Naaja Nathanielsen: Grønland jagter ikke kinesiske investeringer i råstoffer

Som naalakkersuisoq for råstoffer og erhverv har Naaja Nathanielsen (IA) udtalt til Financial Times, at hvis ikke USA og EU investerer i grønlandske råstoffer, må Grønland finde andre samarbejdspartnere - såsom Kina.

Lignende fortalte Vivian Motzfeldt (S), naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, tilbage i januar til Berlingske: "Kina er meget vigtig for os, og vi er ivrige efter at styrke vores samarbejde".

Men hver gang de to politikere nævner Kina, møder de kritik i danske medier om, at de leger med ilden.

KNR har gennem længere tid forsøgt at få Vivian Motzfeldt (S) i tale om naalakkersuisuts udenrigspolitik. Det inkluderer alt fra Kina, drøftelser af selvstyreloven med Danmark, truslen fra USA med mere. Der er dog ingen tilbagemeldinger. Foto © : KNR / Markus Valentin

Eksempelvis kaldte Peter Mogensen, analytiker i Tv2-programmet Tirsdagsanalysen, Vivian Motzfeldts udtalelser for: "De dummeste jeg har hørt i 15 år i dansk politik." 

- Hvis der er én ting, du ikke skal tale om, når Vance og amerikanerne kigger med, så er det Kina, sagde analytikeren i tv2-programmet.

KNR har de seneste par uger forsøgt uden held at få Vivian Motzfeldt i tale om naalakkersuisuts udenrigspolitiske strategi.

Men spørger man Naaja Nathanielsen, peger hun fingeren tilbage til Danmark.

- Det er meget typisk for danske mediers udlægning og dansk forståelse. Vi bliver nødt til at insistere på, at Kina er afsætning for vores fisk.

Dertil påpeger hun, at den danske udenrigsminister. Lars Løkke Rasmussen, selv lige har været i Kina for at fremme danske erhvervsinteresser. 

Ingen kinesisk interesse

To kinesiske selskaber har tidligere vist interesse for olieudvinding i Grønland, men det blev aldrig til noget. Og så var det kinesiske selskab Shenghe med i Kuannersuit-projektet, hvor de havde forhandlet sig frem til at stå for udvindingen.

Ifølge Naaja Nathanielsen ser hun ikke Kina som en del af råstofsektoren i Grønland, hverken historisk eller i den anskuelige fremtid - trods tidligere udtalelser.

- Vi har aldrig søgt et partnerskab på råstoffer, og jeg kan ikke se det historisk, at det har haft interesse. Jeg ser dem til gengæld spille en rolle i fiskeeksport. 

Naaja Nathanielsen understreger, at verden er i forandring, hvilket stiller Grønland i en vanskelig situation: - Men her må vi holde fokus på, hvad vi gerne vil. Vi er ikke herre over, hvordan vores udtalelser formidles, siger hun. Foto © : KNR / Markus Valentin

Selvom Vivian Motzfeldts udtalelser vakte opsigt, mener Naaja Nathanielsen ikke, at der er uenighed i naalakkersuisut. Forskellen ligger måske snarere i fortolkningen.

- Jeg er ikke sikker på, at Vivian har udtalt sig anderledes end mig, eller om man har drejet hendes udtalelser. Jeg kan kun sige, hvad jeg er ansvarlig for, og vi jagter ikke kinesiske investeringer på råstofsektoren. 

Kan du forstå, at ikke blot dansk presse, men også den grønlandske befolkning kan blive forvirret over, hvad det er naalakkersuisut vil?

- Grundlæggende har vi ikke sagt andet, end at vi er glade for vores fiskeeksport og ikke afviser at følge investeringer i andre sammenhænge. Men det er også væsentligt, at vi hverken ser store kinesiske interesserog heller ikke selv forfølger det.

I er professionelle politikere. I må være klar over, når I laver jeres udtalelser, at de kan spindes og udlægges på en måde, hvor det fremstår som om, at i bruger Kina til at lægge pres på EU og USA, hvilket eksperter siger kan få uoverskuelige konsekvenser.

-  Hvis vores handel til Kina går ned, har vi et kæmpe økonomisk problem. Vi bliver nødt til at kunne komme med udtalelser, men vi ser ikke kritisk infrastruktur gå til andre - selvom vi er glade for eksporten til Kina.

- Jeg ser ikke nogen sige, at vi er på vej ud af rigsfællesskabet eller vil tiltrække kinesiske lufthavne eller ejerskab - tværtimod.

Naaja Nathanielsen ønsker altså at adskille råstofpolitik fra stormagtsdiplomati. Hun anerkender Kinas rolle som handelsnation, men afviser, at Grønland aktivt søger kinesiske investeringer i sektorer med strategisk betydning.

Stormagternes følsomme balance

Ifølge en ny rapport fra Forsvarsakademiet med titlen: "Kina som global militær stormagt – militærstrategiske perspektiver for dansk forsvar", vil der være kinesiske skibe i Grønlandske farvande inden for 10 år.

Som den arktiske is smelter, åbner nye sejlruter op, og det håber Kina at udnytte til mere handel med omverden. Men planerne gør USA urolige.

Arktisk Kommando har for nyligt oprustet hen over sommeren med yderligere en fregat, Niels Juul, som Jens-Frederik Nielsen, Mette Frederiksen og Emmanuel Macron inspicerede sidste søndag. Foto © : KNR / Markus Valentin

Kan du se skellet mellem de grønlandske handelsinteresser og muligheden for at tirre USA, når Kina står til at blive en større faktor?

- Vi kommer til at se en større kinesisk interesse i sejlruter og andet. Svaret er, at vi sætter os sammen med måske den danske stat, Canada og USA og taler om Nordvestpassagen, og hvordan vi vil håndtere det. Det er bestemt helt legitimt at tage hensyn der, siger Naaja Nathanielsen og fortsætter:

- Men det skal man ikke blande ind i, at vi har eksport, udvinder en mineralsektor og har turisme fra hele verden. 

Når sejlruterne åbner sig op, der er kinesiske skibe i den nordlige silkevej, kan du så se et større samarbejde mellem Grønland og Kina?

- Det er svært at sige lige nu. Mange ting ændrer sig. Det er svært at se 10 år frem i tiden. De næste par år bliver afgørende. Men Europa er ved at ændre sig. Det er svært at spå om, hvordan en bestemt sektor vil se ud.

- Grønland er en del af den vestlige alliance og dens værdier, og det ændrer sig ikke.