Her er det nye i aftalen mellem Grønland, Danmark og USA
En win-win-win-aftale. Sådan lød det fra formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), da han tirsdag satte sin underskrift på en ny aftale mellem Grønland, Danmark og USA om øget sikkerhed i Arktis.
Det skete ved en underskrivelsesceremoni med USA's præsident, Donald Trump, og den danske statsminister, Mette Frederiksen, i FN-bygningen i New York i forbindelse med FN's generalforsamling.
Aftalen kommer, efter at Donald Trump gentagne gange har udtrykt ønske om at eje Grønland.
Grønland, Danmark og USA har i forvejen en forsvarsaftale fra 1951, som giver USA ret til militær tilstedeværelse i Grønland.
Dengang var Grønland en dansk koloni, og kun Danmark og USA skrev under. Aftalen blev opgraderet i 2004 med Igaliku-aftalen, som gjorde Grønland til en formel partner.
Men med den nye aftale får Grønland en mere fremtrædende rolle på forsvars- og sikkerhedsområdet. Det vurderer Sara Olsvig, der forsker i forholdet mellem Grønland og USA.
Hun var frem til juli i år international formand for Inuit Circumpolar Council.
- Forsvars- og sikkerhedspolitikken er ganske vist ikke formelt et område, som Grønland har myndighed over. Men med denne aftale indtager Grønland en position som medunderskriver af netop forsvars- og sikkerhedspolitikken, siger Sara Olsvig i Qanorooq.
Hvem kan – og hvem kan ikke – investere?
Spørger man seniorforsker i amerikansk udenrigspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier, Rasmus Sinding Søndergaard, hvad der adskiller den nye aftale fra den gamle, hæfter han sig især ved ét punkt.
Den nye aftale indeholder krav til, hvem der kan investere i Grønland.
- Det afspejler, at investeringer i eksempelvis kritisk infrastruktur bliver set som et sikkerhedsanliggende fra USA, siger Rasmus Sinding Søndergaard.
Aftalen fastslår, at investorer fra lande, der er medlemmer af NATO eller EU, eller som er NATO-partnere, kan investere i såkaldt "særligt følsomme sektorer", men at investeringer fra andre lande skal godkendes af både Grønland, USA og Danmark.
- Aftalen handler primært om sikkerhed, men USA anser andre landes potentielle adgang til at investere i kritiske sektorer i Grønland som noget, der potentielt kan udgøre en sikkerhedsrisiko.
- Så når USA taler om sikkerhedsinteresser i Grønland og Arktis, kigger man også på det gennem et økonomisk perspektiv, fortsætter Rasmus Sinding Søndergaard.
Flugter med regeringspolitikken
Et andet punkt, som forskeren bider mærke i, er, at Grønland med aftalen forpligter sig til at blive i NATO.
Giver Grønland afkald på en form for suverænitet, når der er krav til, hvem der kan investere, og et krav om at forblive i NATO?
- Det er to områder, hvor der bliver lagt nogle rammer for, hvad Grønland kan gøre, og dermed er det også en slags begrænsning af Grønlands handlefrihed, siger Rasmus Sinding Søndergaard.
Men ifølge forskeren giver naalakkersuisut indrømmelser på to områder, hvor der allerede er en eksisterende praksis. Dermed flugter det med den grønlandske regeringspolitik.
- Forstået på den måde, at vi ved, at Grønland og Danmark i konsultationer med USA tidligere har afvist specifikke kinesiske investeringer og lufthavne i Grønland.
- Og tilsvarende har vi hørt fra Jens-Frederik Nielsen, at Grønland ønsker at forblive i NATO.
Ifølge Sara Olsvig er det positivt, at NATO fylder så meget i aftalen.
- For hvis det kun var USA, der blev omtalt, ville det placere USA i en situation, hvor landet i princippet kunne handle uden begrænsninger på egen hånd.
- Her betyder understregningen af, at andre NATO-medlemmer også kan være militært til stede i Grønland, at USA dermed heller ikke kan gøre hvad som helst på egen hånd, siger hun.
Omvendt indebærer det en begrænsning for Grønland, hvis landet i fremtiden bliver selvstændigt.
- Her står der ret tydeligt, at medlemskab er det, der er tiltænkt Grønland. Det er naturligvis noget, der skal undersøges og vurderes nærmere, hvis man vil afklare, om Grønland faktisk har begrænset sin egen myndighed på dette område, fortsætter Sara Olsvig.
Stærk alliance
Den nye aftale adskiller sig også konkret fra den gamle ved, at den ikke har en slutdato, fortæller Rasmus Sinding Søndergaard.
I et opslag på Truth Social fredag fremhævede Donald Trump, at aftalen gælder "for evigt".
På et pressemøde efter underskrivelsesceremonien tirsdag blev Mette Frederiksen spurgt til netop det punkt. Hun henviste til, at Danmarks medlemskab af NATO og EU heller ikke har en udløbsdato.
- Jeg tror også, man har erkendt, at i den nuværende politiske situation internationalt er det at foretrække for lande som Danmark og Grønland at være forankret i en stærk alliance, siger Rasmus Sinding Søndergaard.
Uro i verden
Ifølge Jens-Frederik Nielsen skaber aftalen "endelig ro" i konflikten med USA. Det sagde han på pressemødet tirsdag.
Spørger man Sara Olsvig, er svaret dog både-og.
- Selvfølgelig har der mellem Grønland, USA og Danmark gennem snart to år været en meget intens situation. På den baggrund kan man måske godt få lidt mere ro. Men det, der i virkeligheden ligger bag disse begivenheder, er den uro, der er i verden.
- At den internationale ret i stigende grad ikke bliver overholdt mellem verdens lande. Og også at der er kommet mere rivalisering mellem stormagterne, siger hun.
For Rasmus Sinding Søndergaard giver aftalen anledning til at være "forsigtig optimist".
- Forhåbentlig kommer der mere ro omkring Grønland og et mere konstruktivt samarbejde. Men jeg forstår godt, hvis man i Grønland er en smule bekymret, fordi vi ved, at Donald Trump er utilregnelig, siger han og fortsætter:
- Men for nu vil jeg tillade mig at være forsigtig optimist om, at der nu kommer ro om hele situationen omkring Grønland.
Du kan læse hele aftalen her.
