Døgnrapport: Spiritusbilist kørte galt i Nuuk

Onsdag aften kørte en bil ind i en lygtepæl i Nuuk centrum.
Foto © : KNR / Malik Brøns
Skrevet af Emil Weis
05. november 2026 08:59

Det har været et roligt døgn for politiet. 

Vagtchef ved Grønlands Politi, Jørgen Madsen, fortæller dog, at der har været et færdselsuheld i T-krydset mellem H.J. Rinksvej og Aqqusinersuaq sent onsdag aften.  

- En bil er kørt ind i en lygtepæl, siger Jørgen Madsen: 

- Vi havde en patrulje derude, og der viser det sig, at den kvindelige fører var påvirket af spiritus. 

Jørgen Madsen fortæller, at kvinden er kommet til skade i forbindelse med hændelsen og blev derfor efterfølgende kørt til Dronning Ingrids Hospital. 

Derudover har politiet nu indstillet eftersøgning efter den krænget båd ved Saattuarsuit tunuat ved Aasiaat, der blev anmeldt tirsdag middag. 

- Vi har ikke fået nogle meldinger, så derfor har vi valgt at indstille eftersøgningen, fortæller Jørgen Madsen.