave en kæmpe påvirkningskampagne for at støtte det nye parti.
Den tidligere PET-chef medgiver, at det er Jørgen Boassens demokratiske ret at starte et parti, hvis han vil. Det skal hverken grønlandske myndigheder eller PET blande sig i.
Dog mener Frank Jensen, at de grønlandske myndigheder - såvel som PET - bør holde meget øje med et sådant parti.
- Det ville jeg kigge på i hvert fald, hvis jeg var chef for efterretningsvæsenet i øjeblikket.
Lov om partistøtte er ikke nok
Lige inden Inatsiartut udskrev valg 11. marts sidste år, godkendte de en ny lov, som forbyder partistøtte fra anonyme og udenlandske bidragydere.
Men loven er slet ikke nok vurderer Frank Jensen. Han fortæller, at den er nem at undgå.
- Loven gælder jo ikke enkeltpersoner. Hvis den nuværende administration (USA's regering, red.) ser alt som en forretning, så kan man sagtens forestille sig, at man kan få penge ind i det system, uden at det er partistøtte.
Ud over penge er der så andet, du mener, at myndighederne skal holde øje med?
- USA bruger deres efterretningstjenester offensivt. Men det næste er at kigge på den propaganda og meningspåvirkning, der kan komme internationalt og til grønlændere og danskere i det hele taget, hvis det her nye parti måske kommer.
Lov forbyder udenlandske valgbidrag
Det skal ikke være tilladt for partier at modtage bidrag fra udenlandske eller anonyme bidragsydere.
Forbuddet gælder også for lokal- og ungdomsafdelinger.
Det gælder også for medlemmer af Folketinget og Inatsisartut og stedfortrædere, og for personer, som opstiller til et kommende valg til Folketinget eller Inatsisartut.
Det er ikke er tilladt for et parti at modtage private bidrag, som sammenlagt overstiger 200.000 kroner, eller som for en enkelt bidragsyder overstiger 20.000 kroner.
Hvis en person gerne vil give et bidrag på under 1000 kroner, kan man dog stadig være anonym. Ifølge lovforslaget kan man give op til 1000 kroner uden at man som bidragsyder bliver offentliggjort.
Et par ændringer blev lavet efter førstebehandlingen, så det nu fremgår tydeligt, at loven ikke forbyder partistøtte fra Danmark.
Til efterårssamlingen 2025 ændrede partierne deres holdninger til bidrag fra Danmark. Et lovforslag om også at forbyde partistøtte fra Danmark og Færøerne er derfor til udvalgsbehandling. Inatsisartut skal debatere loven igen 11. februar 2026.