Jørgen Boassen påstår, at PET har kuppet valget til Inatsisartut

USA-aktivisten Jørgen Boassen påstår, at den danske efterretningstjeneste PET har påvirket Inatsisartut-valget. En påstand, der ikke findes beviser for.
Foto © : KNR
Skrevet af Markus Valentin
08. januar 2026 09:36

Artiklen er opdateret med svar fra Politiets Efterretningstjeneste PET fredag kl. 08.12.

Tilbage i november talte KNR med Jørgen Boassen om året, der gik, og hvad hans tanker er om situationen med USA.

Dengang fortalte han, at han ikke er bekymret for, at USA overtager Grønland. 

Jørgen Boassen mente, at de forskellige udsagn om Grønland og militær magt var taget ud af kontekst.

Siden interviewet er USA's interesse i Grønland igen kommet på dagsordenen rundt omkring i verden.

Det skyldes, at USA angiveligt har overtaget Venezuela, og at en af præsident Trumps nærmeste rådgiveres kone, Katie Miller, har lagt et billede op af Grønland med teksten: 'Snart'.

Derfor har KNR igen rakt ud til Jørgen Boassen for at høre, om det har ændret hans syn på Donald Trump og ønsket om at overtage Grønland, nu hvor det er sket i Venezuela.

- Nej, overhovedet ikke, fortæller han.

USA's ønske om Grønlandsk kontrol

Den 23. december 2024 udtalte Donald Trump, at han mener, USA skal have ejerskab over Grønland. Sidenhen er budskabet blevet gentaget i flæng af både ham selv og hans ansatte.

7. januar landede Donald Trumps ældste søn, Donald Trump Jr., i Nuuk, hvilket fik hele verdens opmærksomhed rettet mod Grønland.

Samme dag sagde den kommende præsident, at han ikke vil udelukke at bruge økonomisk eller militær tvang for at få kontrol over Grønland - på trods af at USA og Danmark begge er medlemmer af Nato og på trods af, at USA har haft en militær tilstedeværelse i Grønland siden Anden Verdenskrig.

13. marts blev præsident Trump spurgt ind til, om han ville annektere Grønland. Her svarede han, at han: - Jeg tror det vil ske.

15. marts gik nuumiut på gaden i demonstration mod USA's ønske om at overtage Grønland. Muligvis den største demonstration i landets historie.

Efter længere debat og varsel om demonstrationer aflyste hustruen til den amerikanske vicepræsident J.D. Vance et ellers planlagt besøg til Sisimiut. I stedet landede parret d. 28. marts på Pituffik Space Base, hvorfra der blev holdt pressemøde.

10. april afslørede The New York Times, at den amerikanske strategi nu var at overtale grønlænderne til at blive en del af USA - blandt andet gennem blød magt og gennem private investeringer.

6. maj kunne Wall Street Journal afsløre, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har beordret lederne af efterretningstjenester såsom CIA, NSA og DIA til at øge indsamling af efterretninger i Grønland. Blandt andet lød ordren, at der skal laves en oversigt over grønlændere, som kan hjælpe USA med at opnå deres mål. Det fik flere eksperter og lande til at mistænke amerikansk spionage i Grønland.

27. august bekræftede PET og andre kilder for DR, at tre unavngivne amerikanske mænd har forsøgt sig med, hvad kilderne kalder "infiltration" og "påvirkningskampagner". De forsøger blandt andet at finde frem til sager, der kan splitte forholdet mellem Grønland og Danmark. Desuden er der lavet en liste over grønlændere, som kan hjælpe amerikanerne med at overtage Grønland ved at starte en løsrivelsesproces med Danmark.

8. december holdt den nyudnævnte amerikanske ambassadør til Kongeriget Danmark, Kenneth Howery, pressemøde i Hans Egedes Hus sammen med Vivian Motzfeldt (S), naalakkersuisoq for udenrigsanliggender. Her sagde han: - Vi (USA, red.) respekterer det grønlandske folks ret til selv at bestemme deres fremtid.

22. december udpegede præsidenten guvernøren i Louisiana, Jeff Landry, til særlig udsendning til Grønland. Guvernøren fortalte selv, at hans mål er at gøre Grønland til en del af USA. Samme dag gentog præsidenten sit ønske om, at Grønland til en del af USA.

8. januar 2026 udtalte Donald Trump i New York Times, at et ejerskab over Grønland er et 'psykologisk behov for succes'. Desuden 'kan det blive et valg' mellem ejerskab over Grønland eller at USA er med i Nato.


Ingen panik

Jørgen Boassen fortæller, at det skam ikke kommer bag på ham, at der er folk tæt på den amerikanske præsident, som laver opslag om Grønland.

- Selvfølgelig skal det være nogle fra Trump-administrationens tætte forbindelser, som vil lave sådan nogle opslag.

Men ligesom Jens-Frederik Nielsen nævnte på mandagens pressemøde, så maner Jørgen Boassen til ro.

- Vi skal ikke gå i panik, for hvad har vi at frygte? Amerikanerne kommer jo ikke til Grønland for at begynde at henrette os.

Lignende har KNR talt med en USA-ekspert, som også vurderer, at en militær aktion i Grønland er utænkelig.

Tirsdag sagde den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio til Frankrig såvel som politikere i USA, at de ikke vil bruge militær magt.

Selvom Jørgen Boassen ikke er bekymret for en militær overtagelse, så mener han, at Donald Trump har god grund til at være irriteret over naalakkersuisut.

Kina-udtalelser provokerer

Jørgen Boassen mener, at naalakkersuisut har været fjendtlige over for USA og ligger som de selv har redt.

Tilbage i april fortalte naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), til det kinesiske, statsejede medie Xinhua, at hun gerne vil styrke samarbejde med Kina, når det kommer til handel og fiskeri.

Efterfølgende var Naaja Nathanielsen (IA) ude i KNR og forsvare sin kollega. Her forklarede hun, at Grønland allerede sælger fisk til Kina og har et godt samarbejde med landet.

Da den nye de fire partier i naalakkersuisut underskrev koalitionsaftalen i Katuaq tilbage i april, gav Vivian Motzfeldt (S) et interview med det kinesiske, statsejede medie Xinhua. Jørgen Boassen mener, at det har været med til at gøre den amerikanske regering sure på Grønland. Foto © : KNR / Markus Valentin

Sådanne udtalelser, mener Jørgen Boassen, er med til at provokere USA.

- Det er imod Trumps interesser. Så det er virkelig farligt, hvad de har gjort. Der er ingen vej uden om, at Trump reagerer på den måde.

Men Jørgen Boassen stopper ikke ved Kina, når han taler om, hvorfor USA er interesseret i Grønland.

Han går skridtet videre og siger, at naalakkersuisut ikke sidder med den reelle magt, men lader sig styre af Danmark.

- Det er EU og den danske statsminister, som styrer Grønland lige nu. Det er ikke vores regering, mener Jørgen Boassen.

- Jeg tror, Trumps tålmodig over for Grønland er ved at slippe op, fordi Jens-Frederik Nielsen og naalakkersuisut bliver styret af den danske statsminister.

 Udsagnet er udelukkende udtryk for Jørgen Boassens holdning, da naalakkersuisut er demokratisk valgt; men også det sætter USA-aktivisten spørgsmålstegn ved.

Teori om valgsvindel

I tråd med Donald Trumps egne, udokumenterede påstande om valgsvindel i USA, så sætter Jørgen Boassen spørgsmålstegn ved, om Inatsisartut-valget var omfattet af valgsvindel.

- Vi har nogle 1.400 stemmer, som fik demokraterne til at vinde det her valg. Det er jo danskere, som har boet lidt over seks måneder. Og vi ved ikke engang, om nogen har stemt ulovlig.

Det er korrekt, at danske statsborgere kan stemme til grønlandske valg, efter de har været bosat i landet i seks måneder.

Men der er ingen beviser for, at der har været nogen former for valgsvindel.

Der er ingen beviser for Jørgen Boassens teorier om, at danske efterretningstjenester såsom PET har påvirket valget til Inatsisartut. Foto © : KNR / Markus Valentin

Alligevel holder Jørgen Boassen fast i sin påstand. 

Dertil anerkender han ikke, at naalakkersuisut er demokratisk legitim, så længe valgloven gør det muligt for tilflyttere at stemme efter seks måneder.

- Det kan ikke kaldes demokratisk, når danskere, som snart rejser sig ud igen fra Grønland, skal være med til afgøre Grønlands fremtid, siger han.

Påstande om PET

Fra Kina til valgsvindel tager KNR's interview med USA-aktivisten endnu en drejning.

For Jørgen Boassen fortæller om en ny teori: at det angiveligt skulle være den danske efterretningstjeneste PET, som har været med til at undergrave valget.

En påstand, der ikke findes nogen form for beviser for.

- Hemmelige kilder har fortalt mig, at PET har været involveret i det grønlandske valg, og at det er den danske stat, der har fået Demokraatit til at vinde valget. 

Der er ikke nogen beviser for, at PET har påvirket det grønlandske valg og plantet falske stemmer. Er det ikke noget af en konspirationsteori at komme med her?

- Det ved vi jo ikke, om man kan kalde en konspirationsteori. Hvis den slags kan ske i USA og andre steder, så vil jeg naturligvis ikke undre mig over, at noget lignende også på en eller anden måde kan ske i Kongeriget Danmark, hvor man blander landene sammen.

I et skriftligt svar til KNR afviser PET Jørgen Boassens teori.

- PET kan klart afvise, at vi på nogen måde skulle have blandet os i det grønlandske valg til Inatsisartut. 

- Det er PET’s opgave at forebygge, efterforske og modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i hele rigsfællesskabet – herunder at modvirke påvirkning og spionage i Grønland. 

- PET har i løbet af de senere år løbende styrket indsatsen og tilstedeværelsen i Grønland i tæt samarbejde med de grønlandske myndigheder.

Starter måske eget parti

I sidste måned stillede Jørgen Boassen op til et interview med Sermitsiaq.

Her fortalte han, at han overvejer at starte sit eget parti.

Hvornår tror du, at du har noget afklaring på, om du vil starte et parti eller en forening?

- I de kommende dage eller kommende uger.